Hop til indhold

EUD-læringskonsulenternes rådgivning bidrager til kvalitetsudvikling og kapacitetsopbygning gennem skolens ledelse med afsæt i skolens udfordringer. Et rådgivningsforløb er målrettet erhvervsskolernes ledelse og øvrige relevante medarbejdere på skolen. I rådgivningsforløbene samarbejder læringskonsulenterne og skoler forandringsteoretisk med udgangspunkt i forskningsbaseret viden og lovende praksis.

Et rådgivningsforløb

Et rådgivningsforløb kan vare op til et år afhængigt af skolens udfordringer og forløbets karakter.

Læringskonsulenterne og skolerne udarbejder sammen en forandringsmodel. Denne består af en struktureret analyse og afdækning af skolens nuværende situation, samt kortsigtede og langsigtede mål. Forløbet indeholder gennemførelse af den ønskede forandring ud fra forandringsmodellen samt planer for efterfølgende forankring.

Læringskonsulenterne rådgiver skolen gennem hele forløbet og forventes at være i kontakt med skolen cirka en gang om måneden. Der er altid to læringskonsulenter tilknyttet et rådgivningsforløb.

Rådgivningsforløbene tager udgangspunkt i ét af de fire klare mål og kan indeholde følgende temaer:

  • Styrkelse af søgning fra 9. og 10. klasse til erhvervsuddannelserne.
  • Styrkelse af lærepladsindsatser og overgang fra grundforløb til hovedforløb.
  • Styrkelse af kvalitet i undervisningen.
  • Øget fastholdelse af elever i uddannelsen.

Læringskonsulenterne kontakter de skoler, der er udtrukket i det risikobaserede tilsyn og tilbyder dem et forløb tilpasset skolens udfordringer.

Sidst opdateret: 12. april 2022