Hop til indhold

Ny mesterlære er den mest praksisrettede adgangsvej af de tre adgangsveje, der er til erhvervsuddannelserne. Her kan eleven gennemføre det første år af sin uddannelse via praktisk oplæring i virksomheden, eventuelt med supplerende skoleundervisning. Reglerne herom gennemgås i hovedtræk i denne artikel.

Eleverne opnår de samme slutmål for uddannelsen og har den samme erhvervskompetence. De lærer bare tingene på forskellige måder.

Uddannelseslængden på hovedforløbet er den samme for ny mesterlæreelever som for ordinære elever og afviger kun med den individuelle fleksibilitet, der er indbygget i alle erhvervsuddannelserne.

Fast kontaktlærer gennem hele mesterlæren

Mesterlæren er et samarbejde mellem skole og virksomhed - og elev. Eleven får en fast kontaktlærer, der også bliver den gennemgående vejleder i kontakten til virksomheden. 

Kontaktlærer og mester udformer en realistisk uddannelsesplan for eleven. Parterne aftaler desuden, hvordan de vil følge op for at sikre elevens udvikling i oplæringen. Parterne aftaler, om den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden skal suppleres med ophold på skolen, for eksempel i forbindelse med nødvendige certifikater og opfyldelse af overgangskrav til hovedforløbet, som virksomheden ikke er godkendt til at undervise i. 

Uddannelsesaftalen - det retlige grundlag for virksomhed og elev

Der skal altid underskrives en uddannelsesaftale, når en elev begynder sin uddannelse i en virksomhed i ny mesterlære. Uddannelsesaftalen bør normalt først underskrives, når virksomhed og skole har haft et møde om elevens uddannelsesplan.

En uddannelsesaftale om ny mesterlære omfatter i praksis som hovedregel hele uddannelsen - det vil sige det samlede oplærings- og skoleforløb. Grundforløbets 2. del erstattes ved indgåelse af en uddannelsesaftale om ny mesterlære på denne måde helt eller delvis af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed. En uddannelsesaftale om ny mesterlære behøver dog kun at omfatte den grundlæggende praktiske oplæring samt en hel skoleperiode og mindst en del af en oplæringsperiode i hovedforløbet.

Elever som har modtaget undervisning i grundforløbets 2. del skal ved overgang til en uddannelsesaftale om ny mesterlære før afslutningen af grundforløbet godskrives i henhold til reglerne herom. Der er skolen som skal sikre, at eleven får godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller anden dokumentation for og elevens reelle kompetencer i øvrigt.

En ny mesterlæreaftale kan ikke indgås, hvis eleven kun skal gennemføre et hovedforløb.

Løn

Eleven får overenskomstmæssig løn fra virksomheden. Virksomheden modtager refusion og tilskud efter reglerne om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Virksomheden er juridisk, økonomisk og uddannelsesmæssigt ansvarlig for elevens uddannelse i aftaleperioden. 

Fra mesterlære til hovedforløb

Den praktiske oplæring afsluttes med en samlet kompetencevurdering, hvori indgår en praktisk opgave, som stilles af virksomheden og skolen i fællesskab. Løsningen af opgaven foregår typisk i virksomheden og tager afsæt i det, eleven har arbejdet med i perioden. 

Den samlede vurdering af elevens kompetencer går ud på at konstatere, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne fortsætte i hovedforløbet med konstatering af den undervisning, som eventuelt skal overføres til hovedforløbet fra det tilsvarende grundforløbs 2. del. Elevens kompetencer vurderes godkendt/ikke godkendt af virksomheden og skolen i fællesskab. Eleven får bevis for det gennemførte forløb, som træder i stedet for grundforløbsbeviset. 

Elever i ny mesterlære kan optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden at have opfyldt alle overgangskrav forinden. Meningen – som også genfindes i hidtil gældende praksis – er, at eleven om nødvendigt kan få forlænget 1. skoleperiode i hovedforløbet, men det er også muligt – undtagelsesvis – at indkalde eleven til et særligt skoleophold mellem afslutningen af grundlæggende praktisk oplæring og begyndelsen af 1. skoleperiode i hovedforløbet, så alle overgangskravene kan blive opfyldt. Overgangskravene er beskrevet i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse.

Sidst opdateret: 24. april 2024