Hop til indhold

De retningslinjer omkring bygningsmæssige dispositioner, som skitseres på denne side, gælder for de regulerede institutioner, det vil sige de almene gymnasier, voksenuddannelsescentre og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Institutionerne har pligt til at vedligeholde deres bygningsmasse samt foretage eventuelle forbedringer, så den hele tiden lever op til de krav, man med rimelighed kan forvente af en uddannelsesinstitution. Udgifterne hertil skal dækkes af de tilskud, som institutionerne modtager fra staten.

De bygningsmæssige muligheder omfatter:

  • Investeringer i institutionens faste ejendom
  • Køb og salg af fast ejendom
  • Optagelse og omlægning af lån i fast ejendom
  • Indgåelse og opsigelse af lejemål.

Institutionernes forvaltning af bygningerne er omfattet af Budgetvejledningens regler. Hvis der er tale om særligt omfattende dispositioner kræver det ministeriets tilslutning, da sagen skal godkendes i Folketingets Finansudvalg i form af et såkaldt aktstykke.

  • Dispositioner for 70 millioner kroner eller mere
  • Lejemål med en uopsigelighed på 10 år eller mere, hvis lejeforpligtelsen opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét udgør 40 millioner kroner eller derover
  • Lejemål, hvor lejeforpligtelsen opgjort for hele uopsigelighedsperioden under ét udgør 70 millioner kroner eller derudover
  • Lejemål, hvortil der er knyttet usædvanlige byrdefulde vilkår
  • Salg af fast ejendom uden offentligt udbud
  • Salg af fast ejendom til en statsinstitution eller en anden statsfinansieret selvejende institution til en anden værdi end den bogførte værdi  
  • Salg af fast ejendom hvor hovedparten af aktiviteterne flytter til lejemål
  • Modtagelse af gaver, som har en værdi på 5 millioner kroner eller derover, og som udgør mere end 5 procent af institutionens budgetterede udgifter, eller gaver, hvortil der er knyttet særlige vilkår.

Inden en institution overvejer bygningsmæssige dispositioner, der kræver ministeriets tilslutning, bør der foreligge et klart billede af institutionens behov. Institutionen bør også undersøge, om lokalebehov kan dækkes hos andre uddannelsesinstitutioner for eksempel ved at leje sig ind eller igennem en samarbejdsaftale.

Et godt udgangspunkt er Bygningsstyrelsens Bygherrevejledning, der dækker de væsentligste forhold vedrørende behov, funktion, økonomi, tid og lokalisering.
Institutionen bør kunne svare klart på følgende spørgsmål:

  • Hvad har institutionen?
  • Hvad har institutionen behov for?
  • Hvordan kan det opnås?

Det er vigtigt, at projektet er i tråd med den overordnede uddannelsespolitiske og udgiftspolitiske prioritering. Ministeriet skal være 100 procent sikre på projektets bæredygtighed, og et aktstykke forelægges først Folketingets Finansudvalg, når institutionen har dokumenteret dette til mindste detalje.

Undervejs i denne proces, skal der hele tiden være taget forbehold for ministeriets godkendelse i det forberedende arbejde, hvor dette er nødvendigt. Det kan eksempelvis være i forbindelse med indgåelse af diverse kontrakter. Ministeriets godkendelse kommer naturligvis først, når Finansudvalgets samtykke foreligger.

Institutionen skal være opmærksom på, at uopsigelighedsperioden i en huslejekontrakt udregnes for hele perioden fra kontraktens eller allongens påbegyndelsesdato til udløbet af den periode, hvor skolen er forpligtet til at betale husleje, hvilket i reglen også betyder en yderligere opsigelsesperiode. En kontrakt, der tager sin begyndelse for eksempel 1. juli 2016, og som kan opsiges per 1. juli 2026 til fraflytning 1. juli 2026 er således uopsigelig i hele perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2027, det vil sige i 11 år.

Forudsætter indgåelsen af en lejekontrakt, at andre lejekontrakter i samme bygning eller med samme udlejer forlænges, skal lejeforpligtelsen opgjort for hele uopsigelighedsperioden for samtlige lejemål opgøres under ét. Det samme gælder, hvis institutionen indgår en lejekontrakt og samtidigt forlænger en eller flere andre lejekontrakter i samme bygning eller med samme udlejer.

Institutionerne skal sælge fast ejendom efter offentligt udbud. Offentligt udbud kan kun undlades, hvor vægtige grunde taler herfor. Alle salg uden offentligt udbud skal godkendes af ministeriet. 

Ved salg efter offentligt udbud gælder de regler, som er fastsat i cirkulære om salg af statens faste ejendomme med undtagelse af § 9, stk. 2 og 3 samt § 12. 

Ved salg af fast ejendom fra en statsfinansieret selvejende institution til en anden statsfinansieret selvejende institution eller til en statslig institution til bogført værdi skal salget dog ikke godkendes af ministeriet. 

Institutionerne må ikke uden ministeriets godkendelse sælge fast ejendom med henblik på at flytte hovedparten af institutionens tilskudsberettigede aktivitet til lejemål.

Det fremgår af lovbekendtgørelserne for de regulerede uddannelsesinstitutioner, at institutionernes midler alene skal komme institutionernes formål til gode.

Det følger heraf, at det ikke er et formål for en uddannelsesinstitution at drive udlejningsvirksomhed. En uddannelsesinstitution må derfor ikke erhverve eller bygge ejendomme til andre formål end til institutionens eget formål, det vil sige til det formål at drive undervisningsvirksomhed. En uddannelsesinstitution skal endvidere forsøge at afhænde ejendomme eller overskydende kapacitet, der ikke længere anvendes.

Udlejning kan dog være en hensigtsmæssig løsning, såfremt der er tale om midlertidig overskydende kapacitet. En uddannelsesinstitution kan derfor udleje ejendomme eller lokaler på midlertidig basis. Institutionen skal dog tage initiativ til at få overskudskapaciteten frasolgt, såfremt den midlertidige overskudskapacitet permanent ser ud til at være overskydende. Er det ikke muligt for institutionen at frasælge den overskydende kapacitet, trods vedvarende forsøg, kan institutionen have udlejemål heri, indtil det lykkes at frasælge kapaciteten. Det kan for eksempel være med et udlejemål af en vis varighed, hvorefter nyt frasalg forsøges, inden nyt udlejemål eventuelt indgås. Er det fortsat vanskeligt at frasælge den overskydende kapacitet, kan skolen forsøge at gøre frasalg muligt ved at omorganisere sin samlede lokaleanvendelse. Det kan for eksempel forsøges at sælge ved opdeling i ejerlejligheder til formål, der kan leve i synergi med skolens formål; for eksempel til jobcentre, ungdomsskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning eller lignende.

Udarbejdelse af aktstykke

Udarbejdelse af aktstykke vedrørende bygge- og anlægsprojekter, køb af ejendomme og indgåelse af lejemål er en omfattende proces.

Læs om forløbet, materialer til brug for udarbejdelsen og forelæggelse i Finansudvalget

Sidst opdateret: 27. juni 2023