Tjeklisten giver dig et overblik over, hvad du som udbyder af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne skal have liggende på din hjemmeside.
I tjeklisten finder du links til vejledningsteksten, som du også skal gennemgå for at sikre, at institutionerne opfylder alle krav i vejledningen. Du finder også henvisninger til uddybende informationer. Links til love og regler på retsinformation.dk er samlet under tjeklisten.
|
Nøgleord |
Kort beskrivelse |
Henvisning |
|---|---|---|
|
Plan for udbuddet Afsnit 1.1 |
Det enkelte voksenuddannelsescenter udarbejder en plan for udbuddet, der skal offentliggøres på centerets og dettes driftsoverenskomstparters hjemmesider. |
Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning § 16, stk. 4. Bekendtgørelse om ordblindeundervisning for voksne § 15. Vejledning om ordblindeundervisning for voksne (OBU) kapitel 6. |
|
Udbuddet af undervisning Afsnit 1.2 |
Det enkelte voksenuddannelsescenter informerer offentligt via deres hjemmeside om centerets udbud af forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne samt om driftsoverenskomstparternes udbud. |
Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning § 16, stk. 5. Bekendtgørelse om ordblindeundervisning for voksne § 16. Vejledning om ordblindeundervisning for voksne (OBU) kapitel 6. |
|
Prøver og eksamen Afsnit 1.3 |
Lokale eksamensregler skal være tilgængelige for eksaminanderne i god tid, samt være tilgængelige på voksenuddannelsescenterets hjemmeside. |
Kontor for Forberedende Uddannelser og Efteruddannelser
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet