Hop til indhold

Følgende fire internationale programmer skal sikre den internationale dimension i erhvervsuddannelserne:

  • Erasmus+
  • Den europæiske socialfond (ESF)
  • Interreg Europe
  • Nordplus

Erasmus+

Erasmus+ er EU’s største uddannelsesprogram inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og nu - for første gang - bliver idræt også inddraget. 

Inden for erhvervsuddannelserne er formålet, at fremme mobilitet og styrke kvalitet i uddannelserne gennem blandt andet tværnationalt samarbejde om oplærings- og skoleophold, efteruddannelse af lærere og udvikling af undervisningen.

Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside om, hvad Erasmus+ er, hvem der kan gøre brug af programmet, og hvordan man søge (ufm.dk)

Den europæiske socialfond (ESF)

ESF har til formål at bidrage til at skabe flere og bedre job og skabe fair jobmuligheder for alle. Blandt andet ved at investere i kompetencer og uddannelse og dermed indfri EU's målsætninger og afhjælpe arbejdsløshed. 

Inden for erhvervsuddannelse kan blandt andet gives støtte til projekter om for eksempel lærepladser, vejledning, talentspor og undervisningsmetoder over for unge med særlige behov. Støtte til projekter tildeles af de regionale vækstfora i Danmark. 

Læs mere om ESF på Den europæiske Socialfonds hjemmeside

Interreg Europe

Interreg Europes formål er at gennemføre politikker og programmer for regional udvikling i EU. 

Interreg Europe opererer på to forskellige måder ved enten at støtte offentlige organisationers samarbejde over en kortere periode eller ved at etablere netværk med henblik på vidensdeling til brug for den politiske proces.

Læs mere om Interreg Europe på programmets hjemmeside

Nordplus

Nordisk Ministerråds program på området for livslang læring tilbyder økonomisk støtte inden for blandt andet almen- og erhvervsrettet voksenuddannelse i de baltiske og nordiske regioner til blandt andet udveksling af kursister og undervisere samt til netværk og projekter. Nordplus finansieres af Nordisk Ministerråd. 

Læs mere om Nordplus (ufm.dk)

Sidst opdateret: 21. marts 2023