Afkortning af skoledagens længde i folkeskolen

På baggrund af folkeskoleforligskredsens politiske intentioner i forhold til skoledagens længde anbefaler ministeriet, at der ikke skemalægges med undervisning i mere end 5-10 minutter uden for tidsrummet klokken 8.00-16.00. 

Nej det er ikke nyt. De enkelte skoler og kommuner har også efter de hidtil gældende regler haft frihed til at tilrettelægge undervisningen og skoledagene efter lokale ønsker og behov. Det har også efter de hidtil gældende regler været en forudsætning, at undervisningen normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem klokken 8.00 og 16.00.

Forældrene kan tage elevernes skema op med skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen fastsætter principperne for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Skolebestyrelsen er ansvarlig for at føre tilsyn med overholdelsen af deres vedtagne principper. Det er dog skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan skemaet ser ud, og forældrene kan derfor også henvende sig der, hvis de synes at skemaerne er uhensigtsmæssige.

Det er skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan elevernes skema skal være, og dermed hvor sent de skal have fri. Skolebestyrelsen fastsætter principperne for elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin og for skoledagens længde.

Der er ikke opstillet en norm for antallet af skoledage. De nævnte 40 uger er blot et almindeligt kendt eksempel. Der er heller ikke opstillet en norm for, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer.

Undervisningstiden opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.

Der er ikke fastsat regler om, hvor mange timer eleverne skal være i skole hver dag, så det er en lokal beslutning i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Skoledagens længde udregnes på baggrund af en årsnorm for, hvor mange timers undervisning eleverne skal modtage i løbet af skoleåret.

Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer.

I praksis vil eleverne typisk være i skole 6-7 timer hver dag, men skolerne må altså godt gøre nogle dage længere og nogle dage kortere, så længe de ved skoleårets slutning lever op til det årlige undervisningstimetal.

Der er fire muligheder for at afkorte undervisningstiden i grundskolen:

1. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 16 b, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Denne mulighed kan også anvendes i specialklasser samt specialskoler. Afkortningen af undervisningstiden gives klassevis.
2. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Afkortningen af undervisningstiden gives klassevis.
3. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2 godkende en afkortning af den understøttende undervisning på 7.- eller 8. klassetrin med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse. Dette kan gøres for op til 60 timer årligt, dog således at der på 8. klassetrin skal være mindst 90 timers understøttende undervisning. Afkortningen af undervisningstiden gives klassevis.
4. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1 godkende en afkortning af den understøttende undervisning på hele skoler eller for alle klassetrin i skoleåret 2024-25, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Uanset om kommunalbestyrelsen har delegeret sine beføjelser efter folkeskolelovens § 16 b, § 16 d, eller 16 e, så har skolebestyrelsen en vigtig rolle at spille, når muligheden for at afkorte skoledagen bringes i spil. Skolebestyrelsen vil altid skulle afgive en udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen. Derudover er det skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med skolens virksomhed, og det indebærer også at føre tilsyn med, at de ressourcer, der ellers ville have været brugt til den understøttende undervisning også bliver overført til flere voksne i klassen i fagundervisningen.

Der henvises til folkeskolelovens § 16 b, § 16 d og § 16 e.

Ja, der er mulighed for at afkorte undervisningstiden for enkelte elever i særlige tilfælde:

Fri til musikundervisning og eliteidræt

Med folkeskolereformen blev der givet mulighed for, at skolelederen kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Tilladelsen gives efter anmodning fra forældrene. Det betyder i praksis, at skolelederen kan give eleverne fri til at deltage i musikundervisning eller eliteidrætsudøvelse.

Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9

Der er i bemærkningerne til bestemmelsen lagt op til, at der for så vidt angår musikundervisning kan gives fri en enkelt lektion om ugen, mens der i forhold til eliteidræt kan gives fri i 2-4 lektioner. Der kan i princippet gives fri fra såvel undervisningen i fagene som fra den understøttende undervisning.

Det er skolelederens beslutning, om en elev kan fritages fra undervisning. I den vurdering, lederen skal foretage, skal indgå, om det er forsvarligt i forhold til elevens faglige niveau, og om det praktisk og pædagogisk kan lade sig gøre, herunder i forhold til resten af klassen.

Specialundervisningselever

Elever, som modtager mindst 9 timers ugentlig støtte, falder ind under reglerne om specialundervisning. For disse elever gælder et særligt regelsæt, som fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsen.

Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsen 12, stk. 3, at undervisningstiden med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.

Elever kan også undtages fra undervisningen i visse fag – dog ikke dansk og matematik – men i dette tilfælde skal der gives anden undervisning i stedet.

Sygdom

Sygdom er lovligt forfald. Sygdom skal forstås både som somatisk og psykisk. Sygdom kan ligeledes være kronisk og/eller strække sig over en lang periode, hvor eleven ikke er i stand til at deltage i hele skoledagen. 

Ved sygdom, herunder kortvarigt men tilbagevendende sygdom, er skolen forpligtet til at iværksætte sygeundervisning i det omfang det er nødvendigt. Der ligger altså et væsentligt skøn i reglerne om sygeundervisning, det vil sige om – og i givet fald hvor meget – der skal iværksættes sygeundervisning. Derfor vil der i praksis være enkelte elever, der på grund af sygdom får en kortere skoledag.

Tiden til den understøttende undervisning er det tiloversblevne s. Det er den tid, der er tilbage inden for undervisningstidens samlede længde, når tiden til undervisningen i fagene og de obligatoriske emner samt pauser er trukket fra. Det fremgår af bilag 1 til folkeskoleloven, hvor mange timer, der som minimum går til undervisning i fagene, men det er lokalt bestemt, hvor meget tid, der går til pauser.

For at regne ud, hvor meget tid der er mulighed for at anvende til understøttende undervisning på det enkelte klassetrin, tages der derfor udgangspunkt i undervisningstidens samlede længde, hvorfra minimumstimetallet for undervisningen i fagene for klassetrinnet og pauserne på den pågældende skole trækkes fra.

Eksempel - 5. klassetrin:

• Undervisningstidens samlede mindste længde: 1.320 timer årligt
• Minimumstimetal for undervisningen i fagene: - 930 timer årligt
• Pauser og understøttende undervisning: 390 timer årligt

Der er således forskelligt fra klassetrin til klassetrin, hvor meget tid der er mulighed for at anvende til understøttende undervisning. Kommunalbestyrelsen kan vælge, at der lokalt skal tilbydes mere undervisning i fagene, end minimumstimetallet tilsiger, men der skal stadigvæk gives understøttende undervisning. Desuden kan der gives (obligatorisk) undervisning i op til gennemsnitligt 35 timer om ugen (1.400 timer årligt).

Der henvises til folkeskolelovens § 14 b, stk. 1-3, § 16, § 16 a og bilag 1.

Der er ikke fastsat regler for, hvor sent eleverne må få fri. Skoledagen skal som hidtil normalt ligge på hverdage i tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00. Der er ikke tale om en absolut regel, og derfor kan undervisningen i et vist omfang godt placeres lidt senere end til klokken 16. Derudover er der i forbindelse med særlige arrangementer mulighed for at lægge undervisning efter klokken 16.00.

Eleverne skal gennemsnitligt have motion og bevægelse i 45 minutter om dagen. Denne motion og bevægelse kan både lægges som en del af undervisningen i fagene og i den understøttende undervisning. Undervisningen i idræt kan tælles med, hvorefter der alene resterer 2-3 x 45 minutter om ugen, som skal lægges ind i tiden til den understøttende undervisning eller i undervisningen i fagene som for eksempel løbediktat eller lignende.

Folkeskoleloven indeholder ikke regler om, hvor meget tid, der skal afsættes til pauser i løbet af skoledagen. Både omfang og placering af pauser er derfor op til lokal beslutning.

Det forudsættes dog, at der i fornødent omfang skal indlægges pauser i skoledagen efter elevernes behov. Skolen skal således også i den henseende varetage elevernes trivsel og drage omsorg for børn i skolens varetægt.

Eleverne kan godt tilbydes motion og bevægelse og andre pædagogiske aktiviteter i pauserne, men sådanne tilbud vil ikke kunne tælles med i hverken timetal for fagene eller i de gennemsnitligt 45 minutter om dagen, som eleverne skal have motion og bevægelse i. Det skyldes, at pauser er et afbrud i undervisningen, og derfor skal sådanne aktiviteter være frivillige for eleverne at deltage i.

Ekskursioner skal søges placeret inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, det vil sige på hverdage mellem cirka klokken 8.00 og 16.00, da ekskursioner normalt er en del af den daglige undervisning. Der kan dog laves særlige arrangementer, som ligger uden for dette tidsrum. Derfor er det heller ikke udelukket, at man lægger ekskursioner uden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvis der er tale om et særligt arrangement.

Den tid, der på ekskursioner, lejrskoler, idrætsdage, prøveperioder med videre bruges på faglige aktiviteter af direkte relevans for et fag kan indgå i undervisningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid på ekskursioner med videre vil kunne henføres under understøttende undervisning.

Konfirmationsforberedelse er ikke en del af undervisningen eller anden aktivitet i folkeskolen.

Men konfirmationsforberedelsen skal så vidt muligt lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i mellem cirka klokken 8.00 og 16.00. Det vil sige, at skolerne skal gøre plads i skemaet for de klasser, der kan modtage konfirmationsforberedelse (7. eller 8. klassetrin). Kommunalbestyrelsen kan således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Præsterne kan dog selv beslutte helt eller delvist at placere konfirmationsforberedelsen uden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i.

Kommunalbestyrelsen kan videre også godkende at forkorte den årlige undervisningstid med op til 60 undervisningstimer på 7.- eller 8. klassetrin for at give tid til konfirmationsforberedelse, hvis skolens leder ansøger kommunalbestyrelsen herom. Forkortelsen må kun angå de timer, der skulle være brugt på understøttende undervisning.

Læs mere

• Undervisningstidens samlede længde
• Timetal