I fremtiden får stort set alle unge adgang til gymnasiet efter grundskolen, og flere får mulighed for at tage en professions- og erhvervsrettet videregående uddannelse.
I regeringen har vi nemlig stillet os selv den opgave, at alle skal have mulighed for at finde den vej gennem uddannelsessystemet, der passer til dem. Vi har som ambition, at det skal være forbundet med prestige at vælge lige præcis den uddannelse, der passer til den enkelte – ikke efter, hvor lang den er, eller på hvilken skole man tager den. Uanset om man vil være gartner, pædagog eller ingeniør. Der skal være en vej til alle uanset drømme og forudsætninger. Det kræver, at vi ser på hele uddannelsessystemet. Fra folkeskole til universiteter. Fra første skoledag til sidste arbejdsdag.
Med reformprogrammet ’Forberedt på fremtiden’ er vi allerede godt i gang. Vi har sat en ny retning for vores uddannelsessystem. På tværs af skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Alder, drømme, livsomstændigheder og geografi. En ny retning, hvor kvalitet, flere veje, livslang læring og frihed er de bærende principper. Hvor vi skaber strukturerne for, at flere kan gribe de muligheder, som en uddannelse giver.
Nu er vi klar til at tage næste skridt. Vi vil inden længe præsentere to reformer, som grundlæggende ændrer vores ungdomsuddannelsessystem, og som sætter en ny kurs for de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser. Med reformerne vil vi skabe nye uddannelsesveje, som passer bedre til den enkelte og det samfund, vi gerne vil have. Nye veje, som passer bedre til dem, der færdes i uddannelseslandskabet.
For når vi kigger nærmere på, hvad de unge faktisk drømmer om, tyder det på, at det uddannelseslandskab, vi igennem årtier har fået tegnet op, ikke passer til de nye generationer. I mange år har teori fyldt mere og mere.
Afstanden til den virkelige verden er blevet for stor. Flere unge savner noget praktisk. De har brug for mere tid, inden de træffer et valg. De har ikke lyst til at vælge mellem værktøj eller bøger. Andre vil gerne udfordres endnu mere bogligt og teoretisk. Fælles for mange er, at de føler sig låst i vores uddannelsessystem, når de først har taget et valg.
Sådan skal det ikke være. Det må vi respektere og lytte til.
Som politikere må vi turde stille krav og indrette uddannelserne efter de behov, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Samtidig må vi erkende, at nok er vi måske arkitekterne bag uddannelsessystemet. Men det er elever og studerende, der skal færdes og dannes i det. Og som skal have deres dagligdag i det, vi tegner op mellem paragrafferne. Vi kan sagtens sætte en masse mål. Men hvis de unge ikke er med, vil det aldrig lykkes. Med reformerne lægger vi derfor op til også at indrette uddannelserne efter de unge og de studerende. Ikke omvendt.
Derfor skal flere unge fremover gå på et gymnasium. Men det bliver et andet gymnasium end i dag. Regeringen vil skabe en ny to-treårig gymnasial uddannelse, der kombinerer teori og praksis. Et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til de unge, som både vil bruge hoved og hænder, og som gerne vil vente med at beslutte, om de skal være smed, sygeplejerske, el-installatør eller ingeniør.
Samtidig vil vi give flere lyst til og mulighed for vælge en professions- og erhvervsrettet videregående uddannelse, som klæder dem, der går på uddannelserne, bedre på til det arbejdsliv, der venter. Det gælder blandt andet socialrådgiveren, pædagogen, bygningskonstruktøren og datamatikeren. De skal fremover gå på en uddannelse med højere kvalitet, friere rammer, flere veje og flere muligheder for livslang læring.
Med de to reformer har regeringen snart præsenteret en væsentlig del af sit ’Forberedt på fremtiden’-reformprogram. Det omfatter alle uddannelser fra folkeskole til universiteter og gør grundlæggende uddannelserne mere erhvervsrettede og praktiske, prioriterer milliarder og åbner muligheder for, at de unge kan videreuddanne sig hele livet.
Samlet set vil regeringen med besluttede og kommende forslag prioritere et nettoløft af undervisning og uddannelse på omkring 5 milliarder kroner i 2030.
Vi har indgået en aftale om en mere praktisk folkeskole, hvor samtlige elever får flere praktiske fag og mere valgfrihed. Nogle af de ældste elever vil endda have mulighed for at bytte skolebænken ud med et par dage om ugen i en virksomhed. En folkeskole, der vil rumme flere elever, end den gør i dag, og give de mest skoletrætte motivationen tilbage.
Vi har indgået en aftale om en reform af universiteterne. Med aftalen har vi skabt nye veje til en kandidatuddannelse med mere og bedre undervisning på landets universiteter. Og bedre mulighed for at kombinere studie- og arbejdsliv. Samtidig har vi gjort det nemmere at tiltrække dygtige internationale studerende, som på sigt kan træde ud på arbejdsmarkedet. Og vi er i gang med at knytte universitetsuddannelserne tættere til den omverden, de studerende skal ud og virke i.
Med reformerne af ungdomsuddannelserne og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser vil vi investere i dem, der gerne vil kombinere bøger med konkret arbejde. De, der vil arbejde med mennesker og gøre en forskel. Vi vil skabe et uddannelsessystem, hvor der er bedre balance mellem teori og praksis. Hvor både uddannelsessteder og de unge får mere frihed til at uddanne sig – og dannes. Og hvor der er lige så meget prestige i at vælge et praktisk fag som en akademisk uddannelse.
En af de absolut vigtigste erkendelser er, at der bliver markant færre unge i de kommende år. I 2035 vil cirka halvdelen af landets kommuner opleve et fald i størrelsen på ungdomsårgangene på 10 procent eller mere, og det betyder, at det år for år bliver sværere at drive uddannelser i hele landet - særligt uden for de største byer.
Samtidig beder vi i dag unge om at tage et valg meget tidligt i livet, som de sjældent er parate til, men som er afgørende for deres videre vej: Valget mellem boglige eller praktiske uddannelser.
Som noget nyt vil regeringen derfor skabe et nyt to-treårigt erhvervs- og professionsrettet gymnasium, epx, hvor de unge vil møde en undervisning, der kombinerer det boglige og det praktiske. Men hvor de kan vente lidt med at vælge en bestemt retning. Give dem lidt mere tid i et godt socialt fællesskab, hvor de kan udforske det, de er nysgerrige på.
I et nyt uddannelseslandskab vil størstedelen af alle unge dermed gå i gymnasiet, uanset om de senere vil være frisør, sygeplejerske, datalog, farmaceut eller læse tysk på universitetet. Vi ønsker, at flere får en studenterhue på hovedet. Med regeringens udspil skønnes knap 58.500 i en ungdomsårgang at kunne opnå adgang til gymnasiet. Det er knap 11.500 flere, end der søger i dag.
Vores forslag er en kæmpe investering i de unge, vi har forsømt i vores uddannelsessystem i dag. De, der ikke lever op til det nuværende adgangskrav til gymnasiet. De skal allerede som 16-årige vælge en af de 101 erhvervsuddannelser. Nu giver vi alle unge, der består folkeskolens afgangseksamen, mulighed for at komme på gymnasiet. Vi giver dem mulighed for at få mere tid, hvor de kan få almene studiekompetencer, før de vælger retning. Mere tid i et godt ungdomsmiljø nogle år endnu.
Vi har planer om at skærpe adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser stx og hhx. I dag søger det store flertal mod gymnasierne, men frafaldet er højt blandt dem, der optages med de laveste karakterer. Og der er forbløffende mange unge, som ikke bruger deres studenterhue til at læse videre.
Det betyder, at det faglige niveau spænder for bredt i dag. Med et skærpet adgangskrav sikrer vi nu, at det boglige gymnasium er for elever, der gerne vil op og stå på tæer og lave lange afleveringer, så det bliver muligt at gennemføre disse uddannelser med et højere niveau fra første skoledag.
I et nyt ungdomsuddannelseslandskab vil den nye gymnasieuddannelse, epx, forberede de unge til erhvervsuddannelserne, professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne, og der vil også være mulighed for at fortsætte på universitetet. De boglige gymnasier vil forberede til både de akademiske uddannelser og de professions- og erhvervsrettede – men studenter herfra kan selvfølgelig også tage en erhvervsuddannelse efterfølgende. Dermed skaber vi et system, hvor vi kan sige til de unge: Uanset hvad du vælger efter 9. klasse, så er ingen døre lukket.
Det er afgørende for regeringen, at der er en balanceret elevsammensætning på gymnasierne, så elevsammensætningen tilpasses i de få områder, der oplever faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer.
Vores forslag skal sikre gymnasieuddannelser i hele landet, selvom der i fremtiden bliver færre unge. Ved at placere den nye ungdomsuddannelse på eksisterende gymnasier og erhvervsuddannelser – og visse steder slå gymnasiet og erhvervsskolen sammen – vil vi understøtte, at der er bæredygtige ungdomsuddannelser med gode sociale fællesskaber, uanset hvor man vokser op i landet. At der er mulighed for fælles fredagsbar med vennerne, selvom man ikke vælger samme vej i uddannelseslandskabet.
De unge vender i stigende grad ryggen til de fire store professionsrettede uddannelser på velfærdsområdet. Fagenes prestige dykker, søgningen falder, og frafaldet stiger. Samtidig er de erhvervsrettede videregående uddannelser udfordret af, at mange af de studerende ikke føler sig godt nok rustet til at træde ud på arbejdsmarkedet.
Den udvikling må og skal vi have vendt. Med en omfattende og ambitiøs reform vil vi gøre uddannelserne attraktive for flere. Og vi vil sikre, at de, der vælger uddannelserne, bliver klædt ordentligt på til det arbejdsmarked, der venter dem.
Derfor vil vi investere massivt i kvaliteten på uddannelserne. De studerende skal have mere tid med deres undervisere. Flere timer, mere vejledning og bedre praktik. Fremtidens pædagoger, sygeplejersker, datamatikere og el-installatører skal uddannes tættere på virkeligheden. De skal være bedre rustet til virkeligheden.
Eksempelvis skal den pædagogstuderende have mulighed for at øve sig på, hvordan man fortæller et forældrepar, at deres barn er meget udadreagerende i børnehaven. Og sygeplejerskestuderende skal kunne øve sig på at anlægge en sonde i et undervisningslokale, som er indrettet som en hospitalsstue.
Med reformen vil vi også give mere plads til, at uddannelserne kan formes efter dem, der tager dem. Vi vil skabe nye, fleksible uddannelsesmuligheder, som kan tiltrække og rumme studerende med forskellige forudsætninger: tilgange til studielivet, forskellige baggrunde og forskellige aldre.
Det gælder både for unge, der kommer direkte fra en af de nye gymnasieveje og for akademikeren, der drømmer om et sporskifte. Og for den faglærte, der vil bygge mere på. Uanset om interessen ligger i det boglige, ude på hospitalet eller på byggepladsen. Samtidig skal der være plads til at få nye interesser, skifte spor eller specialisere sig inden for sit fag. Derfor skal der være endnu bedre muligheder for uddannelse, omskoling og opkvalificering for alle gennem et helt arbejdsliv. Der skal med andre ord være flere tilbud på hylderne, så alle, der gerne vil arbejde med mennesker, eller som gerne vil specialisere sig inden for eksempelvis produktion, industri og it, kan finde en vej, der passer til dem.
Derfor vil vi træde et skridt tilbage og give slip på den meget detaljerede målstyring af uddannelserne, så der kommer mere frihed til at skræddersy undervisningen til de studerendes interesser og behov. Eksempelvis er de nuværende 150 videns-, færdigheds- og kompetencemål, som en pædagogstuderende i dag skal opfylde, ikke til megen hjælp, når hverdagen rammer i vuggestuen eller på botilbuddet.
Store dele af det danske uddannelsessystem er forsøgt reformeret i flere årtier. Men det har aldrig rigtig fået den ønskede virkning. Ofte glemmes de, der ikke vil det meget boglige gymnasium. Ofte glemmes de, som ønsker at tage en erhvervsrettet eller mere praktisk videregående uddannelse.
Regeringen vil have de praktiske dannelsesidealer tilbage i undervisningslokalet. Vi skal støtte den næste generation i at finde frem til egne interesser og styrker i stedet for per automatik at lede dem ind på den akademiske vej. Og vi skal give dem tid til det. Vi skal ikke reducere, men udfolde valgmulighederne for de unge. Bevægelsen er allerede i gang. Flere unge ser værdien i det praktiske og søger i retning af en blanding af gymnasiefag og noget mere erhvervs- og professionsrettet. Dem skal vi prioritere nu.
Med en helt ny gymnasieuddannelse sætter vi endelig dem i centrum. Og vi prioriterer dem økonomisk. Samtidig skaber vi forudsætningerne for et stærkere og udfordrende fagligt indhold for dem, der brænder for det boglige og mere teoretiske. Det kræver mod. Det kræver, at vi åbner øjnene for de unge og de studerendes ønsker. Det kræver, at vi tager grundlæggende fat.
Vi er overbeviste om, at vores forslag vil betyde, at flere lander på den rette hylde. At der er plads til at udfolde sig uanset interesser og styrker. At flere unge får chancen for at gribe de muligheder, som en uddannelse giver. At alle unge kan ranke ryggen, når de træder ud i samfundet, fordi de ved, at de med netop deres faglighed gør en kæmpe forskel. Uanset om de finder deres kald i at arbejde med mennesker, med deres hænder eller ved skrivebordet.
De unge har vist vejen. Nu mangler vi bare at følge med. Tegne uddannelseslandskabet op efter terrænet.