Hop til indhold

Ministeriet har det overordnede ansvar for avu. Ministeriets ansvar for skolernes økonomi varetages af Økonomi- og Koncernafdelingen i ministeriet.

Ansvaret for indholdet i uddannelserne, de enkelte fag og afholdelse af prøver og eksamen ligger i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det samme gælder for tilsynet med undervisningen, skolernes økonomi og institutionsdriften som sådan.

Institutionerne

Inden for de rammer, der er fastlagt i ministeriets love og bekendtgørelser, er det konkrete ansvar for undervisning og eksamen henlagt til de institutioner, der udbyder de pågældende uddannelser.

Undervisning i avu foregår på landets voksenuddannelsescentre (VUC), som er selvejende institutioner.

Ansvaret på den enkelte institution er fordelt på to niveauer: Bestyrelsen og institutionens ledelse.

Sidst opdateret: 15. september 2023