Forestil dig en 8. klasse. De sidder samlet om et fælles måltid. Der dufter af krydderier. Det damper fra en stor gryde. Eleverne har sammen tilberedt boller i karry. En elev deler glasskåle med bredbladet persille ud på bordene. En anden fordeler vandkander.
Om lidt bliver der sagt værsgo. Og så spiser alle eleverne sammen. Ingen løber til kiosken efter energidrikke. Ingen har glemt deres madpakke. Ingen går ind til næste time med rumlende mave. Det er godt. For hvis blodsukkeret er lavt, er det svært at koncentrere sig. Mætte børn lærer bedst.
Derfor er regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre enige om at rulle et stort forsøg med skolemad ud. Et forsøg i meget større skala end nogensinde før i Danmark. Vi har afsat 854 mio. kr. til det. Fra næste skoleår og frem til udgangen af 2028 kan skoler fordelt over hele landet deltage i forsøget.
Der er mange gode ting ved skolemad og en række argumenter for at prøve det af. Vi skaber mere lighed i sundhed. Fordi alle elever får et sundt og nærende måltid og dermed bedre forudsætninger for at lære. Ikke mindst de børn, som slet ikke får en madpakke med i dag. Klassefællesskabet styrkes, når eleverne sætter sig sammen. I stedet for at holde spisepause i et mørkt lokale. Med blikket rettet mod YouTube på klassens whiteboard.
Både folkeskoler og frie grundskoler får mulighed for at deltage. Det har været vigtigt for os at sikre, at den enkelte skole får frihed til at indrette ordningen, så den passer ind i skoledagen. Ud fra de nødvendige lokale hensyn. Med forsøget prøver vi forskellige modeller af på tværs af landet. Så vi får mere viden om, hvad skolemad giver i en dansk skolekontekst. Der er behov for et mere solidt grundlag, så vi kan få en kvalificeret diskussion om skolemad.
Vi skal se på, hvad skolemad betyder for elevernes sundhed, trivsel og læring. Med og uden forældrebetaling. For børn fra mere eller mindre velstående familier. Måske har skolemad én effekt for børnene i indskolingen og en helt anden for teenagerne i udskolingen.
Det betyder altså, at ordningerne vil se forskellige ud. Nogle skoler laver maden lokalt, mens andre får den fra en ekstern leverandør. Alt sammen for at få flere erfaringer med skolemad. Få afprøvet, hvad der virker. Og hvad der ikke gør. Så vi politikere sammen med skolerne har noget at læne os op ad, hvis vi på sigt skal etablere en permanent skolemadsordning.
De interesserede skoler bliver udvalgt til forsøget ved lodtrækning. Der skal naturligvis tages hensyn til en balanceret geografisk og socioøkonomisk fordeling. Så vi både bliver klogere på madordninger i Hjørring og Hillerød.
Vi er optaget af, at børnene får større forståelse af madens vej fra jord til bord. Vi opfordrer til, at børnene kommer med i køkkenet, og at de spiser maden sammen med deres klassekammerater og lærer. Med forsøgsordningen vil vi understøtte gode fællesskaber i skolen. Derfor afsætter vi også midler til, at skolerne kan få rådgivning om det gode fælles måltid. Så vi sikrer, at en masse danske skoleelever i løbet af de næste år kan skifte deres madpakke ud med et godt måltid mad. Til gavn for deres sundhed, trivsel og læring.
God appetit.