Ansøgningsfrist udløbet
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 15. september 2022, og puljen kan derfor ikke længere søges.
Hvem kan søge
Kommuner, uddannelsesinstitutioner, offentlige og private aktører, som professionshøjskoler, universiteter, NGO'er mv., der arbejder med og har indgående viden om de respektive temaer for puljen.
Formål
Puljens formål er at støtte projekter, der omfatter udarbejdelse af materialer, redskaber, aktivitets- og undervisningsforløb, som kan formidles digitalt ved hjælp af video, audio og tekster, og som kan bruges i undervisningen og til at udvikle, tilrettelægge og evaluere undervisning, inden for følgende temaer:
- Elever med ordblindhed
- Voksne med ordblindhed
- Inklusion af ordblinde i værkstedsbaseret undervisning på FGU og erhvervsuddannelserne
- Understøttelse af svage læsere
- Bevægelse i grundskolen
Hvad kan der søges om tilskud til
Der kan søges om midler til udarbejdelse af materialer, redskaber, aktivitets- og undervisningsforløb, som stilles til fri disposition for offentligheden ved projektets afslutning. Der ydes ikke tilskud fra puljen til kommercielle projekter.
Hvordan søges der om tilskud
Læs Vejledning om Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2022. Digitale materialer, redskaber, aktiviteter og forløb til brug i og udvikling af undervisning (pdf) for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Under ”Ansøgningsmateriale” findes de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Midler til fordeling
Der er i alt 9,7 mio. kr. i puljen.
Ansøgningsmateriale
- Akt. 280 af 1. juni 2022 om fordeling af udlodningsmidlerne til undervisning (pdf)
- Vejledning om Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2022: Digitale materialer, redskaber, aktiviteter og forløb til brug i og udvikling af undervisning (pdf)
- Projektbeskrivelse: Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2022. Digitale materialer, redskaber, aktiviteter og forløb til brug i og udvikling af undervisning (skabelon) (word)
- Budget- og regnskabsskema: Digitale materialer, redskaber, aktiviteter og forløb til brug i og udvikling af undervisning (skabelon) (xls)
NB: Der skal ikke anvendes elektronisk ansøgningsskema i forbindelse med ansøgning om udlodningsmidler til undervisning 2022. Ansøgning skal ske som anvist i afsnit 2 i vejledningen om puljen.
Materiale til afrapportering
Rapport: Der stilles ikke krav om anvendelse af en skabelon til udarbejdelse af rapporten, dog skal punkterne til indholdet i rapporten, som fremgår af afsnit 6.3.1. i vejledningen om puljen, være adresseret.
Regnskabsskema: Her anvendes samme skema som er anvendt til budgettet (skemaet ligger under ”Ansøgningsmateriale”)