Skolen kan se i TOPAS, hvilke censorer skolen skal sende elevbesvarelser til. Efter prøverne skal skolen meddele eleverne deres karakterer.
Skolen skal sørge for, at censor modtager elevernes prøvebesvarelser. Når elevernes karakterer er klar, er det også skolen, der meddeler karaktererne til eleverne.
Kontor for Prøver, Eksamen og Test beskikker censorerne til de skriftlige prøver. Skolerne modtager et brev med kontaktoplysninger på de censorer, som de er blevet tildelt.
Hver censor er beskikket i et bestemt fag og bedømmer de hold, der står i oversigten. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tilstræber, at én censor bedømmer alle skolens hold i den givne prøve.
Skolen kan se i TOPAS, hvilke hold der skal sendes til hvilken censor.
Skolen skal sende privatisters og elever fra en ikke prøveafholdende skoles besvarelser til den beskikkede censor. Registreringen i skolens administrative system afgør, hvordan de fremgår i TOPAS.
Skolen skal meddele eleverne deres karakterer fra prøverne, så snart karaktererne er fastsat.
Så snart skolen kan tilgå karaktererne i testogprøver.dk, skal skolen meddele eleverne deres karakterer for de prøver og delprøver, som er digitalt selvrettende, og hvor der gives én karakter.
Så snart skolen har modtaget censors bedømmelse, skal skolen meddele eleverne deres karakterer for censorbedømte skriftlige prøver, herunder også prøver, hvor resultaterne fra den digitalt selvrettende delprøve og den censorbedømte delprøve indgår i den samlede karakter.
De skriftlige prøver i 9. og 10. klasse, som ikke er digitalt selvrettende, bedømmes af én statslig beskikket censor.
Digitale selvrettende prøver bedømmes elektronisk i ministeriets digitale prøveafviklingssystem testogprøver.dk.
I skoleåret 2025/2026 er en ny prøvestruktur for prøverne i 9. klasse trådt i kraft. Det betyder blandt andet, at der ikke længere er skriftlige udtræksprøver i 9. klasse. Skriftlige udtræksprøver, som bortfalder fra skoleåret 2025/2026, kan aflægges som sygeprøve eller omprøve til og med prøveterminen december-januar 2025/2026. Herefter vil de udgå fra nedenstående tabel.
| Skriftlige prøver | Bedømmes af |
|---|---|
| Dansk, læsning | Testogprøver.dk* |
| Dansk, retskrivning | Testogprøver.dk* |
| Dansk, skriftlig fremstilling | Statslig beskikket censor |
| Matematik uden hjælpemidler |
Testogprøver.dk* |
| Matematik med hjælpemidler |
Statslig beskikket censor |
| Engelsk, lytte- og læsefærdigheder og sprogligt fokus** |
Testogprøver.dk* |
| Engelsk, skriftlig fremstilling |
Statslig beskikket censor |
| Tysk, lytte- og læsefærdigheder og sprogligt fokus** |
Testogprøver.dk* |
| Tysk, skriftlig fremstilling |
Statslig beskikket censor |
| Fransk, lytte- og læsefærdigheder og sprogligt fokus** |
Testogprøver.dk* |
| Fransk, skriftlig fremstilling |
Statslig beskikket censor |
| Biologi |
Testogprøver.dk* |
| Geografi |
Testogprøver.dk* |
| Fysik/Kemi |
Testogprøver.dk* |
* Hvis elever grundet plan B eller prøve på særlige vilkår aflægger prøven på papir, skal besvarelsen rettes på skolen af en kvalificeret lærer udpeget af skolelederen. Dette må ikke være elevernes faglærer.
** Skolens leder fremsender resultatet af lytte- og læsefærdigheder og sprogligt fokus til censor, som medtager resultaterne i den endelige karakter for den skriftlige prøve i henholdsvis engelsk, tysk og fransk.
| Skriftlige prøver | Bedømmes af |
|---|---|
| Dansk, skriftlig fremstilling – del a** | Testogprøver.dk* |
| Dansk, skriftlig fremstilling – del b og c** | Statslig beskikket censor |
| Matematik | Statslig beskikket censor |
| Engelsk, sprogligt fokus*** | Testogprøver.dk* |
| Engelsk, skriftlig fremstilling | Statslig beskikket censor |
| Tysk, sprogligt fokus*** | Testogprøver.dk* |
| Tysk, skriftlig fremstilling | Statslig beskikket censor |
| Fransk, sprogligt fokus*** | Testogprøver.dk* |
| Fransk, skriftlig fremstilling | Statslig beskikket censor |
* Hvis elever grundet plan B eller prøve på særlige vilkår aflægger prøven på papir, skal besvarelsen rettes på skolen af en kvalificeret lærer udpeget af skolelederen. Dette må ikke være elevernes faglærer.
** Skolens leder fremsender resultatet af del a til censor, som medtager resultatet i den endelige karakter for den skriftlige prøve i dansk.
*** Skolens leder fremsender resultatet af sprogligt fokus til censor, som medtager resultater i den endelige karakter for den skriftlige prøve i henholdsvis engelsk, tysk og fransk.
Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet