Orientering om udfordringer med 3. partsprogrammer under folkeskolens prøver

Ofte stillede spørgsmål om nedbrud af 3. partsprogrammer

• Hvad er et 3. parts program?

  Et 3. parts program er fx et oplæsningsprogram, online ordbøger, elektroniske hjælpemidler mv., som en eller flere elever anvender ved prøverne. Der er tale om programmer mv., som den enkelte kommune eller skoler selv indgår aftale med. Programmerne er derfor ikke er stillet til rådighed af STIL eller STUK og serviceres ikke af STUK eller STIL.

  Spørgsmål om konkrete 3. parts programmer henvises til den enkelte kommune og skole. 

• Hvad gør man, hvis et 3. parts program går ned under en prøve?

  Hvis et 3. parts program går ned under en prøve, skal skolen vurdere, om nedbruddet af 3. parts programmer har indflydelse på elevernes besvarelse af prøven. Hvis dette er tilfældet, har skolen mulighed for at sætte prøven på pause for de pågældende elever og genoptage den, når 3. parts programmet igen fungerer. Prøven forlænges derefter med den tid, den har været sat på pause.
  
  Eleverne skal holdes under opsyn i den tid, hvor prøven er sat på pause, så de ikke har mulighed for at kommunikere med hinanden. Eleverne må ikke forlade prøvelokalet uden opsyn.
  
  Det er skolens leder, der skal foretage en konkret vurdering i situationen af håndteringen inden for gældende regler. Skolen skal være opmærksom på  at informere forældrene, hvis skolen forlænger tiden ved en eller flere prøver.

• Hvem kontakter man, hvis et 3. parts program går ned under en prøve?

  Hvis et 3. parts program går ned under en prøve, og prøven sættes på pause, skal skolen kontakte 3. parts programmets udbyder (den enkelte kommune eller skoler indgår selv aftale med udbyder). 

• Hvad gør man, hvis 3. parts programmet ikke kommer op at køre igen?

  Skolen skal kontakte udbyderen af 3. parts programmet for opdatering af driftsinformation. Skolen skal håndtere udfordringerne på baggrund af STUKs vejledning om regler for prøveafviklingen og håndtering af nedbrud af 3. partsprogrammer. Skolen kan søge konkret vejledning fra STUK. 

• Hvad betyder fejl og mangler under en prøve?

  Fejl og mangler er et begreb fra prøvebekendtgørelsen  (kapitel 9). Det betyder, at der har været forstyrrelser i prøveaflæggelsen, fejl i selve prøven eller fejl ved prøveforløbet. Udfordringer med 3. parts programmer kan i nogle tilfælde betragtes som fejl og mangler. 

• Hvad skal skolen gøre, hvis der har været fejl eller mangler under en prøve?

  Hvis der er tale om væsentlige fejl og mangler i forbindelse med prøver, herunder fejl og mangler, der kan have haft betydning for karakterfastsættelsen, skal skolens leder tilbyde en omprøve.

  En omprøve ved en skriftlig prøve vil tidligst kunne aflægges ved næste prøvetermin. Det vil sige enten i prøveterminen december-januar eller i prøveterminen maj-juni afhængigt af, hvilken prøvetermin prøven, som giver anledning til en omprøve, er aflagt.

  Det er skolens leder, der skal foretage en konkret vurdering i situationen af håndteringen inden for gældende regler.

• Kan elever få en lavere karakter til en omprøve i forbindelse med fejl og mangler?

  Nej. En omprøve kan ikke resultere i en lavere karakter, jf. § 66, stk. 1, i prøvebekendtgørelsen.

• Skal elever, der tager imod tilbuddet om omprøve, have et bevis?

  Elever, der tilbydes en omprøve og tager imod tilbuddet, skal i første omgang have udstedt et bevis, der indeholder karakteren for den prøve, som eleven er blevet tilbudt omprøve i. Efter omprøven udsteder skolen et nyt bevis til eleven, såfremt eleven har forbedret sin prøvekarakter.

• Skal eleven tage imod tilbuddet om en omprøve?

  Det er elevens valg, om eleven ønsker at tage imod tilbuddet om en omprøve. Eleven kan vælge ikke at tage imod tilbuddet om omprøve og beholde den karakter, som eleven har opnået ved prøven.

  Eleven kan vente med at beslutte, om eleven ønsker at tage imod tilbuddet om omprøve, til efter at eleven har modtaget sin karakter for prøven.

• Hvilken betydning har det for elevens videre uddannelse, hvis eleven ikke tager imod tilbuddet om omprøve?

  Hvis eleven ikke tager imod tilbuddet om omprøve, beholder eleven den karakter, som eleven har fået ved prøven. Eleven kan derfor opnå adgang til videre uddannelse, hvis eleven opfylder optagelseskravene til den pågældende uddannelse. 

• Hvilke muligheder har elever i forhold til videre uddannelse, hvis eleven tager imod tilbuddet om omprøve?

  Hvis en elev tager imod tilbuddet om omprøve, har eleven fortsat mulighed for at starte på en gymnasial eller erhvervsuddannelse efter sommerferien, selvom eleven ikke har opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i 9.-klasseprøverne og dermed ikke består folkeskolens afgangseksamen. Der er dog ikke mulighed for at starte direkte på den 2-årige hf efter sommerferien, hvis eleven ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen.

  For elever, der ønsker at søge ind på en gymnasial uddannelse

  Hvis en elev tager imod tilbuddet om omprøve, har institutionens leder mulighed for at tilbyde betinget optagelse på uddannelsen uden optagelsesprøve. Tilbuddet om optagelse er betinget af, at eleven aflægger omprøven i december og derefter opfylder de prøve- og karakterkrav, som en endelig optagelse kræver.

  Eleven har ikke krav på betinget optagelse. Det er den enkelte institution, som afgør dette.

  Hvis eleven allerede nu vil være sikker på optagelse, kan eleven gå til optagelsesprøve og en samtale på den ønskede uddannelse.

  For elever, der ønsker at søge ind på en erhvervsuddannelse

  Hvis en elev har en uddannelsesaftale, har eleven direkte adgang til grundforløbet, uanset om eleven har bestået folkeskolens afgangseksamen. Hvis eleven ikke har en uddannelsesaftale, kan optagelse ske på baggrund af en centralt stillet prøve og samtale. 

  For elever, der ønsker at søge ind på den 2-årig hf

  Det er ikke muligt for en ansøger, at blive optaget på den 2-årig hf direkte efter 9. klasse, hvis en ansøger ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen.