Hvem kan søge

Alle, dog i overensstemmelse med punkt 1.2 i Vejledning om Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2018.

Formål

Puljens formål er at støtte projekter, der omfatter udarbejdelse af materialer, redskaber og undervisningsforløb, som kan formidles digitalt ved hjælp af video, audio og tekster, og som kan bruges i undervisningen og til at udvikle undervisning.

I 2018 har puljen fokus på et indsatsområde: Styrket indsats for højtbegavede.

Hvad kan der søges tilskud til

Der kan søges om midler til udarbejdelse af materialer, redskaber, aktivitets- og undervisningsforløb, som stilles til fri disposition for offentligheden ved projektets afslutning. Der ydes ikke tilskud fra puljen til kommercielle projekter.

Hvordan søges der om tilskud

Læs Vejledning om Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2018 for at få information om ansøgningsprocedure, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under Ansøgningsmateriale, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.

Midler til fordeling

Puljen i 2018 er på 16,8 mio. kr.

Tilskud til projekter ydes med minimum 250.000 kr. Ministeriets tilskud kan maksimalt udgøre 50 pct.af projektets samlede budget.

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgning er onsdag den 29. august 2018 kl. 12.00.

 
Sidst opdateret: 16. juli 2018