Hop til indhold

Puljen er omfattet af en række særlige EU krav, herunder krav til afrapportering og dokumentation, som tilskudsmodtager skal overholde. 

 

Informationsmøde om puljen

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afholder et virtuelt informationsmøde d. 21. maj kl 14-15, hvor interesserede ansøgere kan høre mere om og stille spørgsmål til puljen, herunder krav til ansøgnings- og opfølgningsprocessen og dokumentation. Du kan deltage ved at klikke på dette link.

Hvem kan ansøge

Godkendte udbydere af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser (juridisk enhed) inden for eud-hovedområderne: Teknologi, byggeri og transport, Kontor, handel og forretningsservice og FKB’er inden for samme hovedområder jf. Bilag 1 i vejledningen, kan søge om midler fra puljen.

Udvikling og afprøvning af forløbene skal ske i samarbejde med eller inddragelse af de(t) relevante faglige udvalg eller efteruddannelsesudvalg, samt evt. videnscentrene og vidensmiljøer, så det sikres, at de undervisningsforløb, der udvikles og afprøves, bygger på den viden, som de faglige udvalg/efteruddannelsesudvalg og videnscentrene har om den grønne omstilling og om de erhvervsrettede uddannelser.

Formål 

Puljen har til formål at understøtte udvikling og afprøvning af undervisningsforløb, der giver elever, lærlinge og kursister konkrete kompetencer inden for grøn omstilling, bæredygtighed og klimatilpasning. Undervisningsforløbene skal afspejle de grønne krav og forventninger, som arbejdsmarkedet stiller til fremtidens faglærte. 

Hvad ydes der tilskud til

Der ydes bl.a. tilskud til løn, transport, konsulentydelser og revision.

Hvordan søges der om tilskud

Læs ”Vejledning om pulje til udvikling og afprøvning af undervisningsforløb på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser målrettet grøn omstilling” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud. 

Vejledningen findes nedenfor under "Ansøgningsmateriale", hvor de skabeloner og skemaer, som skal anvendes, også kan findes.

Bemærk, at ansøgninger skal underskrives af ansøgers direktør/vicedirektør, og at puljen er omfattet af en række særlige EU krav, herunder krav til afrapportering og dokumentation, som tilskudsmodtager skal overholde.

Midler til fordeling

Der er i alt 55,8 mio. kr. til fordeling i puljen. 

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgninger er tirsdag den 17. juni 2025 kl. 13.00. 

Sidst opdateret: 4 timer siden