Enhedslisten i København vil gerne skrue ned for antallet af dansk- og matematiktimer i folkeskolen. Gorm A. Gunnarsen, der er lokalpolitiker på rådhuset, kritiserer mig for at afvise denne politik.
Men det er desværre en kendsgerning, at elevernes resultater er gået tilbage i både læsning og matematik de seneste år. Derfor vil det ikke være ansvarligt at nedprioritere timerne i de fag. Vi har tværtimod afsat et kæmpe millionbeløb til, at de mest fagligt udfordrede elever kan få ekstra støtte i netop dansk og matematik.
Det gør vi, fordi netop de to kernefag er forudsætningen for at klare sig godt i skolens øvrige fag. Det er svært at have madkundskab, hvis du ikke kan læse opskriften eller forstå simpel fysik, hvis du stadig kæmper med de fire regnearter.
Enhedslisten anklager mig for, at dette fokus på dansk og matematik betyder, at jeg ikke frisætter folkeskolen.
Det er korrekt, at regeringen ikke ønsker total frisættelse. Men den nye folkeskolereform er grundlæggende en markant frisættelse af folkeskolen. Der bliver skruet markant ned for den centrale styring af folkeskolen. Til fordel for lokale beslutninger og mere frihed.
Det indebærer blandt andet, at det nu bliver en lokal beslutning, om skoledagen skal være kortere. Og så vil eleverne opleve flere timer med praktiske valgfag, så de får større indflydelse på deres eget skoleskema. Der bliver altså masser af timer, der supplerer timerne med diktat og løsning af ligninger.
Det er en ny retning for folkeskolen, jeg som børne- og undervisningsminister er meget tilfreds med. Fordi jeg tror på, at folkeskolen forandres bedst med tæt inddragelse. Men også med skarpt fokus på læsning, skrivning og regning.