Skoledagens længde har betydning for nogle fritidstilbud

Nogle udbydere af fritidsudbud oplever, at de længere skoledage med folkeskolereformen spiller negativt ind i fritidstilbuddene. Det viser en ny undersøgelse gennemført af Center for Ungdomsstudier. Til gengæld kan den åbne skole være med til at få flere børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter.

Undersøgelsen viser, at flere af de 134 udbydere af fritidstilbud, der er med i undersøgelsen, oplever, at børnene er trætte efter en lang skoledag, når de møder op til fritidsaktiviteter. Den længere skoledag har også flere steder medført et øget pres på faciliteter efter kl. 16, ligesom nogle fritidstilbud har oplevet at miste medlemmer. De fleste fritidstilbud har dog formået at finde praktiske løsninger, der tager hensyn til skoledagens længde.

Især udbydere af ekspressive aktiviteter (musik-, billed- og teaterskoler) har enten oplevet faldende eller uændrede medlemstal over en lang årrække. I mange idrætsforeninger er aktivitetsudbuddet derimod vokset siden reformens indførelse. Udbyderne af fritidstilbuddene udtrykker også, at den åbne skole giver dem mulighed for at komme ud til en bredere børnegruppe, end de ellers typisk ville nå. Undersøgelsen viser eksempler på, at aktiviteter opstår og bliver nytænkt som resultat af samarbejde med skolen.

Det kan imidlertid være svært for fritidslivet at komme ind på skolerne, fordi skolerne er forskelligt organiserede, og arbejdet med åben skole er kommet langsomt fra start, efter reformen er indført.

”Formålet med åben skole er netop, at fritidstilbud kan byde ind med spændende indhold til eleverne, og derfor er det vigtigt, at den åbne skole løbende udvikler sig til nye aktiviteter og nytænkning. Det er bekymrende, at mange fritidstilbud oplever, at de længere skoledage har medført trætte børn og medlemstab. Der skal være tid og overskud til et aktivt børneliv uden for skolen. Det skal gerne blive bedre med folkeskoleaftalen, som gør skoleugen kortere for de yngste elever og gør det muligt at tilpasse skoledagen lokalt for elever i 4. til 9. klasse,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

”Børns fritidsaktiviteter kan være en grundsten til deres videre dannelse. Derfor er det rigtig godt, at vi har fået et tættere samarbejde mellem folkeskolen og foreningerne om at få fritidsaktiviteterne ind i folkeskolen og undervisningen. Det er opløftende, at der mange steder er rigtig gode erfaringer. Jeg håber, at rapporten og inspirationskataloget kan inspirere foreninger, kulturinstitutioner og skoler til at arbejde endnu mere sammen lokalt både de steder, hvor der er udfordringer og de steder, hvor det går godt, og på den måde være med til at hæve deltagelsen i fritidsaktiviteterne,” siger kulturminister Mette Bock.

Undersøgelsen peger desuden på, at meget andet end folkeskolereformen kan have påvirket udviklingen i udbud og mangfoldighed i fritidstilbuddene. Det gælder for eksempel ændringer i befolkningssammensætninger, skolelukninger, omlægning af offentlig transport, fitnesscentres popularitet og øget tidsforbrug på diverse skærme.