Hop til indhold

Forsøgsprojektet ASSIST handler om assisteret fjernundervisning med særligt fokus på mødet mellem lærere og assistenter, som via digitale medier samarbejder på tværs af skoler. 
Assisteret fjernundervisning handler om at støtte den faglige undervisning ved at åbne fol-keskolen mere op for resten af verden og finde de ressourcer, der er brug for i undervisnin-gen. Assistenten kan være den person, som assisterer en faglærer i undervisningen både pædagogisk eller teknisk, men det kan også være den person, som giver faglig assistance på områder, hvor læreren mangler faglig viden.

Assistent-rollen har i løbet af første forskningsperiode vist sig ikke at være en statisk størrelse, men derimod en dynamisk størrelse, som kan være besat af lærere, pædagoger, udefra-kommende eksperter (fx borgere) eller elever.

Der er gjort følgende observationer:

  • Deltagerskolerne begynder at tage teknologier i brug gennem løbende test og aftaler på tværs af de fysiske lokationer
  • På deltagerskolerne assisterer deltagerne hinanden på tværs af steder og personer
  • Deltagerne begynder at skabe omfattende netværk, der bygger på alt fra at stille spørgsmål over nye fællesskaber til produktion af udtryk og viden
  • De eksisterende undervisningsformer ændres langsomt til nogle, hvor assisteret fjern-undervisning udgør en væsentlig del

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM), Aarhus Universitet, der har ekspertise inden for fjernundervisning, følger forskningsprojekterne. Centret og kommuner-ne samarbejder om at tilrettelægge undervisning, evaluering og implementering. Samarbej-det startede i januar 2017 og afsluttes med en rapport og konference den 7. juni 2018.

Deltagere og forskere er også at finde på Danmarks Læringsfestival 2018 i Bella Center, København, hvor det er muligt at høre et oplæg om erfaringer og se praksis, samt gå i dialog med deltagerne den 6. marts.

Faktaboks

Den daværende regering indgik, den 9. februar 2016, en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en række initiativer til gavn for vækst og udvikling i hele Danmark. Aftalen indeholder blandt andet et initiativ om forsøg med fjernundervisning i folkeskolen.

Forskningsprojektet ’Forsøg med Assisteret Fjernundervisning i Folkeskolen’ (ASSIST) har til formål at gøre den lille skole større, blandt andet ved at mindre skoler i yderområder fleksi-belt kan inddrage undervisere med linjefag samt ved at åbne skolen op for et globalt samarbejde og dermed understøtte en bredere kompetencedækning.

Omdrejningspunktet for forskningsprojektet er assisteret fjernundervisning, hvilket betyder, at der altid vil være en lærer eller pædagog til stede sammen med eleverne. Samtidigt vil en anden lærer eller ressourceperson undervise virtuelt i små sekvenser i løbet af undervisnin-gen.

 

Læs mere om projektet og følg med på CUDIMs blog om ASSIST.