Regeringen lægger med finanslovsforslaget for 2025 op til at forhøje tilskuddene til specialundervisning for efterskoler og frie grundskoler. Det skal give skolerne bedre mulighed for at optage specialundervisningselever og tage et større socialt ansvar.
Mange frie grundskoler og almene efterskoler har få eller ingen specialundervisningselever
I 2023 havde 20 procent af de frie grundskoler to eller færre specialundervisningselever. På de almene efterskoler var det sidste år halvdelen af skolerne, der ikke havde nogle specialundervisningselever.
Derfor vil regeringen nu afsætte 120 millioner kroner til et løft af specialundervisningstilskuddet til de frie grundskoler i 2025, for at styrke incitamentet på frie grundskoler til at tage flere elever med behov for specialundervisning. Midlerne omfordeles inden for de samlede tilskud til de frie grundskoler. Det skal ses i lyset af, at skolernes samlede tilskud stiger med 290 millioner kroner i 2024 og 190 millioner kroner i 2025.
Regeringen vil desuden øge tilskuddet til specialundervisning på almene efterskoler med 37,5 millioner kroner, svarende til en stigning på cirka 15 procent sammenlignet med bevillingen på Finansloven fra 2024. Løftet er finansieret inden for efterskolernes egen økonomi.
”Flere børn og unge har behov for ekstra støtte i undervisningen. Vi har derfor behov for, at flere efterskoler og privatskoler også bidrager med specialundervisning, når det er nødvendigt. Elevsammensætningen på privatskoler og efterskoler bør afspejle det danske samfund. Så elever, der går her, også møder et bredt udsnit af befolkningen - herunder elever med særlige behov. Det er vi ikke lykkedes godt nok med alle steder”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Investeringer i gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og almene voksenuddannelser
Men finanslovsudspillet vil regeringen videreføre et ekstraordinært takstløft til gymnasier, erhvervsuddanneler og almene voksenuddannelser.
Midlerne er en permanentgørelse af det økonomiske løft ungdomsuddannelserne og VUC har modtaget til og med 2024. Det skal sikre, at vi fortsat har stærke uddannelser i hele landet. Samtidig skal midlerne sikre en fortsat styrkelse af kvaliteten på erhvervsuddannelserne, så uddannelserne er attraktive for unge og voksne at starte på.
Justeringer af taxameter- og tilskudssystemet
Ungdomsuddannelser i yderområder og landdistrikter er blandt andet udfordret af faldende ungdomsårgange. Med finanslovsforslaget for 2025 vil regeringen flytte et trecifret millionbeløb fra store til små uddannelsessteder. Det skal ske gennem justeringer af taxameter- og tilskudssystemet, hvor der omfordeles midler fra store til små skoler og gives et økonomisk løft til gymnasier og erhvervsskoler, der er udfordrede af lav aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag.
Med forslaget gives et nyt og forhøjet udkantstilskud til både erhvervsskoler og almene gymnasier i yderområder på 3,8 millioner kroner pr. institution. Derudover oprettes puljer til campusdannelse, ligesom at der gives mulighed for at fusionerede institutioner permanent vil kunne bibeholde begge institutioners udkants- og basisgrundtilskud. Samtidig indføres et knæk i undervisningstaxametrene, der betyder, at gymnasiale institutioner med mere end 700 årselever på en given uddannelse, vil modtage et lavere tilskud for elever over dette niveau.
For VUC permanentgøres den nuværende pulje til VUC-institutioner med økonomisk udfordrede afdelinger, der kan understøtte opretholdelse af uddannelsestilbud til voksne i hele landet.
Øvrige prioriteter
Med finanslovsforslaget vil regeringen afsætte 7,1 millioner kroner årligt til frie fagskoler. Den ekstra bevilling skal være med til at sikre gode rammer for frie fagskolers tilbud af både praksis- og erhvervsrettet undervisning og gøre det mere attraktivt at udbyde og drive frie fagskoler.
Derudover vil regeringen udmønte midler til social- og sundhedsuddannelserne og den grønne omstilling af erhvervsuddannelserne. Midlerne er udmøntet med Aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje af 26. januar 2024 samt Aftale om flere faglærte til den grønne omstilling af 7. juni 2024. De to aftaler sigter mod at løse udfordringerne med rekruttering og fastholdelse på social- og sundhedsuddannelserne og at styrke erhvervsuddannelsernes arbejde med den grønne omstilling.
Samtidig er der med finanslovsforslaget for 2025 afsat finansiering til Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram. Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram vil der fuldt indfaset være 740 millioner kroner årligt ekstra til indsatser, der styrker folkeskolen. Der er herudover afsat 2,6 milliarder kroner til bedre faglokaler i perioden 2025-27 og 540 millioner kroner til flere fysiske bøger i perioden 2025-2034.
Det indeholder finanslovsforslaget på Børne- og Undervisningsministeriets område
- Investeringer i de gymnasiale uddannelser. Forhøjelsen af undervisningstaxameteret videreføres. Regeringen har i 2025 afsat 240,1 millioner kroner, 239,6 millioner kroner i 2026 og 2027 samt 238,8 millioner kroner fra 2028 og frem.
- Investeringer i erhvervsuddannelser. Forhøjelsen af undervisningstaxameteret videreføres. Regeringen har i 2025 afsat 87,6 millioner kroner., 86,7 millioner kroner i 2026 og 2027 samt 86,8 millioner kroner i 2028 og frem. På finansloven for 2024 blev der herudover afsat ca. 300 millioner kroner i 2024 stigende til ca. 900 millioner kroner i 2030 til erhvervsuddannelserne.
- Investeringer almene voksenuddannelser. Forhøjelsen af undervisningstaxameteret videreføres. Regeringen har i 2025 afsat 31,0 millioner kroner, 30,9 millioner kroner i 2026, 31,0 millioner kroner i 2027 samt 30,9 millioner kroner i 2028 og frem.
- Forhøjet udkantstilskud til erhvervsskoler og almene gymnasier. De nuværende udkantstilskud til erhvervsskoler og gymnasier afskaffes, og erstattes af et nyt og forhøjet udkantstilskud, på 3,8 millioner kroner pr. institution. Derudover oprettes et nyt kompenserende særtilskud på 3,8 millioner kroner til de almene gymnasier, der tidligere fik udkantstilskud, men som ikke vil modtage det nye.
- Permanent model for tilskud til VUC med økonomisk udfordrede afdelinger. Med finansloven for 2024 var der afsat 10,0 millioner kroner til puljen i årene 2025-2027. Med finanslovforslaget for 2025 afsættes der en samlet varig bevilling på 23,7 millioner kroner årligt fra 2025 og frem. Tilskuddet udvides til at omfatte den toårige hf-uddannelse.
- Understøttelse af campusdannelse. Der oprettes puljer til understøttelse af campus og fusionerede institutioner.
- Etablering af knæk-takst for store gymnasiale uddannelser. Der indføres et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale uddannelser ved 700 årselever, så institutionerne modtager et lavere tilskud for elever over dette niveau. Store gymnasiale institutioner vurderes generelt at være økonomisk bæredygtige, og initiativet omprioriterer dermed midler mellem store og små institutioner.
- Forhøjelse og forenkling af det sociale taxameter. Modellen for udbetalingen af det sociale taxameter justeres, så stigningen i tilskud stiger fast med institutionens andel af frafaldstruede elever over 30 procent Derudover genberegnes taxameteret årligt. Endelig hæves basistaksten.
- Nye midler til specialundervisning for frie grundskoler og efterskoler. Der afsættes 120 millioner kroner til specialundervisningspuljen for frie grundskoler. Pengene omfordeles inden for de frie grundskolers samlede tilskud. Der afsættes 37,5 millioner kroner til specialundervisningspuljen for efterskoler. Dette finansieres ved at omlægge midler fra efterskolernes driftstakster.
- Investeringer i frie fagskoler. Fra 2025 og frem afsættes ca. 6,2 millioner kroner årligt til et løft af udvalgte takster på 10 procent på de frie fagskoler. Derudover hæves grundtilskuddet til 650.000 kroner svarende til et løft på yderligere 0,9 millioner kroner.
- Midler til social og sundhedsuddannelserne og grøn omstilling af erhvervsuddannelserne. På finanslovsforslaget for 2025 udmøntes en del af de ca. 900 millioner kroner afsat til erhvervsuddannelserne. Midlerne er udmøntet med Aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje af 26. januar 2024 samt Aftale om flere faglærte til den grønne omstilling af 7. juni 2024. De to aftaler sigter mod dels at løse udfordringerne med rekruttering og fastholdelse på social- og sundhedsuddannelserne, dels at styrke erhvervsuddannelsernes arbejde med den grønne omstilling.
- Folkeskoleaftalen. Med finanslovsforslaget for 2025 er der afsat finansiering til Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram. Midlerne indfases gradvist, og efter fuld implementering er der afsat 740 millioner kroner årligt til statslige og kommunale indsatser, der skal styrke folkeskolen. Der er herudover afsat 2,6 milliarder kroner til bedre faglokaler i perioden 2025-27 og 540 millioner kroner til flere fysiske bøger i perioden 2025-2034.
- Tilskud til nationalt center for udvikling af matematikundervisning. Tilskuddet videreføres med 2,0 millioner kroner årligt fra 2025-2028.
- Tilskud til Dansk Skoleidræt. Tilskuddet til Dansk Skoleidræt videreføres med 5,0 millioner kroner årligt fra 2025.
- Nyt grønt speciale på procesoperatøruddannelsen. Der afsættes 0,3 millioner kroner i 2025 stigende til 1,3 millioner kroner varigt fra 2029 til oprettelse af nyt speciale i grøn energi og produktion på procesoperatøruddannelsen.