Ansøgningsfrist udløbet
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 23. august 2023, og puljen kan derfor ikke længere søges.
Hvem kan søge
Arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau.
Særligt om igangværende projekter
Det bemærkes, at ansøgere, der har igangværende projekter under puljen til opsøgende arbejde, har mulighed for at søge om videreførelse af projektaktiviteter med en ny bevilling (fra 2023 puljen) med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2023. Dette vil gøre det muligt for projekterne at finansiere det opsøgende arbejde frem til den nye projektperiode påbegyndes.
Hvis nye ansøgere ønsker at søge om en bevilling med tilbagevirkende kraft gælder de samme betingelser.
Hvis der ansøges om tilskud med tilbagevirkende kraft forudsætter det imidlertid, at projekterne selv vil påtage sig den risiko, der er forbundet med dette, da en ny bevilling ikke kan garanteres.
Formål
Formålet med puljen er, at:
- Arbejdsmarkedets parter i fællesskab og gennem opsøgende arbejde løfter en uddannelsesinstitutionsneutral informations-, vejlednings- og rådgivningsrolle i forhold til private og offentlige virksomheder med særlig fokus på de ufaglærte og faglærte beskæftigedes grundlæggende og erhvervsrettede kompetencer.
- Flere private virksomheder og offentlige institutioner og deres medarbejdere får kendskab til vilkår, rettigheder og muligheder for undervisning i basale færdigheder (FVU og OBU) og/eller for at opnå erhvervsrettede kvalifikationer.
- Flere medarbejdere med utilstrækkelige basale færdigheder begynder på undervisning, og/eller flere ufaglærte og faglærte påbegynder erhvervsrettet efter- og videreuddannelse.
Hvad kan der søges tilskud til
Puljen skal finansiere opsøgende indsatser, der er målrettet udfordringerne med mangel på almene kompetencer og mangel på kvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Den opsøgende indsats baseres på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
Projektet skal have et klart fokus på opsøgende uddannelsesarbejde, dvs. at projektet aktivt skal involvere eller henvende sig til medarbejdere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i motivationsskabende aktiviteter, der fremmer viden og incitamenter til at deltage i opkvalificerende uddannelsesaktiviteter.
Hvordan søges der om tilskud
Læs ”Vejledning om pulje til opsøgende arbejde 2023” om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under ”Ansøgningsmateriale”, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Midler til fordeling
Der er i alt 26 millioner kroner til fordeling i puljen.
Ansøgningsfrist
Frist for indsendelse af ansøgninger er onsdag den 23. august 2023, kl. 13.00.
Ansøgningsmateriale
Vejledning om pulje til opsøgende arbejde 2023 (pdf)
Projektbeskrivelse: Pulje til opsøgende arbejde 2023 (skabelon) (docx)
Materiale til afrapportering
Selvevalueringsskema: Pulje til opsøgende arbejde 2023 (skabelon) (docx)
Regnskabsskema: Tilskudsmodtager skal anvende samme skema, som er anvendt til udarbejdelse af budgettet (skabelonen ligger under ansøgningsmateriale)