”Lige fra den første dag følte jeg mig velkommen”

Frederik Egelund Ibinger

Navn: Frederik Egelund Ibinger
Stilling: Elev i Undervisningsministeriet (UVM) fra september 2017 til august 2019.
Uddannelse: 
Er under uddannelse til kontorassistent med speciale i Offentlig administration

 

Det gode ved at være elev i Undervisningsministeriet

Det gode ved at være elev i Undervisningsministeriet er, at lige fra den første dag følte jeg mig velkommen. Mine kollegaer bød mig velkommen med åbne arme, og jeg følte mig hurtigt tryg og en del af et større fællesskab. Jeg blev budt med ind i gruppen og kom hurtigt på talespor med en del, og det har jeg sat stor pris på.

Når man træder ind i disse rammer, kan man kun blive glad for at komme på arbejde, da der er en kæmpe arbejdsmoral og god stemning. Man bliver altid mødt af store smil og får en varm velkomst. Det sætter jeg stor pris på. Udover mine yderst kompetente kollegaer så er fagligheden i arbejdsopgaverne også rigtig høje. Jeg føler, at jeg er gået igennem en kæmpe personlig- og faglig udvikling, der har givet mig kompetencer, jeg ikke var klar over, jeg havde.

Arbejdsopgaver

Da jeg sidder i forkontoret i Grundskolekontoret, er jeg tæt knyttet til vores kontorchef. Mit primære arbejde har fokus på at servicere hende. Opgaver kan eksempelvis være at dække op til møder, booke møder, bestille flybilletter, lave mødemateriale og meget mere.

Udover det, laver jeg også rejse- og udgiftsafregninger for kontoret og andre kontorer. Min rolle er meget fri, så jeg kan træde til, hvor der nu er behov for hjælp. Jeg sidder også med økonomi til tider, for at se om fakturaen er sendt til det rigtige kontor, og om budgettet stemmer med den pengesum, som er lagt i det angivne projekt.

Generelt har jeg mange opgaver, som er forskellige fra dag til dag, hvilket gør, at jeg ikke kan forberede mig særlig meget. Det giver en masse god læring, da jeg får en bred viden og kan have flere bolde i luften samtidig.

Fremtidsplaner som færdiguddannet kontorassistent

Som færdiguddannet håber jeg på at blive fastansat herinde i ministeriet. Hvis det ikke lykkedes, så ved jeg, at jeg har et bedre udgangspunkt end før min elevtid. I min tid i ministeriet har jeg rokeret rundt i fire afdelinger. Det har givet mig mange kompetencer, men også et netværk jeg kan bruge, når jeg skal søge videre.

Sidst opdateret: 16. juli 2018