Spørgsmål/svar om den kommunale ungeindsats

Hvordan skal den kommunale ungeindsats organiseres – skal der være en ungeforvaltning i alle landets kommuner?

Det skal være op til kommunerne selv at fastlægge den konkrete organisering af ungeindsatsen, men målet er et samarbejde omkring den unge ved at skabe en tværgående kommunalt forankret indsats. Det kommunale ansvar for målgruppen betyder, at kommunerne får ansvaret for at koordinere den samlede kommunale ungeindsats.

Hvad kommer der til at ske med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)?

Der vil ikke længere blive stillet krav om, at ”institutionen” UU skal løse specifikke opgaver - det vil være ”Den kommunale ungeindsats”, der løser opgaverne. Det vil være den enkelte kommune, der afgør, hvordan den mest hensigtsmæssig organiserer sig, så det er arbejdet med den unge og den unges uddannelsesplan, som kommer i centrum for opgaveløsningen. Der vil være krav om at kommunerne skal opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Hvad sker der med UU’s opgaver i forhold til grundskolen?

Vejledningsopgaverne ændres ikke. De unge skal fortsat have uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder med uddannelsesplaner, kollektiv og individuel vejledning, introduktionskurser i 8. klasse, brobygning i 9.og 10. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger etc. Opgaverne hermed overgår til den kommunale ungeindsats.

Skal alle unge have en kontaktperson?

Unge, som ikke er udfordrede – og som går den lige vej – skal ikke have en kontaktperson. Kontaktpersonen er forbeholdt unge, der ikke er selvhjulpne i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. Kommunerne må lave en konkret vurdering af, hvem der har behov.

Spørgsmål/svar om implementering af reformen

Hvordan sikres det, at underviserne har de rette kompetencer?

Underviserne på de forberedende tilbud er kendt for at have stærke faglige kompetencer. Men med aftalen skal de virke inden for en ny ramme, der stiller store krav til tværfagligt samarbejde mellem værksteder, almen undervisning samt specialressourcer.

Underviserne tilbydes derfor et kompetenceløft, der samlet set skal bidrage til udvikling af samarbejde og en fælles kultur, et inkluderende læringsmiljø og en mere praksisnær undervisning.

Undervisningsministeriet udbyder kompetenceudviklingsopgaverne for relevante parter fx professionshøjskolerne for derigennem at sikre et ensartet tilbud over hele landet.

Hvordan støttes lederne i at løfte implementeringsopgaven?

Lederne står over for en stor og vigtig ledelsesopgave i forhold til at sikre faglige udvikling og gode institutionelle strukturer.

Lederne tilbydes derfor et kompetenceløft inden for pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse, der skal klæde dem på til at løfte opgaven.

Hvordan understøttes den lokale implementering?

Den kommende implementeringsproces vil stille store krav til medarbejderne og ledelsen på de nye skoler. Undervisningsministeriet vil derfor udarbejde en samlet plan for implementeringsunderstøttende initiativer der skal sikre, at skolerne har den nødvendige viden og kapacitet til at løfte opgaven.

De implementeringsunderstøttende initiativer falder inden for tre hovedområder:

  1. Kapacitetsopbygning: Kompetenceløft, opstartsstøtte til skoleledere og formidling af viden, inspirationsmateriale og gode eksempler.
  2. Implementeringsinfrastruktur: Organisering af lokale implementeringsteams, tværgående implementeringsnetværk og læringskonsulenter.
  3. Systematisk opfølgning: Opfølgning på den lokale implementering og indsatsernes effekt.

Undervisningsministeriet inviterer i efteråret 2018 de centrale interessenter til dialog om hvordan implementeringsarbejdet bedst kan tilrettelægges.

Spørgsmål/svar om uddannelsespolitisk målsætning

Hvorfor er ekspertgruppens anbefaling om en 100-procent-målsætning ikke fulgt?

Anbefalingen er fulgt med en målsætning, der rummer alle unge.

Målsætningen er formuleret anderledes, fordi det teknisk ikke er muligt at følge ekspertgruppens forslag. En ny registrering af erhvervskompetence opnået udenfor det ordinære uddannelsessystem vil kræve et stort bureaukratisk arbejde og det vil tage mange år før det vil kunne give udslag i profilmodellen, således at man kan sige noget om den andel af de unge, der forventes at opnå erhvervskompetence.

Hvorfor kan man ikke bare fortsætte med 95-procent-målsætningen?

Den tidligere 95-procent-målsætning skulle indfries i 2015. Målsætningen er således udløbet og blev med 92 procent næsten opfyldt. Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse anbefaler, at der bliver formuleret en ny uddannelsespolitisk målsætning. I overensstemmelse med ekspertgruppens anbefaling er der formuleret en ny målsætning, som rummer alle unge og som har et fokus på, at de skal opnå uddannelse mens de er unge.

Hvordan vælger man, hvilket af de tre uddannelsesspor den unge skal følge?

Hvis den unge er helt uafklaret, kan vedkommende tilbydes op til to ugers afsøgningsforløb. Her får den unge først og fremmest mulighed for at finde ud af, om FGU er det rigtige tilbud, men også hvilken hovedretning, den unge skal følge. Her er der også mulighed for at foretage en realkompetencevurdering. 

Hvis målet er at fortsætte i erhvervsuddannelse eller hf, eller eleven mangler alene at opfylde de formelle adgangskrav til eud, vil basisforløbet i agu-sporet være første niveau efter start på FGU. Hvis den unge derimod er uafklaret i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og ikke kan forestille sig at sidde på skolebænken igen, vil det fælles basisforløb til pgu og egu være relevant. 

Hvis den unge er afklaret og allerede har forudsætninger i forhold til sit uddannelses- eller beskæftigelsesvalg, starter den unge på det relevante niveau og afslutter tilsvarende, når det relevante niveau er nået. Der er derfor ikke tale om, at eleven nødvendigvis skal gennemføre alle niveauer.

Kan man gå på FGU, hvis man er fyldt 25 år?

Hvis man er påbegyndt FGU, inden man er fyldt 25 år, kan man fortsætte indtil, man efter planen er færdig, selvom man i mellemtiden er fyldt 25 år.

Den kommunale ungeindsats har dog mulighed for at dispensere fra aldersgrænsen på 25 år, hvis det vurderes, at FGU vil være det mest virksomme tilbud for en ung over 25 år, og den unge selv er indforstået hermed. 

Spørgsmål/svar om institutionsoprettelse

Vil VUC kunne opretholde sin uddannelsesdækning?

VUC vil miste en del af sin aktivitet, og nogle af afdelingerne kan blive påvirket af oprettelsen af den nye Forberedende Grunduddannelse. Den geografiske dækning af VUC-udbud, herunder særligt i landdistrikter, kan derfor blive svækket som følge af reformen. Der er afsat en pulje på 60 mio. kr. (2017-niveau) i perioden 2019-2021 til kapacitetstilpasning, som institutionerne vil kunne ansøge om del i efter nogle objektive kriterier.

Spørgsmål/svar om økonomi

Hvornår forventes tilskudsbekendtgørelsen til FGU at være udarbejdet?

Bekendtgørelsesarbejdet, herunder vedr. tilskud, påbegyndes efter lovens forventede vedtagelse og forventes afsluttet senest i foråret 2019.

Hvem betaler tilskud til institutionerne?

Det er staten, der udbetaler alle tilskud til de kommende institutioner. Kommunerne vil herefter en gang årligt blive opkrævet 65 pct. af udgiften pr. elev. Hvis kommune x og kommune y hver sender en elev på den samme FGU-institution, vil kommune x og kommune y blive opkrævet samme beløb.

Sidst opdateret: 16. juli 2018