PISA er en forkortelse for Programme for International Student Assessment, og undersøgelsen gennemføres hvert tredje år af OECD. Hensigten med PISA-undersøgelserne er at teste, hvor gode 15-16-årige elever er til at bruge deres faglige kunnen i det virkelige liv. Den første PISA-undersøgelse blev gennemført i år 2000 og udkom i 2001. Der kommer en ny undersøgelse hvert tredje år, og hver gang bliver eleverne testet inden for læsning, matematik og naturfag. I hver PISA-undersøgelse indgår desuden et fjerde undersøgelsesdomæne, som tester eleverne i andre kompetencer end læsning, matematik og naturfag. PISA indsamler desuden en række baggrundsinformationer, som bruges til analyser af for eksempel elevernes trivsel og til at skabe viden om, hvordan man kan skabe initiativer, der støtter elevernes læring og udvikling.
PISA er meget mere end de ranglister, der ofte bringes i medierne, når undersøgelsen offentliggøres. Undersøgelsen bidrager også med værdifuld information om emner som ligestilling, elevmotivation og evner til kreativ problemløsning. PISA er således ikke kun en test af elevernes kompetencer. PISA kan også bruges som et vigtigt fundament for, at beslutninger om vores fælles skolesystem kan træffes på et oplyst grundlag.
Delte meninger om PISA
- Der er delte meninger om PISA, men undersøgelsen har haft betydning ved at vise, hvor der er særligt behov for, at vi sætter ind. Undersøgelsen giver et billede af, hvor langt vi er i bestræbelserne på at øge kvaliteten i skolen. Blandt andet giver PISA mulighed for at sammenligne danske elevers kompetencer over tid.
- Flere tror, at PISA er en gammeldags test, hvor eleven skal løse en endeløs række gange- og divisionsstykker. Det er vigtigt at nuancere dette. PISA tester unges kompetencer ud fra, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv. Det er ikke en test i udenadslære, som mange tror. Eleverne testes for eksempel også i problemløsningskompetencer.
- PISA giver et klart billede af en helt afgørende del af folkeskolens formål, men undersøgelsen måler kun på en del af det, folkeskolen skal. PISA er derfor en vigtig undersøgelse, men det skal ikke være – og er det heller ikke – den eneste undersøgelse, vi træffer beslutninger om grundskolen på baggrund af.