Spørgsmål og svar

For specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem er der ingen formkrav til ansøgningen. Det vil sige, at en tilkendegivelse til beliggenhedskommunen om, at man ønsker at ansøge, vil være nok. 

For behandlings- og specialundervisningstilbud gælder det, at ansøgningen skal indeholde tilbuddets forslag til udfyldning af kvalitetsaftalen, og at ansøgningen i alt væsentligt skal indeholde de oplysninger om tilbuddets egne forhold, som er nødvendige for beliggenhedskommunens behandling af ansøgningen. Der kan læses mere herom i kvalitetsaftalebekendtgørelsens §§ 20 ff.

Behandlings- og specialundervisningstilbud skal således udfylde skabelonen med alle de relevante oplysninger, som tilbuddet kan give på tidspunktet for ansøgningen med henblik på at indgå i en dialog med beliggenhedskommunen om den endelige udfyldelse af skabelonen.

Behandlings- og specialundervisningstilbud er det, der tidligere var kendt som dagbehandlingstilbud. Et behandlings- og specialundervisningstilbud yder både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, til børn og unge, der har behov for begge indsatser. Behandlings- og specialundervisningstilbuddet skal godkendes af kommunen i sin helhed, ved at tilbuddet indgår en kvalitetsaftale med kommunen.

Børne- og ungehjem er det, der tidligere var kendt som opholdssteder og døgninstitutioner. Det er steder, hvor børn bliver anbragt, og børne- og ungehjem skal godkendes efter socialtilsynsloven. Der kan være et specialundervisnings-tilbud tilknyttet et børne- og ungehjem, som skal lave en kvalitetsaftale med kommunen.

Ved et behandlings- og specialundervisningstilbud forstås en selvstændig juridisk enhed eller en geografisk selvstændig del af en juridisk enhed, der tilbyder både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og specialundervisning.

Ved en afdeling forstås et »lokalt undervisningssted«, det vil sige en enhed, hvori der foregår pædagogisk støtte og behandling samt undervisning, og som er beliggende på en matrikel, hvor der er en klar geografisk afstand til andre behandlings- og specialundervisningssteder i tilknytning til tilbuddet.

Kommunalbestyrelsens godkendelse vil skulle omfatte ethvert behandlings- og specialundervisningstilbud eller afdeling af et behandlings- og specialundervisningstilbud, som er beliggende i kommunen. Det betyder, at man som beliggenhedskommune skal indgå en kvalitetsaftale for hver selvstændig afdeling.

Se eksempler på indgåelse af kvalitetsaftale ved flere matrikler eller afdelinger (pdf)

Undervisningen på et børne- og ungehjem må foregå i fysisk gåafstand (ca. 1 km) til børne- og ungehjemmet. Det er i den forbindelse centralt, at eleverne skal have en oplevelse af at det er ét tilbud på trods af afstanden. Den korte afstand tager afsæt i, at målgruppen af elever til specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem har så store adfærdsmæssige vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem i deres børne- og ungehjem på en sådan måde, at undervisningen indgår som en integreret del af det samlede tilbud i børne- og ungehjemmet. 

Afstandskriteriet på ca. 1 km. er udtryk for STUK’s vejledning om reglerne til kommuner og tilbud om, hvordan de skal forholde sig til indgåelse af kvalitetsaftaler. Der er ikke tale om et krav. STUK udelukker herved ikke, at der kan være tilfælde, hvor afstanden efter en konkret vurdering kan være større eller mindre, og hvor andre kriterier kan tillægges større vægt. Det er i sidste ende kommunerne, der vurderer, om kvalitetsaftalerne er udfyldt korrekt og om tilbuddene opfylder betingelserne for at indgå kvalitetsaftale.

Se eksempler på indgåelse af kvalitetsaftale ved flere matrikler eller afdelinger (pdf)

Hvis et tilbud ikke har indgået en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, kan der ikke henvises elever til tilbuddet. 

Nej. Beliggenhedskommunen kan ikke afvise at behandle en ansøgning om at indgå en kvalitetsaftale for behandlings- og specialundervisningstilbud eller specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem beliggende i kommunen – heller ikke hvis kommunen ikke forventer at ville benytte tilbuddet.

En kommune skal behandle et tilbuds ansøgning om at indgå en kvalitetsaftale. En kommune skal indgå kvalitetsaftale med tilbuddet, hvis tilbuddet opfylder betingelserne og vurderes at have den fornødne kvalitet.

En kommune kan henvise elever til et specialundervisningstilbud på et børne-og ungehjem, også når eleven ikke bor der (er anbragt på børne- og ungehjemmet).

Der skal i så fald både være truffet en afgørelse om, at eleven har behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og være truffet en afgørelse om, at eleven har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Det skal endvidere være vurderet, at disse behov imødekommes bedst i specialundervisningstilbuddet på det pågældende børne- og ungehjem. 

Et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem kan således godt modtage dagelever, der bor andre steder.

Hvis institutionen er godkendt som et børne- og ungehjem, så vil institutionen være betragtet som ”børne- og ungehjem” og vil dermed ikke være et ”behandlings- og specialundervisningstilbud”.

Det er alene beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning til behandlings- og specialundervisningstilbud og til specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.

Beliggenhedskommunen og den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, aftaler mellemkommunal refusion for betalingen.

Det følger af reglerne, at behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse. 

Ved at fastsætte en minimumsstørrelse på 10 elever vil der kunne tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer. Når kommunalbestyrelsen skal vurdere, om en ansøger kan leve op til minimumskravet, kan det bl.a. tages i betragtning, om der er lokaler, personale og økonomi til en normering på mindst 10 elever, og om der er en formodning om, at det gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret vil være på 10 eller derover

Nej. Det er et krav, at behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse. Ved normering forstås det forventede gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret.

De to eneste undtagelser fra minimumskravet på 10 elever er specialundervisningstilbud på sikrede døgninstitutioner og – hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det – børne- og ungehjem med tilknyttede skibsprojekter.

Undervisningen på sikrede døgninstitutioner skal overholde bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 2 og 2 a om struktur og indhold, bortset fra de tilfælde hvor en elev tilbydes korte målrettede undervisningsforløb på op til otte uger.

Korte målrettede undervisningsforløb skal tilrettelægges individuelt ud fra en vurdering af elevens undervisningsbehov. De skal som minimum omfatte undervisning i fagene dansk og matematik.

Nej. Et afslag skal ikke vedlægges klagevejledning, fordi der ikke er en klageadgang over afslag på indgåelse af kvalitetsaftale. På samme måde er der ikke klageadgang over en kommunes afgørelse om opsigelse af en kvalitetsaftale.

Det er god forvaltningsskik i forbindelse med afslaget at oplyse, at afgørelsen ikke kan påklages.

Der er ikke klageadgang over en kommunes afslag på indgåelse af kvalitetsaftale.

Hvis et tilbud mener, at kommunen med afslaget overtræder loven, kan tilbuddet henvende sig til Ankestyrelsens tilsyn.

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Det er de almindelige regler om kommunal forvaltning, der gælder for behandlingen af ansøgningen. Det betyder blandt andet, at der skal ligge saglige argumenter til grund for afgørelsen, hvad enten ansøgningen imødekommes, eller der gives afslag. Hvis beliggenhedskommunen vurderer, at tilbuddet har den fornødne kvalitet, skal beliggenhedskommunen imødekomme ansøgningen.

Skabelonen for kvalitetsaftalen, som ligger i kvalitetsaftalebekendtgørelsens bilag, udgør i det væsentlige den ramme, som kommunalbestyrelsen skal vurdere tilbuddets kvalitet ud fra. I ansøgningsprocessen skal kommune og tilbud være i dialog, hvis der er spørgsmål eller uklarheder i forbindelse med indgåelsen af en kvalitetsaftale.

Hvis en beliggenhedskommune ikke indgår kvalitetsaftale med et behandlings- og specialundervisningstilbud, kan tilbuddet ikke længere modtage elever.

Ansvaret for elevernes videre behandling og undervisning afhænger af den enkelte elevs situation:

• Hvad angår de elever, der bor i beliggenhedskommunen, skal beliggenhedskommunen finde et godkendt behandlings- og specialundervisningstilbud, som imødekommer elevens behov.
• Hvad angår de elever, som bor i en anden kommune, skal beliggenhedskommunen hurtigst muligt orientere elevens handlekommune om, at tilbuddet ikke længere kan benyttes. Det er handlekommunen, der har ansvaret for at finde et andet tilbud, som imødekommer elevens behov.

Hvis en beliggenhedskommune ikke indgår kvalitetsaftale med et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem, kan tilbuddet ikke længere modtage elever. 

Ansvaret for elevernes videre undervisning – og for dagelever også behandling – afhænger af den enkelte elevs situation:

• Hvad angår de elever, der bor på børne- og ungehjemmet, og som er anbragt der af beliggenhedskommunen, skal beliggenhedskommunen finde et andet undervisningstilbud, som imødekommer elevens behov.
• Hvad angår de elever, der bor på børne- og ungehjemmet, og som er anbragt der af en anden kommune, skal beliggenhedskommunen hurtigst muligt orientere elevens handlekommune om, at specialundervisningstilbuddet ikke længere kan benyttes. Beliggenhedskommunen er skolekommune og har derfor ansvaret for – i samarbejde med handlekommunen – at finde et andet undervisningstilbud, som imødekommer elevens behov.
• Hvad angår de elever, der bor i beliggenhedskommunen og er henvist til tilbuddet som dagelever, skal beliggenhedskommunen finde et andet tilbud, der imødekommer elevens behov.
• Hvad angår de elever, der fra en anden kommune er henvist til tilbuddet som dagelever, skal beliggenhedskommunen hurtigst muligt orientere elevens handlekommune om, at tilbuddet ikke længere kan benyttes. Det er handlekommunen, der har ansvaret for at finde et andet tilbud, som imødekommer elevens behov

Det er kun lovligt at henvise elever til et behandlings- og specialundervisningstilbud eller til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem, hvis tilbuddet har indgået kvalitetsaftale med den kommune, det er beliggende i. 

Hvis en beliggenhedskommune opsiger en kvalitetsaftale, skal eleverne hurtigst muligt henvises til at andet tilbud, som imødekommer den enkelte elevs behov.

Nej. Fra den 1. juli 2024 er det et krav, at alle behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem skal have indgået kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen. Uden en kvalitetsaftale kan et tilbud ikke længere modtage elever.

For henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud eller et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem gælder generelt, at det skal være vurderet, at netop dette tilbud vil være det mest hensigtsmæssige for barnet eller den unge.

Der ligger heri, at elever med særlige behov har ret til at få en undervisning, der modsvarer deres behov. Det skal som udgangspunkt ske i folkeskolen med den nødvendige støtte og hjælpemidler, herunder holddannelse, undervisningsdifferentiering, tolærerordninger, undervisningsassistenter og supplerende undervisning. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, skal eleverne tilbydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i folkeskolelovgivningen enten i tilknytning til almenundervisningen eller i segregerede specialundervisningstilbud, dvs. en specialklasse eller specialskole.

Det er kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, der henviser eleven til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings- og specialundervisningstilbud. Henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud i en anden kommune end den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, kan kun ske efter forudgående aftale med den kommune, som behandlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende i.

Det er en betingelse for at henvise børn og unge til et behandlings- og specialundervisningstilbud, at barnet eller den unge har behov for både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, og at tilbuddet vurderes at kunne imødekomme barnets eller den unges behov. Det er endvidere en betingelse, at kommunen både har truffet afgørelse om dagbehandling efter barnets lov og om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.

Der kan kun henvises børn og unge til et behandlings- og specialundervisningstilbud, som har indgået en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, og som herved er godkendt.

For henvisning til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem   er det kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune, der træffer afgørelse om elevens undervisningstilbud, herunder om eleven kan henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et specialundervisningstilbud på børne- og ungehjemmet. Dette kan dog kun ske efter forudgående aftale med beliggenhedskommunen for børne- og ungehjemmet med det tilknyttede specialundervisningstilbud.

Der kan både henvises elever til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem, der bor (er anbragt) på børne- og ungehjemmet og dagelever, som ikke bor på børne- og ungehjemmet.

Det vil sige at henvisning til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem vil forudsætte:

• enten at eleven er anbragt på det pågældende børne- og ungehjem, jf. barnets lov, og der er truffet afgørelse om, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven på det børne- og ungehjem, hvor det er anbragt i en kortere eller længere periode, på en sådan måde, at undervisningen indgår som en integreret del af det samlede tilbud i børne- og ungehjemmet
• eller at eleven ikke bor på det pågældende børne- og ungehjem (dagelev), men at der dels er truffet en afgørelse om, at der er behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og dels en afgørelse om, at der er behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Det skal endvidere være vurderet, at disse behov imødekommes bedst i specialundervisningstilbuddet på det pågældende børne- og ungehjem.

Der kan kun henvises elever til et specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, som har indgået en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, og hvor socialtilsynet har godkendt børne- og ungehjemmet.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan beslutte, at elever med behov for et lille undervisningsmiljø, herunder elever, der af adfærdsmæssige eller psykosociale grunde ikke kan være sammen med andre elever, som er henvist til et behandlings- og specialundervisningstilbud eller til specialundervisning på et børne- og ungehjem, kan henvises til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et lille undervisningsmiljø i dette behandlings- og specialundervisningstilbud eller børne- og ungehjem.

Et lille undervisningsmiljø er således altid en del af et behandlings- og specialundervisningstilbud eller af et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem. Det er en betingelse at tilbuddet har indgået en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, og at reglerne om minimumsstørrelsen for antal elever på tilbuddet er opfyldt.

Beliggenhedskommunen vurderer i samarbejde med henholdsvis den anbringende eller den henvisende kommune, efter behov og ud fra en konkret vurdering af den enkelte elevs behov, om den iværksatte specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til den pågældende elev skal fortsætte eller ændres, og om eleven skal henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen – herunder i en specialklasse eller en specialskole.

Beliggenhedskommune skal i forbindelse med vurderingen indgå i en dialog med lederen af tilbuddet.

Kommunen træffer beslutning på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering, der forholder sig til elevens aktuelle situation og behov.

Nej. Reglerne om skolens ledelse fremgår af folkeskoleloven og gælder kun ledelsen af folkeskoler. Ledelsen af et behandlings- og specialundervisningstilbud eller et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem er ikke reguleret efter disse regler.

Der er ikke hjemmel i folkeskoleloven til at betale en merpris for undervisning. Beliggenhedskommunen skal derfor sikre, at den pris, der betales for undervisningen på behandlings- og specialundervisningstilbud og på specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, udelukkende anvendes til formålet. 

Det indgår i kvalitetsaftalen, at tilbuddet har et særskilt budget for undervisningen, der viser, at der er økonomi til at løfte undervisningsopgaven, og at økonomien udelukkende anvendes til undervisningsformål.

Alle kommuner skal yde pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR). Det kan hedde noget forskelligt og være forskelligt organiseret fra kommune til kommune.

PPR i elevens handlekommune har ansvaret for at udarbejde en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) ved henvisning til specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem eller behandlings- og specialundervisningstilbud. Se hertil barnets lov §§ 22, stk. 4 og 52, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen vurderer i samarbejde med anbringende eller henvisende kommune efter behov og ud fra en konkret vurdering af den enkelte elevs behov, om den iværksatte specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til den pågældende elev skal fortsætte eller ændres, eller om eleven skal henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen, herunder til et undervisningstilbud i en specialklasse eller en specialskole. I vurderingen indgår en dialog med lederen af specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet eller behandlings- og specialundervisningstilbuddet.

Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen træffer – efter inddragelse af tilbuddets leder og efter aftale med anbringende eller henvisende kommune – beslutning på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering, der forholder sig til elevens aktuelle situation og behov. Den pædagogisk-psykologiske vurdering sker efter samråd med eleven og elevens forældre eller værge. For anbragte børn og unge kan plejeforældre eller anbringelsessted inddrages. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Elevens forældre eller værge har efter anmodning ret til at få foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleven én gang om året.

Ja. Beliggenhedskommunen skal føre tilsyn med, om behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen har den fornødne økonomiske kvalitet.

I vurderingen af den fornødne økonomiske kvalitet indgår: 

• at der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og omkostninger,
• at årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder og tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer,
• om økonomien giver mulighed for den fornødne kvalitet, herunder i forhold til pris og målgruppe, og
• at der er udarbejdet årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og specialundervisningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen.

Hvis der er tale om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud, indgår flere punkter i beliggenhedskommunens vurderingen af den fornødne økonomiske kvalitet: 

• at tilbuddets soliditetsgrad er rimelig set i forhold til tilbuddets alder og specialiseringsgrad,
• om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt,
• om der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi,
• i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5 år, og
• tilbuddets udgifter til løn til ledelsen. 

Ja. Som del af tilsynet tager beliggenhedskommunen stilling til, om behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget kan godkendes, herunder at årsbudgettet:  

• sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer, 
• ikke indeholder udgifter, der er uvedkommende for tilbuddets virksomhed, 
• giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler og
• adskiller poster til undervisning fra det samlede årsbudget. 

Beliggenhedskommunen for behandlings- og specialundervisningstilbuddet skal indgå aftale med regionens socialtilsyn om et fagligt tilsyn. For uddybning se guide til socialtilsynet.

Udgiften for tilsynet aftales mellem beliggenhedskommunen og socialtilsynet. Udgifter i forbindelse med tilsynet er beliggenhedskommunens forpligtelse.

Socialtilsynets tilsyn udføres som anmeldt og fysisk tilsynsbesøg. Hyppighed og antal besøg aftales mellem beliggenhedskommunen og socialtilsynet. For uddybning se guide til socialtilsynet.

Beliggenhedskommunen tager stilling til, hvilke reaktioner rapporten giver anledning til, herunder om det får betydning for godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbuddet. For uddybning se guide til socialtilsynet, herunder punkt om udviklingspunkter.

I den politiske aftale om ’Børnene Først på undervisningsområdet’ er der aftalt en ansøgningspulje til kommunerne, som kan understøtte den lokale implementering og omstilling til de nye lovkrav. 

Puljen udmøntes fra 2023 til 2026 og udgør cirka 10 millioner kroner årligt.

Puljen offentliggøres på puljeoversigten på og på Statens Tilskudspuljer (statens-tilskudspuljer.dk).