Fra næste skoleår kan landets folkeskoler og frie grundskoler deltage i forsøg med skolemad. Forsøgsordningen vil vare fra 2025 og frem til udgangen af 2028.
Med aftale om finansloven for 2025 blev der afsat 854 millioner kroner til en national forsøgsordning for skolemad i 2025-2028. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har i marts 2025 indgået en aftale, der fastsætter de nærmere rammer for forsøgsordningen.
Det betyder, at kommuner nu kan tilmelde deres interesserede folkeskoler til forsøgsordningen for skolemad. På samme måde kan frie grundskoler tilmelde sig forsøgsordningen.
Såfremt der er flere tilmeldinger til forsøget, end der er midler til rådighed, udvælges skolerne ved lodtrækning.
Sådan tilmelder I jer
Kommuner og frie grundskoler kan tilmelde sig forsøgsordningen. Frist for tilmelding er 2. maj 2025 klokken 13.00.