Fremtidens Dagtilbud er et udviklingsprogram, som er blevet udviklet og afprøvet i dagtilbud for 0-6-årige børn i perioden 2014-2016. Udviklingsprogrammet blev igangsat af Børne- og Socialministeriet med det formål at udvikle og afprøve indsatser og redskaber i den pædagogiske praksis.
Denne afsluttende forskningsbaserede evalueringsrapport belyser det pædagogiske personales og ledelsens implementering af programmets indsatser i dagtilbuddene, programmets resultater i form af oplevede praksisændringer i dagtilbuddene samt programmets effekter på børnenes udvikling.