Hop til indhold

Ansøgningsfrist udløbet

Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 6. marts 2024, og puljen kan derfor ikke længere søges.

Hvem kan søge

Kommuner kan søge om midler fra puljen. 

Formål

Puljen har til formål at løfte antallet af læsevejledere og ordblindelærere i folkeskolen med særligt fokus på kommuner, som i dag har få læsevejledere eller ordblindelærere. 

Hvad kan der søges tilskud til

Kommuner kan søge om tilskud til, at medarbejdere i tilknytning til kommunens folkeskoler kan kvalificere sig til at varetage funktionen som læsevejleder eller ordblindelærer gennem udvalgte moduler på pædagogiske diplomuddannelser. Puljen dækker således ikke udgifter til hele pædagogiske diplomuddannelser, men til de kompetencegivende moduler, der kvalificerer til at varetage funktionen som enten læsevejleder eller ordblindelærer i grundskolen.

Hvordan søges der om tilskud

Læs ”Vejledning om pulje til uddannelse af læsevejledere og ordblindelærere 2024” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud. Under ”Ansøgningsmateriale” kan I finde ansøgningsblanketten, som skal anvendes.  

Midler til fordeling

Der er i alt 2,5 millioner kroner til fordeling i puljen i 2024. 

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgninger er onsdag den 6. marts 2024, kl. 13.00.

Sidst opdateret: 9. april 2024