Hop til indhold

Stærke basale færdigheder er fundamentet for løbende at kunne tilegne sig ny viden og opkvalificering. PIAAC-undersøgelsen (OECD) fra 2013 viser, at en del voksne danskere har utilstrækkelige basale færdigheder i forhold til læsning, skrivning, regning og problemløsning med it.

I forbindelse med trepartsaftalen fra 2017 blev det derfor aftalt, at voksen- og efteruddannelse fremover i langt højere grad end i dag skal sikre, at der sker et markant løft af de basale færdigheder i arbejdsstyrken.

På den baggrund har Rambøll Management udarbejdet en rapport, som giver viden og inspiration til, hvor uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan øge deltagelsen i almen voksen- og efteruddannelse. Vidensopsamlingen består af to dele, henholdsvis en kortlægning af litteraturen nationalt og internationalt samt en kortlægning af dansk praksis.

Vidensopsamlingen peger på, at synliggørelse af personlige fordele såsom at opnå større autonomi, selvværd og selvudvikling er nogle af de faktorer, som kan motivere voksne til at påbegynde almen VEU. Det kan eksempelvis være en motivationsfaktor for forældre, at de med bedre basale færdigheder har større mulighed for at hjælpe deres børn med lektier.

Virksomhedernes efterspørgsel efter almen VEU afhænger blandt andet af kendskabet til de muligheder, der er for opkvalificering, deres organisatoriske kapacitet til at håndtere krav og regler samt muligheder for økonomisk støtte til opkvalificeringsforløb.

Der peges i rapporten på, at følgende konkrete tiltag kan fremme almen voksen- og efteruddannelse: 

  • Vejledningen og rådgivningen om efteruddannelse er tilpasset den enkeltes behov, situation og kompetencer, så den voksne kan se en direkte kobling mellem uddannelsen og egen situation.
  • Der er et inddragende undervisningsmiljø, hvor underviserne formår at skabe relationer, give feedback på indholdet af undervisningen og give kursister medbestemmelse over indhold og fokus.
  • Undervisningen tilpasses den enkelte virksomhed, den relevante branche eller den enkelte kursist inden for rammerne af de centralt fastsatte krav.
  • Den opsøgende rekruttering overfor virksomhederne prioriteres og formår både at anskueliggøre regler og støttemuligheder samt synliggøre opkvalificeringsbehov og fordele for virksomheden ved almen VEU.
  • Der er fleksibilitet i gennemførelsen af undervisningen både i forhold til tid, sted, holdstørrelser mv.
  • Der indgås et struktureret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, som understøtter, at virksomhederne oplever en bedre og sammenhængende service.

Den nationale vidensopsamling

Den nationale vidensopsamling er en del af opfølgningen på trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) af oktober 2017. Det fremgår af punkt 13, at der skal gennemføres en national vidensopsamling i forhold til almen VEU med henblik på at skabe et overblik over den foreliggende viden og undersøge, hvordan man kan stimulere efterspørgslen efter og motivationen for almen VEU.

Litteraturkortlægningen bygger på en systematisk gennemgang af forskning og øvrig viden på området. Søgningen er geografisk afgrænset til EU-lande, Norge, Schweiz, USA, Canada, Australien og New Zealand.

Praksiskortlægningen er gennemført som otte casestudier hos udbydere af almen VEU. Casestudier er gennemført som kvalitativ undersøgelse, hvor der ’dykkes’ detaljeret ned i elementer i en specifik praksis, metode eller indsats – det kan for eksempel være arbejdsgange, samarbejdsformer, undervisningsmaterialer, hjælpemidler, kommunikationskanaler – som VEU-aktørerne og brugerne vurderer som virksomme.