Hvem kan søge

Efteruddannelsesudvalg på AMU-området. 

Formål 

Puljens formål er at udvikle arbejdsmarkedsuddannelserne i takt med arbejdsmarkedets efterspørgsel efter nye kompetencer. Målgruppen for udvikling er kortuddannede med uddannelse til og med erhvervsuddannelse, kaldet AMU-målgruppen.

Hvad kan der søges tilskud til

Tilskud fra puljen anvendes til:

  • udvikling og revision af fælles kompetencebeskrivelser og arbejdsmarkedsuddannelser
  • udvikling og revision af fagligt undervisningsmateriale, herunder digitalt, til brug på arbejdsmarkedsuddannelser
  • udvikling, revision af faglig efteruddannelse til lærerne
  • gennemførelse af undersøgelser, analyser og evalueringer om erhvervsrettet voksen og efteruddannelse til kortuddannede i Danmark.

Hvordan søges der om tilskud

Læs Vejledning om puljen til udvikling af uddannelse og læreruddannelse mv. på AMU-området, UUL puljen 2019 for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under Ansøgningsmateriale, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.  

Midler til fordeling

Der forventes i alt afsat 21,7 mio.kr. til puljen i 2019. 

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgninger er torsdag den 4. oktober 2018, kl. 12.00.

Har du spørgsmål?

Spørgsmål om selve ansøgningen, budget eller administrationen af tilskuddet skal ske direkte til puljesekretariatet, puljefou@uvm.dk

Hvis du har indholdsmæssige spørgsmål, skal du rette henvendelse til:

Jørgen Brogaard Nielsen, tlf. 33 92 53 50, e-post joergen.brogaard.nielsen@stukuvm.dk

Liste over undervisningsmaterialer til arbejdsmarkedsuddannelserne med tilskud fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Hermed offentliggøres en oversigt over foreløbige titler på planlagte undervisningsmaterialer, som ministeriet har givet tilskud til på AMU-området i 2016 og 2017.

Listen offentliggøres af ministeriet for at give alle forlag og udgivere de samme muligheder for at anvende materialerne kommercielt, som efteruddannelsesudvalgenes egne forlag. Listen giver bl.a. private forlag mulighed for at tage højde for og anvende kommende faglige undervisningsmaterialer materialer i planlægning og udformning af egne udgivelser.

Materialerne vil, når de er færdigudviklede, være frit tilgængelige på materialeplatform.emu.dk eller ved henvendelse til udvalgene.

Sidst opdateret: 7. september 2018