Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal videreudvikle voksnes kompetencer.
Voksen- og efteruddannelsesområdet omfatter blandt andet:
- Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der er kurser for faglærte og ufaglærte, der ønsker erhvervsrettede kompetencer.
- Almen voksenuddannelse (avu), som er for voksne med det formål at forbedre almene kundskaber og mulighed for videre uddannelse.
- Forberedende voksenundervisning (FVU), der er et tilbud til voksne, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive eller regne.
- Ordblindeundervisning, som er særligt tilrettelagt undervisning for voksne med læse- og skrivevanskeligheder.
- Hf-enkeltfag, der er en fleksibel gymnasial uddannelse rettet mod voksne.