Danske elever skal have gode forudsætninger for sundhed, trivsel og læring i skolen. Med aftale om finansloven for 2025 afsatte regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre derfor i alt 854 mio. kr. til en national forsøgsordning for skolemad i 2025-2028.
Aftalepartierne har nu indgået en aftale om de nærmere rammer for forsøget. Forsøget skal indsamle viden om og erfaringer med skolemad i Danmark, som der er begrænset viden om. Ambitionen er at få erfaringer med forskellige måder at organisere skolemadsordninger på og få mere viden om skolemads betydning for elevernes sundhed, læring og trivsel.
Både folkeskoler og frie grundskoler får mulighed for at deltage i forsøgsordningen, hvor de skal afprøve og udvikle konkrete metoder og organiseringer med frokostordninger i grundskolen. Skolerne skal afprøve ordninger uden forældrebetaling og med forældrebetaling på 15 og 25 kr. Der skal dertil afprøves ordninger, hvor maden produceres lokalt på skolen, og hvor en ekstern leverandør producerer maden.
For blandt andet at sikre at flere skoler kan deltage i forsøget, vil skolerne deltage med enten deres indskoling, mellemtrin eller udskoling. Interesserede skoler vil blive udvalgt til forsøget ved lodtrækning og under hensyntagen til en balanceret geografisk og socioøkonomisk fordeling. Det understøtter både objektivitet i udvælgelsen og mulighederne for at få viden om betydningen af skolemad for elevernes sundhed, læring og trivsel.
Forsøgsordningen skal tage hensyn til lokale forhold, så ordninger med skolemad kan tilrettelægges efter lokale ønsker og behov. Der er derfor også krav om, at kommunerne skal sikre opbakning fra folkeskolernes lokale skoleledelse (skoleleder og skolebestyrelse), ligesom skolerne kun kan blive udvalgt til at deltage i forsøget med de klassetrin og den organisering (lokal produktion på skolen/ekstern leverandør), som de selv har ønsket.
Aftalepartierne ønsker med forsøgsordningen at understøtte gode fællesskaber i skolen. Derfor opfordrer de til, at alle elever i en klasse spiser sammen og med en voksen. Med forsøget afsættes derfor også midler til at fremme og rådgive om det gode fælles måltid. Aftalepartierne opfordrer derudover til, at eleverne inddrages i planlægningen, tilberedningen og anretningen af maden, i det omfang det er muligt.
”Jeg er stor tilhænger af skolemad. Og jeg synes, der er mange gode argumenter for at prøve det af. Både af hensyn til elevernes læring og trivsel og mere lighed i sundhed. Men også fordi jeg tror, det styrker fællesskabet i en klasse, at man sidder sammen om et måltid. I stedet for at halvdelen af klassen render i en butik for at købe energidrik og bagels. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu er blevet enige om at afprøve skolemad i stor skala, så vi kan få mere viden om, hvad det kan give i en dansk skolekontekst,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
"Det er svært at lære, hvis maven rumler. Samtidig er måltidet noget af det, der kan samle os og skabe fællesskab. Derfor er jeg meget glad for, at vi nu sikrer skolemad for en masse danske skoleelever, og jeg vil glæde mig til at følge arbejdet tæt," siger børne- og undervisningsordfører Astrid Krag, Socialdemokratiet.
”Spisevaner og opdragelse i madens vej fra jord til bord er meget vigtigt for børns dannelse og forståelse af deres egen mad og sundhed. Derfor er det meget positivt, at vi nu igangsætter en forsøgsordning med skolemad. For Venstre er det helt centralt, at de lokale ønsker og behov bestemmer, hvorvidt og hvordan en skole skal have en skolemadsordning. Det glæder mig, at vi får testet ordningen af med og uden forældrebetaling samt med lokal og ekstern produktion af skolemaden. Det skaber et bredt erfaringsgrundlag, som både vi politikere og skolerne kan læne sig op ad, hvis man ønsker at etablere en skolemadsordning i fremtiden. Derudover glæder det mig, at omkring en femtedel af midlerne i puljen er målrettet de frie grundskoler,” siger børne- og undervisningsordfører Anni Matthiesen, Venstre.
”Moderaterne har længe kæmpet for at sikre bedre skolemad til danske børn, fordi vi ved, at god ernæring ikke bare handler om sundhed, men også om trivsel, læring og sociale fællesskaber. Alt for mange børn går igennem skoledagen uden et ordentligt måltid, og det påvirker deres koncentration og velbefindende. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu tager et vigtigt skridt med dette forsøg, som kan danne grundlag for en mere ambitiøs og langsigtet løsning, der sikrer alle børn adgang til sund og nærende mad i skolen,” siger børne- og undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.
”Mætte børn lærer bedst. Og lavt blodtryk eller en rumlende mave tager alt for ofte energien ud af undervisning. Samtidig så er det at spise sammen i en klasse rigtigt godt for fællesskabet, og noget som kan medvirke til at styrke trivslen. Så der er simpelthen så mange gode ting i skolemad, som vi nu får rullet ud i meget større skala end nogensinde før i Danmark. Det er vi rigtigt glade for i SF, og vi har i den forbindelse kæmpet for, at man får stor frihed til selv at indrette det på den enkelte skole, så det passer ind i skoledagen,” siger undervisningsordfører Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.
“I Radikale Venstre vil vi gerne give børn mulighed for at komme med i køkkenet og spise god skolemad sammen med deres klasse og lærer - ligesom vi kender det fra efterskolerne. Nu tager vi første skridt og sætter gang i et forsøg, som prøver forskellige modeller af på tværs af landet. Skolemad kan fremme børns trivsel, indlæringsevne og koncentration og skal ses sammen med, at Radikale Venstre også vil have flere lærere og pædagoger i skolen, så vi kan skabe en god skole for alle børn," siger børne- og undervisningsordfører Lotte Rod, Radikale Venstre.
Børne- og Undervisningsministeriet vil i forlængelse af aftalen udmelde en forsøgspulje, som interesserede kommuner og frie grundskoler kan søge. De udvalgte skoler vil få besked om forsøgsdeltagelse inden skoleåret 2025/2026. Skolerne skal have etableret deres madordning inden udgangen af 2025.
En ekstern evaluator får i forbindelse med forsøget til opgave at udarbejde en videns- og erfaringsopsamling samt en effektevaluering. Videns- og erfaringsopsamlingen har til formål at indsamle erfaringer med implementeringen og gennemførslen af madordningen i praksis, mens effektevalueringen skal undersøge skolemads betydning for elevernes sundhed, trivsel og læring.
Der er med finanslovsaftalen afsat 104 millioner kroner i 2025 og 250 millioner kroner årligt i 2026-2028 til initiativet.