Spørgsmål og svar

Børne- og ungehjem er det, der tidligere var kendt som opholdssteder og døgninstitutioner. Det er steder, hvor børn og unge bliver anbragt, og børne- og ungehjem skal godkendes efter socialtilsynsloven. Et børne- og ungehjem kan have et specialundervisningstilbud. Der skal indgås en kvalitetsaftale mellem børne- og ungehjemmet og beliggenhedskommunen, før specialundervisningstilbuddet kan modtage elever.

Behandlings- og specialundervisningstilbud er det, der tidligere var kendt som dagbehandlingstilbud. Et behandlings- og specialundervisningstilbud yder både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven til elever, der har behov for begge indsatser. Behandlings- og specialundervisningstilbuddet skal godkendes i sin helhed af beliggenhedskommunen, ved at tilbuddet indgår en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen. 

En kommune kan henvise dagelever til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem. En dagelev er en elev, der ikke er anbragt på det pågældende børne- og ungehjem.

For en dagelev skal der både være truffet en afgørelse om støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og være truffet en afgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Det skal endvidere være vurderet, at disse behov imødekommes bedst i specialundervisningstilbuddet på det pågældende børne- og ungehjem. 

Nej. Det er et krav, at behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse. Ved normering forstås det forventede gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret.

De to eneste undtagelser fra minimumskravet på 10 elever er specialundervisningstilbud på sikrede døgninstitutioner og – hvis kommunalbestyrelsen har besluttet det – børne- og ungehjem med tilknyttede skibsprojekter.

Undervisningen på sikrede døgninstitutioner skal overholde bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 2 og 2 a om struktur og indhold, bortset fra de tilfælde hvor en elev tilbydes korte målrettede undervisningsforløb på op til otte uger.

Korte målrettede undervisningsforløb skal tilrettelægges individuelt ud fra en vurdering af elevens undervisningsbehov. De skal som minimum omfatte undervisning i fagene dansk og matematik.

Ved et behandlings- og specialundervisningstilbud forstås en selvstændig juridisk enhed eller en geografisk selvstændig del af en juridisk enhed. Hvis et behandlings- og specialundervisningstilbud har flere afdelinger, skal der i nogle tilfælde indgås flere kvalitetsaftaler.

Ved en afdeling forstås et »lokalt undervisningssted«. Afdelingen er beliggende på en matrikel, hvor der er en klar geografisk afstand til andre af behandlings- og specialundervisningstilbuddets afdelinger.

Kommunalbestyrelsens godkendelse vil skulle omfatte enhver afdeling af et behandlings- og specialundervisningstilbud, som er beliggende i kommunen. Det betyder, at man som beliggenhedskommune skal indgå en kvalitetsaftale for hver selvstændig afdeling.

Se eksempler på indgåelse af kvalitetsaftale ved flere matrikler eller afdelinger (pdf)

Undervisningen på et børne- og ungehjem må foregå i fysisk gåafstand (ca. 1 km) til børne- og ungehjemmet. Det er i den forbindelse centralt, at eleverne skal have en oplevelse af, at det er ét tilbud på trods af afstanden. Den korte afstand tager afsæt i, at det for tilbuddets målgruppe vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem i deres børne- og ungehjem i kortere eller længere tid. Formålet hermed er, at undervisningen indgår som en integreret del af det samlede tilbud i børne- og ungehjemmet.  

Afstandskriteriet på ca. 1 km er udtryk for STUK’s vejledning om reglerne til kommuner og tilbud om, hvordan de skal forholde sig til indgåelse af kvalitetsaftaler. Der er ikke tale om et krav. STUK udelukker herved ikke, at der kan være tilfælde, hvor afstanden efter en konkret vurdering kan være større eller mindre, og hvor andre kriterier kan tillægges større vægt. Det er i sidste ende kommunerne, der vurderer, om kvalitetsaftalerne er udfyldt korrekt, og om tilbuddene opfylder betingelserne for at indgå kvalitetsaftale.

Se eksempler på indgåelse af kvalitetsaftale ved flere matrikler eller afdelinger (pdf)

Hvis et tilbud ikke har indgået en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, kan tilbuddet ikke varetage specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 

For et kommende specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem er der ingen formkrav til ansøgningen. Det vil sige, at en tilkendegivelse til beliggenhedskommunen om, at man ønsker at ansøge, vil være nok. 

For et kommende behandlings- og specialundervisningstilbud gælder det, at ansøgningen skal indeholde tilbuddets forslag til udfyldning af kvalitetsaftalen, og at ansøgningen i alt væsentligt skal indeholde de oplysninger om tilbuddets egne forhold, som er nødvendige for beliggenhedskommunens behandling af ansøgningen. 

Behandlings- og specialundervisningstilbud skal således udfylde skabelonen med alle de relevante oplysninger, som tilbuddet kan give på tidspunktet for ansøgningen med henblik på at indgå i en dialog med beliggenhedskommunen om den endelige udfyldelse af skabelonen.

Det er de almindelige regler om kommunal forvaltning, der gælder for behandlingen af ansøgningen. Det betyder blandt andet, at der skal ligge saglige argumenter til grund for afgørelsen, hvad enten ansøgningen imødekommes, eller der gives afslag. Hvis beliggenhedskommunen vurderer, at tilbuddet har den fornødne kvalitet, skal beliggenhedskommunen imødekomme ansøgningen.

Skabelonen for kvalitetsaftalen, som ligger i kvalitetsaftalebekendtgørelsens bilag, udgør den ramme, som kommunalbestyrelsen skal vurdere tilbuddets kvalitet ud fra. I ansøgningsprocessen skal kommune og tilbud være i dialog, hvis der er spørgsmål eller uklarheder i forbindelse med indgåelsen af en kvalitetsaftale.

Nej. Beliggenhedskommunen kan ikke afvise at behandle en ansøgning om at indgå en kvalitetsaftale for behandlings- og specialundervisningstilbud eller specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem beliggende i kommunen – heller ikke hvis kommunen ikke forventer at ville benytte tilbuddet.

En kommune skal indgå kvalitetsaftale med tilbuddet, hvis tilbuddet opfylder betingelserne og vurderes at have den fornødne kvalitet.

Det følger af reglerne, at behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse. 

Ved at fastsætte en minimumsstørrelse på 10 elever vil der kunne tilvejebringes et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer. Når kommunalbestyrelsen skal vurdere, om en ansøger kan leve op til minimumskravet, kan det bl.a. tages i betragtning, om der er lokaler, personale og økonomi til en normering på mindst 10 elever, og om der er en formodning om, at det gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret vil være på 10 eller derover.

Nej. Et afslag skal ikke vedlægges klagevejledning, fordi der ikke er en klageadgang over afslag på indgåelse af kvalitetsaftale. På samme måde er der ikke klageadgang over en kommunes afgørelse om opsigelse af en kvalitetsaftale.

Det er god forvaltningsskik i forbindelse med afslaget at oplyse, at afgørelsen ikke kan påklages.

Der er ikke klageadgang over en kommunes afslag på indgåelse af kvalitetsaftale.

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

For henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud eller til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem gælder generelt, at det skal være vurderet, at netop dette tilbud vil være det mest hensigtsmæssige for eleven.

Deri ligger, at elever med særlige behov har ret til at få en undervisning, der imødekommer deres behov. Det skal som udgangspunkt ske i folkeskolen med den nødvendige støtte og hjælpemidler, herunder holddannelse, undervisningsdifferentiering, tolærerordninger, undervisningsassistenter og supplerende undervisning. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, skal eleverne tilbydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i folkeskolelovgivningen enten i tilknytning til almenundervisningen, i en specialklasse eller i en specialskole. Hvis eleven også har behov for støttende indsatser efter barnets lov, kan der henvises til behandlings- og specialundervisningstilbud eller til specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.

Det er en betingelse for at henvise elever til et behandlings- og specialundervisningstilbud, at eleven har behov for både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Det konkrete tilbud skal være vurderet til at kunne imødekomme elevens behov. Det er endvidere en betingelse, at kommunen har truffet afgørelse både efter barnets lov og efter folkeskoleloven.

Der kan kun henvises elever til et behandlings- og specialundervisningstilbud, som har indgået en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, og som herved er godkendt.

Henvisning til et behandlings- og specialundervisningstilbud i en anden kommune kan kun ske efter forudgående aftale med den kommune, som behandlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende i.

Henvisning til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem kræver enten: 

• at eleven er anbragt på det pågældende børne- og ungehjem efter barnets lov og
• at der er truffet afgørelse om, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i specialundervisningstilbuddet på dette børne- og ungehjem. Det vil sige, at eleven har så store vanskeligheder, at det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at eleven i en kortere eller længere periode modtager undervisning på specialundervisningstilbuddet som en integreret del af det samlede tilbud i børne- og ungehjemmet. Beslutningen om at undervise eleven på specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet kræver en afgørelse om henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.

Eller:

• at eleven ikke bor på det pågældende børne- og ungehjem, men bliver dagelev på tilbuddet, idet der både er truffet en afgørelse om støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og
• at der er truffet en afgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Det valgte tilbud skal være egnet til at imødekomme både elevens behov for pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og elevens behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Der skal være en god sammenhæng mellem de afdækkede behov og tilbuddet, således at der ikke anvendes en mere indgribende indsats end nødvendigt. Det skal være vurderet, at elevens undervisningsbehov matcher den målgruppe, der er for specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet.

Der kan kun henvises elever til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem, som har indgået en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, og hvor socialtilsynet har godkendt børne- og ungehjemmet.

Henvisning til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem i en anden kommune kan kun ske efter forudgående aftale med den kommune, som tilbuddet er beliggende i.

Hvis en beliggenhedskommune opsiger en kvalitetsaftale, skal eleverne hurtigst muligt henvises til at andet tilbud, som imødekommer den enkelte elevs behov.

Beliggenhedskommunen kan beslutte, at elever, som er henvist til et behandlings- og specialundervisningstilbud eller et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem og har behov for et lille undervisningsmiljø, kan henvises til et lille undervisningsmiljø i dette tilbud. 

Et lille undervisningsmiljø er kun en mulighed, hvis det er en del af et behandlings- og specialundervisningstilbud eller et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem. Et behandlings- og specialundervisningstilbud og et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem skal være normeret til mindst 10 elever ved skoleårets begyndelse.

En henvisning til et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem eller til et behandlings- og specialundervisningstilbud er altid midlertidigt. Beliggenhedskommunen er som skolekommune forpligtet til at følge udviklingen hos eleverne på tilbuddet og til – ved behov – at følge op på den enkelte elevs udvikling.

Ud fra en konkret vurdering af den enkelte elevs behov beslutter beliggenhedskommunen, om den iværksatte specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand skal fortsætte eller ændres.

Beliggenhedskommunen skal i forbindelse med vurderingen indgå i en dialog med lederen af tilbuddet.

Beliggenhedskommunen træffer beslutning på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering, der forholder sig til elevens aktuelle situation og behov.

Hvis eleven er henvist fra en anden kommune, skal opfølgningen ske i samarbejde med elevens handlekommune.

Hvis et behandlings- og specialundervisningstilbud ikke har en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, kan tilbuddet ikke modtage elever.

Ansvaret for elevernes videre behandling og undervisning afhænger af den enkelte elevs situation:

• Hvad angår de elever, der bor i beliggenhedskommunen, skal beliggenhedskommunen finde et godkendt behandlings- og specialundervisningstilbud, som imødekommer elevens behov.
• Hvad angår de elever, som bor i en anden kommune, skal beliggenhedskommunen hurtigst muligt orientere elevens handlekommune om, at tilbuddet ikke længere kan benyttes. Det er handlekommunen, der har ansvaret for at finde et andet tilbud, som imødekommer elevens behov.

Hvis et specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem ikke har en kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen, kan tilbuddet ikke modtage elever. 

Ansvaret for elevernes videre undervisning – og for dagelever også behandling – afhænger af den enkelte elevs situation:

• Hvad angår de elever, der bor på børne- og ungehjemmet, og som er anbragt der af beliggenhedskommunen, skal beliggenhedskommunen finde et andet undervisningstilbud, som imødekommer elevens behov.
• Hvad angår de elever, der bor på børne- og ungehjemmet, og som er anbragt der af en anden kommune, skal beliggenhedskommunen hurtigst muligt orientere elevens handlekommune om, at specialundervisningstilbuddet ikke længere kan benyttes. Beliggenhedskommunen er skolekommune og har derfor ansvaret for – i samarbejde med handlekommunen – at finde et andet undervisningstilbud, som imødekommer elevens behov.
• Hvad angår de elever, der bor i beliggenhedskommunen og er henvist til tilbuddet som dagelever, skal beliggenhedskommunen finde et andet tilbud, der imødekommer elevens behov.
• Hvad angår de elever, der fra en anden kommune er henvist til tilbuddet som dagelever, skal beliggenhedskommunen hurtigst muligt orientere elevens handlekommune om, at tilbuddet ikke længere kan benyttes. Det er handlekommunen, der har ansvaret for at finde et andet tilbud, som imødekommer elevens behov.

Nej. Reglerne om skolens ledelse fremgår af folkeskoleloven og gælder kun ledelsen af folkeskoler. Behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem er ikke folkeskoler. Ledelsen af disse to former for tilbud er derfor ikke reguleret efter disse regler.

I kvalitetsaftalen er det aftalt, hvilken skoleleder fra en af kommunens folkeskoler, herunder specialskoler, der kan træffe beslutninger vedrørende fritagelse for fag og prøver. 

Ved indgåelsen af kvalitetsaftalen har kommunalbestyrelsen taget stilling til, hvilke andre beslutninger vedrørende eleverne henholdsvis skolelederen og tilbudslederen må træffe. Den udpegede skoleleder træffer beslutninger i de tilfælde, hvor det ikke er aftalt, at tilbudslederen kan træffe beslutning.

Ved indgåelsen af kvalitetsaftalen har kommunalbestyrelsen taget stilling til, hvilke beslutninger vedrørende eleverne, der normalt træffes af skolelederen, der må træffes af tilbudslederen. 

I forbindelse med indgåelse af kvalitetsaftalen skal kommunalbestyrelsen sikre, at lederen af tilbuddet har de nødvendige kompetencer til at træffe øvrige beslutninger, der med kvalitetsaftalen henlægges til tilbuddet, eller at de nødvendige kompetencer er til rådighed for lederen på anden vis.

Det er alene beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning til behandlings- og specialundervisningstilbud og til specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.

Beliggenhedskommunen og den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, aftaler mellemkommunal refusion for betalingen.

Der er ikke hjemmel i folkeskoleloven til at betale en merpris for undervisning. Beliggenhedskommunen skal derfor sikre, at den pris, der betales for undervisningen på behandlings- og specialundervisningstilbud og på specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, udelukkende anvendes til formålet. 

Det indgår i kvalitetsaftalen, at tilbuddet har et særskilt budget for undervisningen, der viser, at der er økonomi til at løfte undervisningsopgaven, og at økonomien udelukkende anvendes til undervisningsformål.

Alle kommuner skal yde pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR). Det kan hedde noget forskelligt og være forskelligt organiseret fra kommune til kommune.

Det er altid den kommune, hvor eleven aktuelt modtager sin undervisning, der er ansvarlig for den pædagogisk-psykologiske rådgivning vedrørende eleven. Når det indstilles, at der skal udarbejdes en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af en elev, er det således den kommune, hvor eleven modtager sin undervisning, der skal udarbejde PPV’en.

I forbindelse med en henvisning til behandlings- og specialundervisningstilbud og til specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem skal der udarbejdes en PPV. Det er den kommune, hvor eleven aktuelt modtager sin undervisning, der skal udarbejde PPV’en.

Ja. Beliggenhedskommunen skal føre tilsyn med, om behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen har den fornødne økonomiske kvalitet.

I vurderingen af den fornødne økonomiske kvalitet indgår: 

• at der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og omkostninger,
• at årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder og tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer,
• om økonomien giver mulighed for den fornødne kvalitet, herunder i forhold til pris og målgruppe, og
• at der er udarbejdet årsbudget og regnskab for det samlede behandlings- og specialundervisningstilbud og særskilt for specialundervisningsdelen.

Hvis der er tale om et privat behandlings- og specialundervisningstilbud, indgår flere punkter i beliggenhedskommunens vurdering af den fornødne økonomiske kvalitet: 

• at tilbuddets soliditetsgrad er rimelig set i forhold til tilbuddets alder og specialiseringsgrad,
• om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt,
• om der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi,
• i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5 år og
• tilbuddets udgifter til løn til ledelsen. 

Ja. Som del af tilsynet tager beliggenhedskommunen stilling til, om behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget kan godkendes, herunder at årsbudgettet:

• sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer, 
• ikke indeholder udgifter, der er uvedkommende for tilbuddets virksomhed, 
• giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler og
• adskiller poster til undervisning fra det samlede årsbudget. 

Beliggenhedskommunen for behandlings- og specialundervisningstilbuddet skal indgå aftale med regionens socialtilsyn om et fagligt tilsyn. For uddybning se guide til socialtilsynet.

Udgiften for tilsynet aftales mellem beliggenhedskommunen og socialtilsynet. Udgifter i forbindelse med tilsynet er beliggenhedskommunens forpligtelse.

Socialtilsynets tilsyn udføres som anmeldt og fysisk tilsynsbesøg. Hyppighed og antal besøg aftales mellem beliggenhedskommunen og socialtilsynet. For uddybning se guide til socialtilsynet.

Beliggenhedskommunen tager stilling til, hvilke reaktioner rapporten giver anledning til, herunder om det får betydning for godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstilbuddet. For uddybning se guide til socialtilsynet, herunder punkt om udviklingspunkter.

I den politiske aftale om ’Børnene Først på undervisningsområdet’ er der aftalt en ansøgningspulje til kommunerne, som kan understøtte den lokale implementering og omstilling til de nye lovkrav. 

Puljen udmøntes fra 2023 til 2026 og udgør cirka 10 millioner kroner årligt.

Puljen offentliggøres på puljeoversigten og på Statens Tilskudspuljer (statens-tilskudspuljer.dk).