Hvem kan anmode om udbetaling af tilskud?
De organisationer, foreninger med videre, som kan anmode om udbetaling af driftslignende tilskud, er nævnt ved navn på finanslovens:
- § 20.89.03.20. Driftslignende tilskud til foreninger og organisationer med tilsagnsordning mv.
- § 20.89.03.30. Driftslignende tilskud til videnspædagogiske aktivitetscentre med tilsagnsordning
Hvad ydes tilskud til?
Driftslignende tilskud støtter gennemførelse af konkrete aktiviteter, der for eksempel kan være udstillinger, mødeafholdelser, netværksdeltagelse eller udarbejdelse af undervisningsmateriale. Det kan både være nye aktiviteter og/eller vedvarende aktiviteter, som gentages år for år. Tilskuddet ydes desuden til administrative opgaver i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteterne.
Tilskuddet dækker ikke udgifter til den almindelige drift.
Hvordan anmodes der om tilskud?
Læs Vejledning om udbetaling af driftslignende tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet 2025 for at få nærmere information om proceduren for anmodning, vilkår for tilskud mv. Vejledningen findes under ”Relevante dokumenter for anmodning om udbetaling af driftslignende tilskud 2025”, hvor også de skabeloner og skemaer, der skal anvendes, kan findes.
Midler til fordeling
Den samlede økonomiske tilskudsramme bliver besluttet med Folketingets vedtagelse af finansloven for 2025. Tilskudsrammen meldes ud med forbehold for finanslovens vedtagelse og evt. ændringer i denne sammenhæng, dvs. at der kan ske ændringer i såvel tilskudsmodtagere som beløb.
Det maksimale tilskud, der kan anmodes om i 2025, fremgår af oversigten Bilag 1. Modtagere af driftslignende tilskud 2025, som findes under ”Relevante dokumenter for anmodning om udbetaling af driftslignende tilskud 2025”.
Anmodningsfrist
Frist for indsendelse af anmodninger er torsdag den 9. januar 2025 klokken 13.00
Relevante dokumenter for anmodning om udbetaling af driftslignende tilskud 2025
- Vejledning om udbetaling af driftslignende tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet 2025 (pdf)
- Bilag 1. Modtagere af driftslignende tilskud 2025 (pdf)
- Skema til aktivitetsplan for tilskud under 250.000 kroner (docx)
- Skema til aktivitetsplan for tilskud fra og med 250.000 kroner og op til beløb under 2 millioner kroner (docx)
- Skema til resultataftale for tilskud på 2 millioner kroner og derover (docx)
- Budget- og regnskabsskema (skabelon) (xls)