Oversigt over tidligere udmeldte puljer.
Flere skal motiveres til at deltage i voksen-, efter- og videreuddannelse. Derfor blev der med den seneste trepartsaftale fra 2023 afsat 18 millioner kroner til dette i perioden 2024-2026.
Puljen bruges til at udvikle arbejdsmarkedsuddannelserne i takt med arbejdsmarkedets efterspørgsel efter nye kompetencer.
VEU-systemet skal være mere brugervenligt og tilgængeligt. På den baggrund blev der med den seneste trepartsaftale afsat 21 millioner kroner over en treårig periode til udbredelse af servicekoncepter hos AMU-udbyderne.
Som led i Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at indføre et generelt krav om, at offentligt udbudte arbejdsmarkedsuddannelser skal afsluttes med en prøve med henblik på at styrke overførbarheden, kvaliteten og validiteten i voksen- og efteruddannelsestilbuddene.
I ”Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet” fra september 2023 er der aftalt en national strategisk satsning på digital læring. Målet er, at digital læring gøres mulig og tilgængelig for alle udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser. Det fremhæves i aftalen, at digital læring kan understøtte fleksibel opkvalificering, ligesom digital læring giver særlige didaktiske muligheder, hvor man for eksempel kan lære i sit eget tempo, og at dette kræver, at der investeres i digitalt læringsudstyr, digitale læremidler og opkvalificering af undervisere.
Flere skal motiveres til at deltage i voksen-, efter- og videreuddannelse. Derfor blev der med den seneste trepartsaftale afsat 100 millioner kroner til dette i perioden 2018-2021. I efteråret 2021 blev det besluttet at forlænge puljen, så der også i 2022 kan søges om tilskud til opsøgende arbejde.
Flere skal motiveres til at deltage i voksen-, efter- og videreuddannelse. Derfor blev der med den seneste trepartsaftale afsat 100 millioner kroner til dette i perioden 2018-2021.
Med Aftale om en reform af ældreområdet fra april 2024 er der afsat midler til en håndholdt opsøgende indsats, der kan understøtte SOSU-skolerne i planlægning og tilrettelæggelse af AMU-forløb for ufaglærte SOSU-medarbejdere med henblik på at opkvalificere flere ufaglærte medarbejdere til social- og sundhedshjælper.
UUL-puljen bruges til at udvikle uddannelserne i takt med arbejdsmarkedets efterspørgsel efter nye kompetencer.