For at kunne kortlægge, hvordan børn og unge med funktionsnedsættelser klarer sig i uddannelsessystemet sammenlignet med andre, giver rapporten først og fremmest et bud på, hvordan børn og unge med funktionsnedsættelser bedst muligt kan afgrænses via tilgængelig registerbaseret data.
For at kunne kortlægge, hvordan børn og unge med funktionsnedsættelser klarer sig i uddannelsessystemet sammenlignet med andre, giver rapporten først og fremmest et bud på, hvordan børn og unge med funktionsnedsættelser bedst muligt kan afgrænses via tilgængelig registerbaseret data. Afgrænsningen anvendes i rapporten til analyse af uddannelsesresultater, prøvefritagelse og overgang til ungdomsuddannelse for børn og unge med funktionsnedsættelser og giver et solidt grundlag for fremadrettet at kunne monitorere uddannelsesresultater og -mønstre for gruppen.
Rapporten bygger desuden på et omfattende kvalitativt materiale, der belyser nogle af de organiseringer og tilgange, som kommuner og skoler har i arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelser.