Hop til indhold

Fritidshjem skal bygge på demokratiske værdier, og børnene skal have medbestemmelse og medansvar, så de får indflydelse på deres dagligdag. Der skal være opmærksomhed på de børn, der i en kortere eller længere periode har brug for en særlig voksenindsats.

Fritidshjem skal understøtte børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring, og det skal både de fysiske, de psykiske og de æstetiske rammer give mulighed for.

Læs formålsparagraffen for fritidshjem (retsinformation.dk).

Fritidshjem kan være kommunale, selvejende, udliciterede eller private.

Ansvar og organisering

Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjerne for optagelse i fritidshjem i den enkelte kommune. Hvis kommunen har fritidshjem, er det muligt at vælge en plads i et fritidshjem i en anden kommune.

Kommunen vurderer, hvor mange pladser der skal være i fritidshjem, så de sammen med kommunens øvrige tilbud dækker behovet for pladser. De øvrige tilbud kan være skolefritidsordninger (SFO’er), der hører under folkeskoleloven og administreres under en folkeskole.

Forældre og indflydelse

I de fritidshjem, der er kommunale, selvejende eller udliciterede, skal forældre kunne oprette en forældrebestyrelse.

Forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for fritidshjemmets arbejde og for anvendelse af institutionens budgetramme inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har sat.

For private fritidshjem skal kommunalbestyrelsen sikre, at forældrene får indflydelse på fritidshjemmets arbejde med børnene.

Fritidshjem inden skolestart

Børnene skal have en god overgang mellem dagtilbud og skole, og det skal dagtilbud sikre i samarbejde med forældrene. Flere kommuner overflytter børn fra børnehave til et fritidshjem (eller en SFO) i en overgangsperiode inden skolestart for at gøre overgangen god. Disse børn går fuld tid i SFO eller fritidshjem, indtil de begynder i skolen i august måned.

Fritidshjem i anden kommune

Det kan kun lade sig gøre at vælge et fritidshjem eller et klubtilbud i en anden kommune, hvis opholdskommunen (hjemmekommunen) har fritidshjem eller klubtilbud til barnets aldersgruppe. Hvis opholdskommunen ikke har fritidshjem eller klubtilbud, har denne kommune ikke pligt til at give mulighed for fritidshjem eller klubtilbud i en anden kommune. 

Forældrebetaling og fripladstilskud

Når et barn optages i fritidshjem, giver kommunen et tilskud til udgiften for pladsen. Tilskuddet til pladsen skal være mindst 70 procent af institutionens bruttodriftsudgifter. Forældrenes egenbetaling for pladsen må således højst udgøre 30 procent af bruttodriftsudgifterne.

For søskendetilskud og fripladstilskud i fritidshjem gælder de samme regler som for søskendetilskud og fripladstilskud i dagtilbud. Der findes tre typer af fripladstilskud og et søskendetilskud.

Tilskud til institutionsplads, prioriteret rækkefølge:

  1. Økonomisk fripladstilskud
  2. Søskendetilskud
  3. Behandlingsmæssigt fripladstilskud
  4. Socialpædagogisk fripladstilskud

Økonomisk fripladstilskud

Kommunen kan give økonomisk fripladstilskud til forældre, der kan dokumentere, at deres aktuelle indkomst ligger under de indtægtsgrænser, som ministeriet fastsætter for et år ad gangen.

En enlig forsørger kan søge om fripladstilskud. Når det er dokumenteret, at vedkommende er reelt enlig, skal kommunen forhøje den enlige forsørgers fripladsgrænser med 67.719 kroner pr. 1. januar 2023, jf. Børne- og Socialministeriets fripladsskala for 2023, som finder anvendelse også på Undervisningsministeriets område.

Fripladsskalaens indtægtsgrænser med kroner forhøjes med 7.000 for hvert barn ud over det første barn, hvis der bor mere end et barn i hjemmet hos forældrene eller hos den forælder, der har retten til dagtilbudspladsen og til fri-pladstilskuddet.

Søskendetilskud

Kommunen skal give et søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO eller privat pasning. Forældre kan med søskendetilskud få trukket 50 procent fra betalingen for den/de billigste plads(er). Forældrene betaler altså fuld pris for den dyreste plads, hvis der ikke er andre tilskud til pladsen.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud

Kommunen kan give fripladstilskud af behandlingsmæssige grunde, når et barns fysiske eller psykiske funktionsevne er nedsat enten betydeligt eller varigt, og barnet skal gå i fritidshjem af behandlingsmæssige grunde. Tilskuddet betyder, at den forældrebetaling, der er tilbage, når eventuelle andre tilskud er trukket fra, reduceres med 50 procent, jf. den prioriterede tilskudsrækkefølge.

Socialpædagogisk fripladstilskud

Socialpædagogisk fripladstilskud skal gives, når kommunalbestyrelsen vurderer, at:

  • barnets ophold i fritidshjem er særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets ophold eller forbliven i fritidshjemmet
  • begge betingelser skal være opfyldt, og der skal ved tildelingen altid ske en konkret og individuel vurdering af familiens og barnets situation. Det er op til den enkelte kommune at foretage vurderingen, herunder at fastlægge hvilke kriterier der lægges vægt på.

Reglerne for fritidshjem findes i dagtilbudslovens kapitel 6-9.

 

Relevante paragraffer

Dagtilbudsloven

  • Formålsparagraffen: § 1
  • Kapitel 9 om tilskud of forældrenes egenbetaling

Bekendtgørelse om dagtilbud

  • Generelt om tilskud og forældrenes egenbetaling: §§ 1 og 2
  • Om forhøjelse af fripladsgrænser: §§ 27 og 38

Bekendtgørelse om fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge:

  • Generelt om tilskud og forældrenes egenbetaling: §§ 1 og 2
  • Kapitel 4 om økonomisk fripladstilskud

 

Sidst opdateret: 22. januar 2024