Øget gennemførelse på SOSU-uddannelserne Evaluering af nationalt forsøgs- og udviklingsprojekt om lovende indsatser

Denne rapport præsenterer resultaterne af Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) evaluering af pilotafprøvningen af tre indsatser som en del af et nationalt forsøgs- og udviklingsprojekt, som har til formål at øge gennemførelsen på social- og sundhedsuddannelserne (SOSU-uddannelserne). Projektet er igangsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og gennemføres i perioden 2024-2025 med deltagelse af alle 14 SOSU-skoler.

Øget gennemførelse på SOSU-uddannelserne

SOSU-medarbejdere er en vigtig del af fundamentet i det danske velfærdssamfund. Samtidig står vi over for en alvorlig udfordring: Antallet af ældre danskere stiger markant i de kommende år, mens det vurderes, at alt for få uddanner sig inden for SOSU-området. Allerede i 2035 forventes Danmark at mangle op mod 15.000 SOSU-medarbejdere (Finansministeriet, 2023).

Denne evaluering har til formål at evaluere pilotafprøvningen af tre indsatser, der har til formål at sikre øget gennemførelse på SOSU-uddannelserne.

Læs EVAs evaluering af pilotafprøvningen ifm. BUVM’s forsøgs- og udviklingsprojekt (pdf)