Rådets undersøgelser og analyser

Rapport om fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet (pdf)

Formanden for rådet, Katherine Richardson, udtaler i forbindelse med offentliggørelsen: ”Rapporten viser med al tydelighed, at der er behov for at gøre noget ved disse grundlæggende opfattelser hos unge og forældre, og ikke mindst de strukturelle problemstillinger bag. Det er svært og krævende at ændre sådanne kulturelt nedarvede og indlejrede opfattelser, og jeg vil opfordre undervisningsministeren til at sætte det højt på dagsordenen. Der er bydende nødvendigt, hvis det for alvor skal være muligt at ændre på søgningen til erhvervsuddannelserne”.

 

Rapport om pædagogisk praksis på AVU og produktionsskoler (pdf) 
Inspirationshæfte - Pædagogisk praksis på AVU og produktionsskoler (pdf)

Formanden for rådet, Katherine Richardson, udtaler i forbindelse med offentliggørelsen: ”Jeg er glad for, vi har fået denne rapport i hus, som med fokus på lærernes perspektiv fint afslutter rådets fokus på de forberedende tilbud. Rapporten indeholder nyttig viden om pædagogisk praksis på AVU og produktionsskoler, som forhåbentlig vil blive brugt i forbindelse med implementeringen af aftalen om forberedende grunduddannelser.”

 

International kortlægning af uddannelsessystemerne i Holland, Schweiz og Sverige (pdf)

- Det seneste halvandet år har Rådet for Ungdomsuddannelser (RUU) arbejdet at analysere forskellige indsatser, der kan bidrage til, at vi får alle unge med på uddannelserne herunder, hvordan andre landes arbejder med den udfordring. Landestudiet af er gennemført i Holland, Schweiz og Sverige og fokuseret på særligt virkningsfulde tiltag inden for:

  • de unges vej gennem uddannelsessystemet
  • de unges uddannelsesvalg
  • pædagogik og lærerkvalifikationer
  • finansiering, styringsformer og forsørgelse
  • lighed i uddannelsessystemet.

Kortlægningen peger på blandt andet på at en række tiltag, der vurderes at være særligt virkningsfulde i disse lande: For eksempel skal alle hollandske børn/unge under 18 år gå i skole, indtil de opnår en kompetencegivende ungdomsuddannelse. I Schweiz er der et stærkt fokus på overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, der er blandt andet en stor vejledningsindsats og udvikling af elevernes valgkompetence. Der er også skabt en stærk fortælling om, at det ikke er muligt at foretage et forkert uddannelsesvalg. I Sverige vægter de den pointe, at frafald ikke er et individuelt problem - det er et problem for uddannelsessystemet.

 

- Rapporten "Desk research af danske studier om restgruppen" (pdf) indeholder resultatet af en desk research om ’restgruppen’, defineret som de unge, der inden for syv år efter afsluttet 9. klasse ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

 

- "International desk research om restgruppen" (pdf) er en rapport, der beskriver unges veje gennem uddannelsessystemet med fokus på restgruppen i bred og snæver definition. Rapporten sammenligner tal fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Schweiz og Canada/Ontario.

 

- Analysen af erhvervsgrunduddannelsen, som er foretaget af Rambøll, viser, at egu er et effektivt tilbud til de unge, som gennemfører uddannelsen: En gennemført egu betyder, at markant færre ender på kontanthjælp. Endvidere har en elev, der har gennemført en egu 11 pct. større sandsynlighed for komme i beskæftigelse eller starte på en uddannelse, sammenlignet med en elev, der afbryder egu. Når forskellen mellem at gennemføre og afbryde en egu ikke er større, skyldes det, at selv en afbrudt egu ofte er en positiv historie, idet egu fungerer som trædesten for mange uafklarede unge. Derfor er en stor del af de afbrudte forløb positivt frafald, dvs. at eleverne fx starter på en erhvervsuddannelse.

 

- En stor styrke ved egu er, at den er individuelt tilrettelagt, så den både kan tilpasses den unges behov og forudsætninger samt arbejdspladsens årshjul. Særligt samarbejdet med jobcentrene har betydning for kommunernes succes med egu, ligesom kommunernes grad af opsøgende aktivitet over for virksomhederne er vigtig. Undersøgelsen peger også på en række økonomiske barrierer: Bortfald af løntilskud til arbejdspladserne, høje lønsatser for egu-elever sammenlignet med elever på erhvervsuddannelser og de afsatte ressourcer i kommunerne.” (læs RUU's pressemeddelelse her (pdf)).

 

Flere unge får et almindeligt arbejde eller går i gang med en uddannelse, efter at de har taget almen voksenuddannelse eller et forløb på en produktionsskole. Det viser en ny analyse af de to uddannelsesformer. I analysen ”Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb” samles en række baggrundsdata om deltagerne på almen voksenuddannelse (avu) og produktionsskoleforløb, og det er tydeligt, at der er tale om en målgruppe med komplekse problemstillinger. Læs mere i rapporten fra Deloitte: "Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb" (pdf).

 

Sidst opdateret: 16. juli 2018