Siden 2014 har Børne- og Undervisningsministeriet udarbejdet en årlig statusredegørelse for folkeskolens udvikling. Statusredegørelsen for 2022/2023 viser, at resultaterne overordnet set er på niveau med tidligere år. Det gælder både for de nationale mål for folkeskolens udvikling og i forhold til folkeskolens ressourcer.
Udviklingen i elevernes faglige resultater følges på baggrund af test i læsning og matematik. I 2022/23 har folkeskolen taget de nye nationale overgangstest i brug i stedet for de tidligere nationale test. Derfor kan udviklingen fra 2021/22 til 2022/23 ikke opgøres. Det vurderes, at resultaterne på landsplan er på samme niveau de to år.
Elevernes trivsel har ligget stabilt på et relativt højt niveau, siden folkeskolereformen blev indført i 2014. Der har dog været et lille fald i 2022/23.
Resultatmålene for elevernes trivsel og for hvor mange elever, der er gode til at læse og regne, er fortsat ikke indfriet. Det gælder blandt andet målet om, at 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne. Den nye statusredegørelse viser, at mellem 67 og 76 procent af eleverne er gode til at læse og mellem 75 og 77 procent af eleverne er gode til at regne i forhold til deres klassetrin.
Elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau har fortsat stor betydning for elevernes resultater.
Nationale mål og resultatmål for folkeskolens udvikling
| Nationale mål | Resultatmål |
|---|---|
| 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. |
1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år. |
| 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. |
2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. |
| 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. |
3.1 Elevernes trivsel skal øges. |
Folkeskolens Nationale Overgangstest
Folkeskolens Nationale Overgangstest er en tilpasset udgave af de tidligere nationale test, som fra skoleåret 2022/23 erstattede de tidligere nationale test i folkeskolen.
Resultaterne opgøres på den kriteriebaserede skala, som inddeler elevernes præstationer i seks niveauer: Fremragende præstation, Rigtig god præstation, God præstation, Jævn præstation, Mangelfuld præstation, Ikke tilstrækkelig præstation. Den kriteriebaserede skala blev også anvendt i forbindelse med opgørelse af resultater fra de tidligere nationale test.
Resultaterne fra Folkeskolens Nationale Overgangstest kan ikke direkte sammenlignes med historiske resultater fra de tidligere nationale test. Det skyldes, at de to test er forskellige på flere væsentlige områder bl.a.:
- Folkeskolens Nationale Overgangstest gennemføres i begyndelsen af skoleåret, hvor de nationale test lå i slutningen.
- Folkeskolens Nationale Overgangstest er lineære, hvor de nationale test var adaptive.
- Folkeskolens Nationale Overgangstest er baseret på det faglige indhold fra de nationale test, men tester på nogle områder på anden vis end i de nationale test.
Børne- og Undervisningsministeriet har opgjort landsresultaterne fra første gennemførelse af Folkeskolens Nationale Overgangstest (efteråret 2022) med udgangspunkt i, hvordan resultaterne fordelte sig på landsplan ved sidste gennemførelse af de nationale test (foråret 2022) på grund af overgangen til Folkeskolens Nationale Overgangstest. Der kan således ikke ses en udvikling i landsresultaterne fra skoleåret 2021/22 til skoleåret 2022/23.