Er juniormesterlære i folkeskolen en god idé? Det diskuterer branchedirektør Nikolai Klausen i et debatindlæg her i Børsen.
Den nye ordning vil være et tilbud til de ældste elever, hvor de f.eks. kan gå i skole tre dage om ugen og være de øvrige to dage hos f.eks. en virksomhed.
Klausen stiller spørgsmålstegn ved, om danske virksomheder har de ressourcer, der skal til for at håndtere drenge og piger ned til 14 år. Men jeg er ret optimistisk. Der er gode erfaringer fra de kommuner, der allerede er med i et forsøg, der minder om. Flere steder bliver samarbejdet endda til en rigtig læreplads efter 9. klasse. Endeligt er det vigtigt at understrege, at ingen virksomheder bliver pålagt at åbne døren for en elev i juniormesterlære. Alt er frivilligt.
De fleste skoleelever vil gerne møde i skole fem dage om ugen. Men særligt i de ældste klasser ser vi for mange, som keder sig bravt og trænger til at møde noget andet end skolebøger, skolelærere, skoleskema og skolekammerater.
De får tændt lyset i øjnene, hvis de får lov til at være et par dage om ugen på et autoværksted eller i en frisørsalon. For mange teenagere kan perspektiverne i det praktiske arbejde måske endda give dem mod på at følge med i skolen de øvrige tre dage.
Vi forventer, at kun 5 pct. af eleverne vil i juniormesterlære. Men skolen er helt generelt blevet alt for teoretisk. Det er derfor, alle elever fremover vil møde en mere praktisk skole. De ældste elever vil få flere timer med praktiske og kreative fag.
Og læreplanerne i alle fag skal fornyes med henblik på at sikre en sammenhæng mellem teori og praksis.
Vi indfører obligatorisk erhvervspraktik for alle elever, afsætter 2,6 milliarder kroner til bedre faglokaler og inviterer erhvervsdrivende ind i skolebestyrelserne. Fordi deres stemmer er vigtige. Også i skolen. Jeg synes generelt, erhvervslivet har taget godt imod vores folkeskoleaftale og tager ansvaret på sig.
Når vi beder erhvervslivet om at hjælpe, handler det også om at tænke dannelse mere bredt. Vi taler stort set altid om dannelse i en skolesammenhæng. Men det er så meget mere.
Et fritidsjob er f.eks. dannelse af den rigtigt gode slags, hvis du spørger mig. Det giver den unge nogle erfaringer, de ikke kan læse sig til i skolen. Og nej, det er ikke et fravalg af det boglige. Slet ikke. Jeg elsker bøger. Men tilværelsens praktiske og boglige sider skal følges ad.