Lidt over en femtedel af eleverne i folkeskolen havde mere end 10 procent fravær i skoleåret 2024/25.
Fravær er et stigende problem i folkeskolen, både når man ser på det gennemsnitlige fravær og på antallet af elever med højt fravær. Det gennemsnitlige fravær har ikke før 2020/2021 været over 6 procent, mens det siden 2021/2022 har ligget over 7,0 procent.
I de senere år er der samtidig sket en stigning i antallet af elever i folkeskolen, som har mere end 20 procent fravær i løbet af skoleåret. Antallet er steget fra ca. 17.000 elever (ca. 3 procent) i skoleåret 2017/2018 til ca. 24.500 elever (ca. 5 procent) i 2023/2024.
20 procentfravær svarer til 40 skoledage i løbet af skoleåret.
Omfanget af fravær varierer på tværs af klassetrin, skoletyper og landsdele. Der er flere elever med højt fravær i udskolingen sammenlignet med mellemtrinnet og indskolingen. Desuden er fraværet højere i specialklasser og på specialskoler end i den almene folkeskole.
I skoleåret 2023/2024 havde Region Midtjylland 17 procent af elever i folkeskolens almenklasser med over 10 procent fravær, hvilket var den laveste andel i regionerne.
Andelen var højest i Region Sjælland med ca. 27 procent, mens andelen på landsplan lå på omkring 21 procent.
Titel: Styrelsen for undervisning og Kvalitet
E-mail: centerimodskolefravaer@stukuvm.dk
Telefon: +45 23 66 79 54
Videnscentret behandler ikke enkeltsager om skolefravær. Forældre eller fagprofessionelle skal i stedet kontakte deres pågældende skole eller kommune i forbindelse med konkrete sager om skolefravær.
Spørgsmål, der handler om lovgivningen på fraværsområdet henvises til styrelsens hovedmail: stuk@stukuvm.dk