Fem veje til mere bevægelse i skolen

Fem nye pejlemærker skal inspirere skolerne til at få mere bevægelse ind i hele skoledagen.

Mere bevægelse i undervisningen, aktive frikvarterer og plads til, at alle børn kan være med. Det er nogle af de nye pejlemærker til, hvordan skolerne kan få mere bevægelse ind i elevernes hverdag. Pejlemærkerne er udarbejdet i fællesskab af repræsentanter fra folkeskolen, eksperter og organisationer med viden om bevægelse og læring.

De fem pejlemærker skal inspirere skoler og kommuner til, hvordan de kan skabe en skoledag, hvor bevægelse er en central del af skoledagen.

Børn er ikke skabt til at sidde stille på en stol hele dagen. De skal have mulighed for at bruge kroppen, få pulsen op og være en del af fællesskabet. Og bevægelse er ikke kun godt for kroppen. Det kan også give mere motivation og bedre læring. Vi har givet skolerne frihed til selv at tilrettelægge skoledagen, men det betyder ikke, at bevægelse skal nedprioriteres. Jeg forventer, at skolerne vil gribe mulighederne og gøre bevægelse til en naturlig del af hverdagen, siger undervisningsminister Magnus Heunicke.

Mere frihed til bevægelse

Med folkeskoleaftalen fra 2024 blev det centrale krav om, at eleverne skulle bevæge sig 45 minutter om dagen, afskaffet. Det skal i stedet være en lokal beslutning på den enkelte skole, hvordan motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. 

Bevægelse skal fortsat have en plads i skolen. Derfor skal de fem pejlemærker inspirere skolerne til at tænke bevægelse ind i hele skoledagen på en måde, der passer til deres elever og lokale forhold.

De fem pejlemærker til bevægelse i skolen

1.     Hele skoledagen rummer muligheder for bevægelse

Bevægelse kan både være planlagte og spontane kropslige aktiviteter i undervisningen, i fag og valgfag, pauser, frikvarterer, overgange, SFO og på vej til og fra skolen.

2.     Bevægelse i skoledagen er for alle børn og unge

Varierede bevægelsesformer kan styrke børnenes motivation og lyst til at deltage. Når aktiviteterne tilpasses, er der mulighed for at deltage uanset forudsætninger.

3.     Bevægelse er en del af den didaktiske og pædagogiske praksis

Krop og bevægelse kan bruges til at skabe en undersøgende, varieret og motiverende undervisning.

4.     Samarbejde med lokale aktører understøtter bevægelse

Samarbejde med foreninger, virksomheder og kulturliv kan bidrage til mere varierede aktiviteter i skoledagen, og kan bygge bro til det omgivende samfund og et aktivt fritidsliv.

5.     Bevægelse forankres gennem tydelig ledelse og fælles ansvar

Det kræver en tydelig retning, struktur og ledelse at integrere bevægelse i skoledagen. Skolebestyrelsen, ledelsen, faglige fyrtårne og nøglepersoner er centrale i arbejdet.

 

Pejlemærkerne er udarbejdet som led i initiativet Bevægelsesstrategi i skolen, som landets professionshøjskoler gennemfører i perioden 2025-2028. Der er afsat 12 millioner kroner til initiativet, som gennem inspiration og kompetenceudvikling skal understøtte skolernes arbejde med at fremme bevægelse i skoledagen.  

Kontakt

  • Pressetelefon (kun for journalister)

    Titel: Undervisningsministeriet

    Telefon: +45 22 40 09 30

     

    (Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)