Der kan op til jul opstå spørgsmål om juletraditioner. Få svar på ofte stillede spørgsmål i den forbindelse.
Oplysninger og viden om julen indgår som en del af undervisningen i folkeskolen, og juletraditioner kan også indgå i skolens øvrige aktiviteter.
Det er op til skolerne selv at beslutte, hvordan de markerer juletraditioner for eleverne indenfor de rammer, der er besluttet af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Det kan være gennem fælles arrangementer som juleafslutninger, adventsaktiviteter eller undervisning om julens oprindelse og symboler.
Læs mere om afholdelse af juletraditioner i folkeskolen herunder.
Ja, det er det. Det fremgår blandt andet af folkeskolelovens formålsbestemmelse, at elevene skal ”gøres fortrolige med dansk kultur og historie”. Folkeskolelovens § 6 siger videre, at det centrale kundskabsområde (eller indholdsområde) i kristendomsundervisningen er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. Det er også en del af de bindende slutmål for faget kristendomskundskab, at eleverne sættes i stand til at forholde sig til, hvad kristendom er, og forholde sig til kristne grundbegreber.
Oplysninger og viden om julen indgår derfor som en del af undervisningen i folkeskolen, og juletraditioner kan også indgå i skolens øvrige aktiviteter.
Hvis hele skolen deltager i et arrangement, eksempelvis en julegudstjeneste, uden for skolens område, er det op til skolen at sørge for betryggende tilsyn med de elever, der måtte blive hjemme på grund af fritagelse.
Ifølge folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen der fastsætter mål og rammer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40. Skolebestyrelsen fastsætter principper for forskellige dele af skolens virksomhed, herunder fællesarrangementer i skoletiden, jf. § 44. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse, jf. § 45.
Inden for de rammer og principper, der er opstillet af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen, er det derfor skolelederen på den enkelte skole, der i samarbejde med skolens lærere og øvrige ansatte beslutter, om skolen skal holde en juleafslutning eller markere øvrige juletraditioner i eller uden for skoletiden. Skolen kan således beslutte, om en juleafslutning skal afholdes i en kirke eller andre steder.
Den enkelte skole kan beslutte at gennemføre aktiviteter med et religiøst indhold som led i skolens undervisning, herunder fællesarrangementer, i det omfang aktiviteterne tilrettelægges på en måde, så de ikke har karakter af forkyndelse – og når der gives mulighed for fritagelse for at deltage i aktiviteten.
Det centrale element i vurderingen af, om der er tale om en forkyndelse, er, om der er tale om en handling, der har til hensigt at påvirke eleverne i en religiøs retning. Når det skal afgøres, om en given aktivitet må betragtes som forkyndende, må der foretages en konkret vurdering af omstændighederne, herunder for eksempel den måde en aktivitet tilrettelægges på og om aktivitetens indhold sættes i kontekst. Det er i sidste ende altid skolelederens ansvar.
Elever fritages for deltagelse i undervisningen i kristendomskundskab, hvis forældremyndighedens indehaver erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning, jf. folkeskolelovens § 6. Baggrunden for fritagelsesadgangen er, at man ikke har ønsket, at børn skulle tvinges til at deltage i en undervisning og i aktiviteter, der ville stride mod barnets og forældrenes overbevisning. Dette gælder uanset, om der er tale om en religiøst motiveret overbevisning eller ej.
Det er fast praksis, at elever kan fritages for aktiviteter, som ikke er en del af undervisningen i kristendomskundskab, men alligevel vurderes at stride mod elevens/forældrenes overbevisning. Det afgørende for, om eleven skal fritages, er, om der er tale om en aktivitet, der på grund af sit religiøse indhold eller karakter alligevel må antages at kunne stride mod elevens/forældrenes overbevisning i samme omfang som deltagelse i undervisning i kristendomskundskab.
Spørgsmålet om fritagelse er derfor ikke aktuelt i situationer, hvor et arrangement ikke kan antages at have et religiøst indhold. Besøg i religiøse bygninger som for eksempel kirker giver for eksempel ikke i sig selv en elev ret til at blive fritaget for deltagelse. På samme måde, som fællesarrangementer i form af besøg på museer og andre kulturinstitutioner kan bidrage til at give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med (dansk eller andre landes) kultur og historie, kan besøg i kirker være et led i den almindelige undervisning, som der ikke af religiøse årsager kan anmodes om fritagelse for. Det kan for eksempel være undervisning, der handler om kirkens arkitektur.
Julearrangementer må antages ofte at have et religiøst indhold, men det må være op til en konkret vurdering af arrangementets indhold og karakter, om eleverne kan fritages herfra. Der skal foretages en samlet vurdering af arrangementet, det vil sige summen af de enkelte elementer og den sammenhæng, de indgår i.
Det skal dog altid være muligt at blive fritaget for at deltage i en juleafslutning i en kirke, uanset om der indgår en julegudstjeneste eller ej, hvis forældrene/eleven anmoder om det.
Fritagelse for deltagelse i arrangementer med et religiøst indhold skal være fuldstændig. Det vil sige, at elever skal have mulighed for helt at undlade at være til stede ved det arrangement, hvori den aktivitet, der gives fritagelse for, indgår. Det er således ikke nok, at elever tilbydes at nøjes med passivt at overvære arrangementet, eksempelvis ved i forbindelse med en julegudstjeneste at kunne undlade at synge med på salmer, rejse sig op og undlade at deltage i en eventuel fremsigelse af fadervor.
Det fremgår af folkeskolens formålsparagraf, at folkeskolen, i samarbejde med forældrene, skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie. Det gælder også den kristne kultur og de kristne skikke.
Det er op til den enkelte folkeskole, hvordan man forvalter skolens juletraditioner og folkeskoleloven er ikke til hinder for, at der kan afholdes juleafslutning i en kirke, eller at en julegudstjeneste kan indgå heri. Det er heller ikke i modstrid med folkeskoleloven, hvis fremsigelse af fadervor indgår i gudstjenesten. Julegudstjenesten er dog ikke en obligatorisk del af undervisningen.
