Langvarigt skolefravær stiger – regeringen styrker indsatsen

Antallet af folkeskoleelever, der er væk fra klasseværelset mange dage om året er steget. En ny undersøgelse fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) kortlægger omfanget og peger på, at tidlig indsats, målrettet støtte og bedre registrering af fravær er afgørende for, at udviklingen vendes. 

Fra skoleåret 2018/2019 og frem til 2024/2025 er andelen af elever med langvarigt bekymrende fravær i folkeskolen steget fra 3,2 til 5,1 procent. Efter flere år på omkring 3 pct. steg andelen markant til 5,3 pct. i 2021/2022. Selvom niveauet siden er faldet igen, ligger det fortsat cirka 2 procentpoint højere end niveauet før covid-19. 

Når et barn ikke kan komme i skole i længere tid, kan det være en hård og fortvivlende situation for hele familien. Børnene kommer langt væk fra undervisningen og fra skolens fællesskab. Og forældrene står med en kæmpe afmagt og en bekymring for, om det nogensinde bliver bedre. Derfor skal vi sætte tidligere ind, inden problemerne vokser sig store. Vi skal være bedre til at gribe børnene og give dem en vej tilbage til skolen og fællesskabet, siger undervisningsminister Magnus Heunicke. 

Regeringens initiativer mod langvarigt bekymrende skolefravær

1. Skolen skal reagere inden problemerne vokser sig store

Skoler skal reagere tidligere, når elever har fravær. Derfor vil regeringen gennemføre aftalen om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen fra januar 2026. Det betyder at:

• Allerede ved en dags ulovligt fravær skal skolelederen straks kontakte barnets forældre. (gældende ret i dag)
• Ved 10 dages samlet sygefravær og ulovligt fravær i et kvartal skal skolelederen som noget nyt kontakte forældrene for at bringe fraværet til ophør.
• Ved 15 dages fravær skal skolen vurdere, hvilken støtte eleven har brug for. Det kan fx være fraværsundervisning. Ved udfordringer med skoletilknytningen skal skolen udarbejde en støtteplan og inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning.

2. Mere viden gennem Videnscenter mod skolefravær

Et nyt Videnscenter mod skolefravær skal bl.a. vise retningen for, hvordan kommuner og skoler kan sætte hurtigt ind, når de ser de første bekymrende tegn på fravær. 

Det er målet, at centret skal være i dialog med alle 98 kommuner om at nedbringe skolefravær og skal have særligt fokus på at hjælpe de skoler, hvor udfordringerne er størst. 

Videnscenter mod skolefravær blev etableret i marts 2026 og holder kickoff-arrangement den 1. september.

3. Ny forebyggelsespakke og familiepakke

Regeringen har i regeringsgrundlaget sat en klar ambition om at nedbringe langvarigt skolefravær.

• Regeringen vil udarbejde en forebyggelsespakke, der skal nedbringe langvarigt skolefravær og sikre, at flere børn får den rette hjælp, før fraværet vokser sig stort. Pakken skal styrke den tidlige og forebyggende indsats på tværs af skoler og kommuner.
• Regeringen vil derudover indføre en ny familiepakke til familier med børn og unge i alvorlig mistrivsel og langvarigt skolefravær. Familien skal have én fælles plan, ét samlet hold af fagpersoner og en fast familieambassadør.

Udfordringen er ikke jævnt fordelt

Undersøgelsen viser, at stigningen i andelen af elever med langvarigt bekymrende skolefravær især er tydelig blandt elever i udskolingen. Men fraværet i de tidligere klassetrin ser samtidig ud til at have afgørende betydning. Når en elev først mister fodfæstet i fremmødet i skolen, kan det skabe faglige og sociale udfordringer, som øger risikoen for yderligere fravær.

Langvarigt bekymrende fravær er ikke jævnt fordelt på tværs af landets kommuner, og undersøgelsen viser, at elever med forældre uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller med kort uddannelse er overrepræsenterede, ligesom elever med funktionsnedsættelser og psykiske vanskeligheder.

Det er ikke kun det langvarige bekymrende fravær, der er steget i de seneste år. Det gennemsnitlige fravær er også steget. Før skoleåret 2020/2021 lå det under 6 procent. Siden skoleåret 2021/2022 har det hvert år ligget over 7 procent.

Ny definition af langvarigt fravær skal gøre det lettere at forebygge

Forud for undersøgelsen har der ikke været en fælles definition af, hvad det vil sige at have langvarigt bekymrende fravær. I undersøgelsen præsenterer VIVE en ny definition: Mindst 20 procent fravær i to sammenhængende kvartaler. Det svarer til cirka 10 skoledage pr. kvartal – eller samlet omkring 20 dage over to kvartaler.

Definitionen skal gøre det lettere systematisk at opdage, følge og på sigt forebygge langvarigt bekymrende fravær blandt elever. Derudover skal definitionen være med til at sikre, at vi får et fælles sprog for langvarigt fravær.

Fire anbefalinger til at mindske langvarigt bekymrende fravær

Undersøgelsen indeholder fire anbefalinger, der skal mindske langvarigt bekymrende fravær:

1. Etablér faste rutiner og processer på skolen for tidlig opfølgning på mindre problemer, så de håndteres, før de udvikler sig til langvarigt bekymrende fravær.
2. Målrettet forebyggende støtte til skoler og kommuner med store udfordringer med langvarigt bekymrende skolefravær.
3. Styrket viden om fraværsregistrering som grundlag for nyt vejledningsmateriale til skoler og kommuner.
4. Opsporingsarbejde, der tager højde for alder og fraværstype.

Anbefalingerne skal ikke forstås som en udtømmende liste, men et ifølge VIVE prioriteret bidrag til, hvordan det tværgående arbejde med skolefravær kan styrkes.

Ministeriet vil arbejde videre med, hvordan VIVE’s anbefalinger og definition kan indgå i regeringens videre arbejde med fravær, herunder implementeringen af Aftalen om fravær og specialundervisning.