Siden aftalen om folkeskolereformen blev indgået af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti i 2013, har Undervisningsministeriet arbejdet med at omsætte reformen til virkelighed på nationalt niveau. I en ny undersøgelse har Rigsrevisionen gennemgået ministeriets arbejde med mange elementer inden for reformens temaer om ”En længere og mere varieret skoledag”, ”Kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere” samt ”Få klare mål og regelforenklinger”.
Mens statsrevisorerne er tilfredse med ministeriets indsats for at sikre forudsætningerne for lokal implementering af reformen, er beretningen mere kritisk i forhold til blandt andet skolernes anvendelse af muligheden i folkeskoleloven for afkortning af skoledagen samt måling af skolernes kompetencedækning og monitorering af den længere og mere varierede skoledag.
På disse områder har ministeriet enten gennemført justeringer eller sat gang i nærmere undersøgelser. For eksempel udmeldte undervisningsministeren i januar, at ministeriet snarest vil sætte gang i en undersøgelse af skolernes brug af og erfaringer med § 16 b, som giver skolerne mulighed for at gøre skoledagen kortere. I forhold til lærernes kompetencer er ministeriet ved at sætte en analyse i gang af skolernes vikardækning.
Ministeriet er generelt opmærksom på at tage hensyn til, at eventuelt yderligere indberetninger fra skolerne kan medføre administrative omkostninger, som kan tage ressourcer fra skolernes kerneopgave.
Ministeriet er også opmærksom på, at det tager mange år at implementere så stor en reform, og at implementeringsforskning indikerer, at det kan tage op til ca. 5-7 år før man kan se effekten på skoler og i kommuner.
Undervisningsministeriet har nu to måneder til at redegøre over for Rigsrevisionen om, hvordan ministeriet vil følge op på beretningens konklusioner.