De nominerede til årets Skriverpris er fundet

Prisudvalget har nu udpeget de forfattere og illustratorer, der er nomineret til Undervisningsministeriets årlige Skriverpris. Prisen hædrer bemærkelsesværdig, god og læsevenlig litteratur.

Feltet er skåret ned til to forfattere og illustratorer - og en forfatter som i løbet af det seneste år hver især har udgivet et særligt, bemærkelsesværdigt, læsevenligt værk.

De nominerede til Skriverprisen 2026 er:

• Forfatter Kim Fupz Aakeson og illustrator Signe Kjær for værket ”Dem vi var den nat”
• Tegneserieskabere Nico Ravn og Cecilie Ravn for værket ”Nymfe”
• Forfatter Lea Landgreen for værket ”Glasskår”  

Skriverprisen er med til at sætte fokus på et bredere udvalg af litteratur for læsesvage.

De nominerede er udvalgt, fordi deres værker alle er af høj litterær og layoutmæssig kvalitet, er sprogligt lettilgængelige og henvender sig ligeværdigt til læseren.

Vinderen bliver offentliggjort ved en prisoverrækkelse på Bogforum den 30. oktober 2026 klokken 14.30. Med prisen følger 25.000 kroner.

Skriverprisen blev første gang uddelt i 1995 og er opkaldt efter den daværende prismodtager Esther Skriver.

Kontakt

  • Pressetelefon (kun for journalister)

    Titel: Undervisningsministeriet

    Telefon: +45 22 40 09 30

     

    (Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)