Ofte stillede spørgsmål om adgang og optagelse

For at have adgang til en treårig gymnasial uddannelse efter 9. klasse skal eleven: - være vurderet uddannelsesparat, herunder have mindst 5 i gennemsnit af de afsluttende standpunktskarakterer, og - ved de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse bekræfte sit faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen. En uddannelsesparat elev har dog krav på at blive optaget, hvis han eller hun får minimum 3 i gennemsnit i de lovbundne prøver. Det samme gælder en uddannelsesparat elev, der får under 3, men minimum 2 i gennemsnit i de lovbundne prøver, såfremt eleven gennemfører en vejledningssamtale på gymnasiet. Her skal rektor udfordre eleven fagligt og i forhold til dennes valg af uddannelse. Når eleven har krav på at blive optaget med et lavere gennemsnit end i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen, så skyldes det, at der kan foreligge omstændigheder, som bevirker, at eleven klarer sig dårligere til eksamen end i den daglige undervisning, og at dette ikke skal udelukke eleven fra at få den ønskede ungdomsuddannelse. En elev, der er ikke-uddannelsesparat, kan opnå krav på optagelse, hvis vedkommende får et gennemsnit på minimum 6 i de lovbundne prøver i 9. klasse.

Ud over de specifikt anførte adgangskrav herover vedrørende elevens karakterer skal eleven desuden bestå folkeskolens afgangseksamen og opfylde de øvrige adgangskrav. Hvis eleven ikke opfylder ovenstående krav, vil han eller hun have mulighed for at blive optaget på baggrund af en optagelsesprøve- og samtale.

Ansøgere til de gymnasiale uddannelser kan opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvarende kan ansøgere opnå retskrav på optagelse i op til ét år efter, at de har afsluttet 10. klasse. 

Dermed kan ansøgere opnå retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse, uanset om de har gået på en prøvefri 10. årgang eller har lavet andet efter 9. eller 10. klasse, herunder udlandsophold. Ansøgerne vil fortsat skulle leve op til alle adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, herunder krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folkeskolens afgangseksamen.

Uanset om ansøgeren søger om optagelse på baggrund af resultaterne fra 9. klasse eller 10. klasse, skal ansøgeren søge om optagelse senest 1. marts i det år, hvor den pågældende ønsker at bliver optaget på uddannelsen. Så vil ansøgeren indgå i den normale ansøgningsproces til ungdomsuddannelserne og leve op til kravet om at have søgt rettidigt.

En af betingelserne for at have retskrav på optagelse er, at ansøgeren har søgt rettidigt om optagelse, det vil sige senest 1. marts. Er ansøger undergivet forældremyndighed, skal ansøgningen underskrives af denne. Hvis forældreunderskriften mangler, vil ansøgningen på trods heraf betragtes som rettidig, hvis ansøgeren selv har godkendt ansøgningen i optagelse.dk, og forældrene hurtigst muligt underskriver ansøgningen.

En ansøger, som søger i forlængelse af en 10. årgang uden prøver, kan ikke opnå retskrav på optagelses på baggrund af det 10. skoleår.

Har ansøgerne imidlertid opfyldt alle adgangsforudsætninger til de treårige gymnasiale uddannelser i 9. klasse, herunder krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folkeskolens afgangseksamen, kan ansøgere opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse.

Dermed kan ansøgere opnå retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse, selvom de har gået på en prøvefri 10. årgang efter 9. klasse.

Har ansøgere fra 10. klasse opfyldt alle adgangskrav til de treårige gymnasiale uddannelser i 9. klasse, herunder krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folkeskolens afgangseksamen, kan ansøgerne opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvarende kan ansøgere opnå retskrav på optagelse i op til ét år efter, at de har afsluttet 10. klasse. 

Resultatet af 10.-klasseprøverne har imidlertid betydning, hvis ansøgeren har brug for at forbedre karaktererne fra 9.-klasseprøverne.

Det er et krav, at folkeskolens afgangseksamen (efter 9. klasse.) er bestået. Resultatet af folkeskolens afgangseksamen og dermed tillige af de lovbundne prøver kan forbedres ved aflæggelse af folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk, matematik og engelsk efter 10. klasse. Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, medregnes ved opgørelsen af, om ikke-uddannelsesparate ansøgere, har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Til en treårig gymnasial uddannelse er det er blandt andet et krav, at folkeskolens afgangseksamen (efter 9. klasse.) er bestået, samt at eleven bekræfter 5-tallet fra uddannelsesparathedsvurderingen i de bundne prøvefag. Opnår eleven under 5, men over 3 i de bundne prøvefag opfylder eleven fortsat kravet. Resultatet af folkeskolens afgangseksamen kan forbedres i dansk mundtlig, dansk skriftlig, matematik skriftlig og engelsk mundtlig aflagt efter 10. klasse som 9.-klasseprøver. Dette medvirker til, at eleven kan leve op til beståkravet til folkeskolens afgangseksamen eller forbedrer et allerede bestået resultatet af denne eksamen (for eksempel kravet om mindst 3 i de bundne prøvefag).

Bemærk, at hvis ansøger aflægger 9.-klasseprøverne ved afslutningen af 10. klasse, vil ansøgeren ikke kunne opnå retskrav på optagelse på den toårige hf-uddannelse.

Aflægger eleven derimod 10.-klasseprøverne ved afslutningen af 10. klasse, vil det indgå i opgørelsen af, om ikke-uddannelsesparate har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Også i forhold til optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen kan man ”trumfe” en negativ uddannelsesparathedsvurdering gennem minimum 6,0, og også her kan 10.-klasseprøverne medregnes, hvis de er til gunst for ansøgeren.

Uanset om ansøgeren søger om optagelse på baggrund af resultaterne fra 9. klasse eller 10. klasse, skal ansøgeren søge om optagelse senest 1. marts i det år, hvor den pågældende ønsker at bliver optaget på uddannelsen. Så vil ansøgeren indgå i den normale ansøgningsproces til ungdomsuddannelserne og leve op til kravet om at have søgt rettidigt.

Det vil sige, hvis ansøgeren efter 9. klasse vil i 10. klasse, på efterskole eller noget helt tredje, skal ansøgeren altså først søge om optagelse på gymnasiet det år, hvor ansøgeren rent faktisk vil starte på den gymnasiale uddannelse og ikke før.

Nej - for at opnå retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse, skal ansøgeren opfylde de forudsætninger, der følger af §§ 7–10 i lov om de gymnasiale uddannelser. 

Optagelsesprøve og -samtale samt standardiseret vurdering anvendes til ansøgere, der ikke lever op til forudsætningerne for at opnå retskrav på at blive optaget. Hvis man bliver optaget på uddannelsen på baggrund af en optagelsesprøve og -samtale eller en standardiseret vurdering, har man altså ikke haft retskrav på at blive optaget.

Optagelsesprøven og -samtalen samt den standardiserede vurdering skal ses som et led i optagelsesprocessen for det enkelte skoleår, hvor den gymnasiale institution foretager en samlet helhedsvurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Hvis ansøgeren optages på baggrund af en optagelsesprøve og -samtale eller en standardiseret vurdering kan den pågældende afgørelse om optagelse på uddannelsen altså ikke benyttes som adgang til optagelse i et senere skoleår.

Reservationssystemet indebærer, at alle ansøgere, der rettidigt (dvs. senest 1. marts) har søgt om optagelse, får reserveret en plads på den institution, hvor de efterfølgende skal optages, såfremt de opfylder adgangsforudsætningerne. Processen med reservation af pladser skal være afsluttet og meddelt ansøgerne senest 1. juni.  

Med reservationssystemet sikres det, at ansøgerne tidligt vil få mest mulig klarhed over deres kommende uddannelsessituation. De vil således tidligt få besked om, hvilken institution de vil blive optaget på, såfremt de efterfølgende opfylder adgangsforudsætningerne, men får først  endelig besked om optagelse på uddannelsen, når folkeskolens afgangseksamen og eventuelt optagelsesprøve og samtale er afholdt.

Reservationssystemet gælder for alle ansøgere, der rettidigt søger om optagelse, det vil sige både ansøgere, der forventes at have retskrav på optagelse, og ansøgere, der forventes at skulle til optagelsesprøve og samtale eller standardiseret vurdering. Der gøres således ikke forskel på ansøgernes rettigheder afhængig af, om de viser sig senere at have retskrav på optagelse eller optages på baggrund af en optagelsesprøve og efterfølgende samtale eller en standardiseret vurdering.

Det følger af reservationssystemet, at en institution, der reserverer plads til en ansøger, efterfølgende skal optage den pågældende ansøger, hvis vedkommende opfylder adgangsforudsætningerne.

Reservationssystemets slutdato er sat til den 1. september, idet alle ansøgere, der har fået reserveret en plads, på dette tidspunkt ved, om de kan optages på uddannelsen, herunder som følge af en optagelsesprøve og -samtale.

Pladsreservationen bortfalder hvis:

• ansøgeren trækker sin ansøgning tilbage eller
• institutionen træffer afgørelse om, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen.

En ansøger, der efter en konkret vurdering på baggrund af en optagelsesprøve og samtale ikke er blevet optaget på uddannelsen, mister sin pladsreservation, uanset om ansøgeren benytter sig af muligheden for at gå til en ny optagelsesprøve og samtale samme år.

For ansøgere til treårige gymnasiale uddannelser efter 10. klasse er det en betingelse for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin. Hvis ansøgeren ikke har aflagt disse prøver, opfylder ansøgeren ikke betingelserne for at have retskrav på optagelse. Det kan ansøgeren ikke rette op på ved at tage de pågældende 9.-klasseprøver efter afslutningen af 10. klasse. For en god ordens skyld skal det nævnes, at en senere aflæggelse af én eller flere af disse prøver som sygeprøver godt kan medføre, at dén betingelse alligevel kan anses for opfyldt, men det vil være for sent at vente til næste sommertermin.

Der er ikke noget krav om, at ansøgeren skal have aflagt folkeskolens 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin eller for den sags skyld have bestået folkeskolens afgangseksamen for at have retskrav på optagelse på uddannelsen til hf-eksamen efter 10. klasse.

En ansøger til de gymnasiale uddannelser, som har været fraværende ved en eller flere prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, kan optages betinget på en treårig gymnasial uddannelse efter 9. klasse, selvom de ikke endnu lever op til kravene om at have aflagt alle folkeskolens obligatoriske 9. klasseprøver.*

Vurderer lederen på den institution, hvor ansøger har fået reserveret plads, at ansøgeren forventes at kunne bestå sygeprøverne, kan ansøgeren optages under forudsætning af, at ansøger lever op til alle øvrige adgangsforudsætninger, og at ansøger går til sygeprøverne for folkeskolens afgangseksamen i førstkommende prøvetermin.

Hvis ansøgeren mod forventning ikke klarer sygeprøverne godt nok til, at ansøgeren lever op til de samlede adgangsforudsætninger, skal ansøgeren udskrives fra uddannelsen.
Ansøgeren kan dog også vælge at gå til optagelsesprøven og samtale for at opnå sikkerhed for optagelse.

*Ovenstående er betinget af, at lovforslag om ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser vedtages og træder i kraft den 1. april 2020.

For ansøgere til treårige gymnasiale uddannelser efter 10. klasse er det en betingelse for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin – det vil sige alle obligatoriske prøver allerede ved afslutningen af 9. klassetrin. For en god ordens skyld skal det nævnes, at en senere aflæggelse af én eller flere af disse prøver som sygeprøver godt kan medføre, at dén betingelse alligevel kan anses for opfyldt, men det vil være for sent at vente til næste sommertermin.

For ansøgere til treårige gymnasiale uddannelser efter 10. klasse er det en betingelse for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin. Hvis ansøgeren ikke har aflagt prøve i fagene dansk, engelsk og matematik ved afslutningen af 9. klasse, opfylder ansøgeren ikke betingelserne for at have retskrav på optagelse. Det kan ansøgeren ikke rette op på ved at tage de pågældende 9.-klasseprøver efter afslutningen af 10. klasse.

Hvis ansøgeren ikke har aflagt en eller flere prøver i 9. klasse, kan ansøgeren dog gå til sygeprøve for folkeskolens afgangseksamen i førstkommende prøvetermin efter 9. klasse og derved opfylde adgangskravet.

Der er i modsætning hertil, ikke noget krav om, at ansøgeren skal have aflagt folkeskolens 9.-klasseprøver eller for den sags skyld have bestået folkeskolens afgangseksamen for at have retskrav på optagelse på uddannelsen til hf-eksamen efter 10. klasse. For at have retskrav på optagelse på uddannelsen til hf-eksamen efter 10. klasse skal ansøgeren derimod have aflagt folkeskolens 10.-klasseprøve i dansk, engelsk og matematik. Hvis ansøgeren i stedet for aflægger 9.-klasseprøverne efter 10. klasse, vil ansøgeren ikke have retskrav på optagelse.

I forhold til reglerne om retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse har det ikke betydning for opfyldelsen af betingelsen om at have haft 2. fremmedsprog, hvis eleven har foretaget et skift mellem fransk og tysk, for eksempel i forbindelse med skoleskift. 

Hvis en elev i 9. klasse har været tilmeldt folkeskolens 9.-klasseprøve i 2. fremmedsprog og enten har været udtrukket til prøven og aflagt den eller ikke har været udtrukket til prøven (men altså haft risikoen for det), så er der ikke noget krav om, at eleven skal aflægge 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af undervisningen efter 10. klasse.

Muligheden for at aflægge 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af 10. klassetrin bliver relevant i tilfælde, hvor en elev, der i 9. klasse har været udtrukket til at aflægge folkeskolens 9.-klasseprøve i 2. fremmedsprog, af en eller anden grund ikke har gjort det. En sådan elev kan nemlig, i forhold til optagelse på uddannelsen til hf-eksamen, rette op på dette ved at aflægge folkeskolens 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog efter 10. klasse.

For at have retskrav på optagelse skal man have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse. Hvis man ikke har modtaget undervisning i 2. fremmedsprog i 9. klasse, er det ikke muligt at ændre på det ved at modtage undervisning i 2. fremmedsprog i 10. klasse.

Reservationssystemet indebærer, at alle ansøgere, der rettidigt har søgt om optagelse, allerede i foråret får reserveret en plads på den institution, hvor de efterfølgende skal optages, såfremt de opfylder adgangsforudsætningerne. For de almengymnasiale uddannelser indebærer reservationssystemet, at elevfordelingen foregår på dette tidlige tidspunkt. Processen med reservation af pladser skal være afsluttet og meddelt ansøgerne senest 1. maj.  

Med reservationssystemet sikres det, at ansøgerne tidligt vil få mest mulig klarhed over deres kommende uddannelsessituation. De vil således tidligt få besked om, hvilken institution de vil blive optaget på, såfremt de efterfølgende opfylder adgangsforudsætningerne. De vil imidlertid først få endelig besked om optagelse på uddannelsen, når folkeskolens afgangseksamen og eventuelt optagelsesprøve og samtale er afholdt.

Reservationssystemet gælder for alle ansøgere, der rettidigt søger om optagelse, det vil sige både ansøgere, der forventes at have retskrav på optagelse, og ansøgere, der forventes at skulle til optagelsesprøve og samtale eller standardiseret vurdering. Der gøres således ikke forskel på ansøgernes rettigheder afhængig af, om de viser sig senere at have retskrav på optagelse eller optages på baggrund af en optagelsesprøve og efterfølgende samtale eller en standardiseret vurdering. 

Det følger af reservationssystemet, at en institution, der reserverer plads til en ansøger, efterfølgende skal optage den pågældende ansøger, hvis vedkommende opfylder adgangsforudsætningerne.

Reservationssystemets slutdato er sat til den 1. september, idet alle ansøgere, der har fået reserveret en plads, på dette tidspunkt ved, om de kan optages på uddannelsen, herunder som følge af en optagelsesprøve og -samtale.

Pladsreservationen bortfalder hvis:

• ansøgeren trækker sin ansøgning tilbage eller
• institutionen træffer afgørelse om, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen.

En ansøger, der efter en konkret vurdering på baggrund af en optagelsesprøve og -samtale ikke er blevet optaget på uddannelsen, mister sin pladsreservation, uanset om ansøgeren benytter sig af muligheden for at gå til en ny optagelsesprøve og -samtale samme år.

En elev, som er vurderet ikke-uddannelsesparat i 9. klasse (men som opfylder de øvrige adgangskrav), og som ikke har opnået mindst 6,0 i gennemsnitskarakter i de bundne prøvefag, opfylder ikke retskravet for optagelse efter 9. klasse. For at opnå retskrav i 10. klasse skal eleven derfor i 10. klasse være vurderet uddannelsesparat med mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer fra 10. klasse, hvis eleven søger en treårig gymnasial uddannelse. For at opnå retskrav på optagelse efter 10. klasse skal ansøger desuden gå til prøve i dansk, engelsk og matematik ved afslutningen af 10. klasse.

Hvis ansøger søger optagelse på hf-eksamen, skal ansøger vurderes uddannelsesparat med mindst 4,0, i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer fra 10. klasse.

Ja, hvis man samtidig opfylder lovens øvrige betingelser for at opnå retskrav. 

Opfylder man alle adgangsforudsætningerne til de treårige gymnasiale uddannelser i 9. klasse ved afslutningen af 9. klasse herunder krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folkeskolens afgangseksamen, kan ansøgere opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvarende kan ansøgere opnå retskrav på optagelse i op til ét år efter, at de har afsluttet 10. klasse.

Dermed kan har ansøgere opnå retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse efter et udlandsophold, hvis dette er afsluttet mindre end to år efter, at ansøgeren har afsluttet 9. klasse eller ét år efter, at ansøger har afsluttet 10. klasse. Dette forudsætter, at ansøgeren havde retskrav på optagelse efter henholdsvis 9.- eller 10. klasse. 

Ja, ophævelsen af muligheden for udskudt uddannelsesstart i forbindelse med uddannelsesophold i udlandet gælder alle på de gymnasiale uddannelser, og der kan ikke gives individuel dispensation. Ophævelsen gælder dog ikke elever på private gymnasiale institutioner.

Dermed har ansøgere med retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse stadig retskrav på optagelse efter et udlandsophold, hvis dette er afsluttet mindre end to år efter, at ansøgeren har afsluttet 9. klasse eller ét år efter, at ansøger har afsluttet 10. klasse.

Ja, muligheden for at få orlov efter gennemførelsen af mindst et års uddannelse gælder stadig. Orlov skal i disse tilfælde aftales med institutionens leder og må højest vare et år. Ved længere tids orlov end et år, skal der søges om optagelse på ny.

Elever kan ikke længere blive skrevet på venteliste til en plads på en anden offentlig institution. Offentlige institutioners mulighed for at oprette ventelister er afskaffet med virkning fra 28. december 2021. Dette gælder ikke de private udbydere af gymnasiale institutioner.

Elever kan fortsat skifte institution, hvis der er plads på den institution, som eleven ønsker at skifte til. Denne mulighed forventes dog at blive begrænset efter næste folketingsvalg til kun at gælde i forbindelse med flytning eller på grund af mistrivsel.

Nej. Muligheden for at oprette ventelister er afskaffet for ansøgere til de almengymnasiale uddannelser, men ikke til de erhvervsgymnasiale til optaget i 2022/23. Fra 2023/24 gælder afskaffelsen af ventelister alle gymnasiale uddannelser. 

Private institutioner for gymnasiale uddannelser er ikke omfattet.

Institutioner, der modtager tilskud til særligt tilrettelagte forløb (til ASF-klasser) er undtaget forbuddet mod at anvende ventelister, for så vidt angår disse forløb.

Afskaffelsen gælder også ansøgere, der er elever på andre gymnasiale institutioner, og ikke kun ved optagelse i 1.g. Der er således tale om en generel afskaffelse af ventelister.

Nej. Regler om institutionsskift gælder stadig, så læs evt. om mulighederne her: Ofte stillede spørgsmål om adgang og optagelse | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk) 

På sigt vil skifte inden for samme uddannelse, fx fra en htx uddannelsesinstitution til en anden htx uddannelsesinstitution, dog kun kunne ske i tilfælde af mistrivsel eller flytning. Det skal i givet fald ske efter aftale med den institution, der afgiver eleven. Denne del af de nye regler er imidlertid ikke trådt i kraft endnu, men vil senere blive sat i kraft af børne- og undervisningsministeren.

Muligheden for at skifte uddannelse består – også når de nye elevfordelingsregler om institutionsskift træder i kraft. 

Den ret, en elev har til at skifte uddannelse efter § 14 b i de gymnasiale uddannelser uden tab af tid, eksisterer stadig, også hvis skift af uddannelse samtidig indebærer skift af institution. Et skifte forudsætter, at der er plads på den nye uddannelse og den nye institution.

Da der ikke længere må oprettes ventelister, så vil en modtageinstitution ikke have en liste over potentielle elever, som institutionen kan kontakte, hvis der opstår en ledig plads på institutionen. Institutionen må i stedet for afvente, at potentielle elever kontakter institutionen. Forbuddet mod ventelister omfatter de almengymnasiale uddannelser for optag til skoleåret 2022/23, og derefter vil også de erhvervsgymnasiale uddannelser være omfattet

Institutioner har som udgangspunkt ikke notatpligt, når ansøgere ringer og spørger om ledige pladser. Institutionen træffer ikke en afgørelse, når institutionen oplyser ansøgeren om, at institutionen ikke aktuelt har nogen pladser på uddannelsen, og at vedkommende ikke kan skrives på venteliste, idet der er forbud mod at oprette ventelister.