Finanslovsforslag for 2027: Regeringen er klar med 900 millioner kroner, der skal løfte folkeskolen

Det faglige niveau i landets folkeskoler er for lavt, og andelen af elever, der ikke består dansk og matematik, er for høj. Der er derfor behov for markante investeringer i folkeskolen. 

Det mener regeringen, der med finanslovsforslaget for 2027 vil afsætte samlet set 900 millioner kroner i 2027 til folkeskolen. 

Midlerne skal blandt andet prioriteres til et målrettet fagligt løft af de 100 folkeskoler i landet, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik. Derudover skal midlerne blandt andet gå til et generelt løft af folkeskolen. 

Vores skoler skal lykkes for alle børn. Uanset hvor de bor, og hvilken baggrund de kommer fra. Sådan er det ikke i dag. Vi står midt i en faglig krise, hvor for mange elever lærer for lidt. I dag tager vi i regeringen de første skridt mod massive investeringer i vores folkeskole. Midlerne skal mærkes bredt på skolerne, men også sætte målrettet ind der, hvor de faglige udfordringer er størst," siger undervisningsminister Magnus Heunicke. 

Regeringen vil afsætte 5 milliarder kroner varigt til hele børneområdet, som indfases frem mod 2030. Det fremgår af regeringsgrundlaget.

Midler til at håndtere AI på skoler og uddannelser

Med finanslovsforslaget for 2027 afsættes der en pulje på 15,7 millioner kroner i 2027-2030, der skal prioriteres til kommende AI-initiativer, som regeringen løbende vil fremlægge.

Derudover afsættes der 10 millioner kroner fra 2027-2030 og 5 millioner kroner varigt fra 2031 og frem til initiativer i den strakspakke mod snyd med AI, som undervisningsministeren præsenterede i august. 

Midlerne til strakspakken skal finansiere, at elever på hf og hf-enkeltfag fremover skal op til en mundtlig prøve, når de har afleveret den større skriftlige prøve (SSO) på uddannelsen. Derudover til monitorering af elevernes skærme under skriftlige prøver på gymnasierne.