Skolen trænger til en bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Vores dannelsesbegreb er blevet for snævert.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skrev Cecilie Guldbrandsen, at "den store folkeskoleaftale druknede i andre politiske breaking-meddelelser".
Enig! Og det er ærgerligt. Jeg vil nemlig meget gerne fortælle om de 33 nye initiativer , der i løbet af de kommende år bliver hverdag på skolerne. Fordi folkeskolen er en hjørnesten i vores velfærdssamfund.
Jeg er derfor også glad for, at Guldbrandsen rejser skoledebatten – blandt andet om den nye juniormesterlære. En ordning, der vil betyde, at de ældste elever skal kunne vælge at gå i skole tre dage om ugen og være de sidste to dage hos en virksomhed.
Guldbrandsens bekymring går især på, at 13-årige kan træffe et valg, hvor de vælger gymnasiet fra. Juniormesterlære giver nemlig en reduceret afgangseksamen, som til gengæld åbner op for adgang til en erhvervsuddannelse.
Men jeg tror, vi bliver nødt til at tage mere alvorligt, at nogle elever er drænet for motivation, når de nærmer sig 8. og 9. klasse. Mere end hver fjerde af de ældste elever i folkeskolen synes ikke, undervisningen giver dem lyst til at lære mere. De er godt og grundigt skoletrætte.
Det er også en realitet, at 11 procent i dag går ud af folkeskolen uden en bestået afgangseksamen. For de elever, hvor en fuld afgangseksamen ikke er realistisk, kan juniormesterlære være en alternativ vej. Vi skylder den her gruppe af unge at give dem et reelt alternativ. Give dem oplevelsen af at slå til og have noget at bidrage med.
Mit håb er også, at juniormesterlæren kan være det, der gør, at nogle elever ikke fuldstændig mister tilknytning til uddannelsessystemet.
Den nye folkeskoleaftale skaber i det hele taget en mere praktisk skole, hvor samtlige elever vil få flere timer med praktiske valgfag som f.eks. madkundskab, teknologi eller håndværk og design. Ligesom vi indfører erhvervspraktik til alle. Og investerer markant i fysiske bøger og bedre faglokaler.
Fordi vores skole trænger til en bedre sammenhæng mellem teori og praksis, og fordi vores dannelsesbegreb er blevet for snævert. Vi skal også viderelevere den kundskab og de færdigheder, der ligger gemt i de praktiske fag og dermed kulturarv.