Det europæiske samarbejde inden for erhvervsuddannelserne kaldes for København-processen. Samarbejdet omfatter over 30 lande, og bygger på København-erklæringen fra 2002.
I den forpligtede undervisningsministre fra 31 europæiske lande og arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau sig på at styrke samarbejdet inden for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser.
Målet for samarbejdet
Målet for samarbejdet er i særlig grad:
- at øge mobilitet
- anerkendelse af uddannelse
- samarbejde om kvalitetssikring
- øget adgang til erhvervsuddannelse
Siden 2010 har der været betydeligt fokus på nationale reformer og udvikling af erhvervsuddannelserne, herunder arbejdspladsbaseret læring.
De strategiske mål er fastlagt i Brugge-kommunikéet fra 2010, som fastlægger prioriteter for samarbejdet frem mod 2020 samt konkrete mål for perioden 2011-2014. I 2015 er der vedtaget nye mål for samarbejdet for perioden 2015-2020, der har til formål at styrke erhvervsuddannelserne gennem nationale reformer og initiativer inden for fem prioriterede indsatsområder. De nye mål er fastlagt i Riga-konklusionerne, som blev vedtaget af EU-landenes ministre ansvarlige for erhvervsuddannelse den 22. juni 2015.
Fælles europæiske redskaber
I det europæiske samarbejde inden for erhvervsrettet grund- og efteruddannelser samarbejdes om en række fælles europæiske redskaber. De er udviklet for at gøre uddannelser og kvalifikationer mere gennemsigtige, sammenlignelige og overførbare og øge fleksibiliteten og kvaliteten i undervisningen.
Riga conclusions (op.europa.eu)
Se desuden en deltaljeret oversigt over de fælles europæiske redskaber.