Dagpleje

Dagplejen adskiller sig fortrinsvis fra daginstitutioner ved, at pasningen omfatter et mindre antal børn, og at pasningen foregår i dagplejerens private hjem, børnenes private hjem eller i andre velegnede lokaler i et hjemligt miljø.

Kommunal dagpleje

Kommunal dagpleje drives af kommunen og er et tilbud, hvor børnene bliver passet i hjemligt miljø af en eller flere dagplejere. Kommunen anviser pladser i de enkelte dagplejere. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5 børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunen beslutte, at der i dagplejen kan modtages op til 10 børn.

Privat dagpleje

Privat dagpleje er baseret på en aftale mellem den private dagplejer og kommunen. Privat dagpleje er et tilbud, hvor børnene bliver passet i hjemligt miljø af en eller flere dagplejere. Kommunen anviser som udgangspunkt pladser i de private dagplejere. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at den enkelte private dagpleje helt eller delvist selv træffer afgørelse om optagelse i dagplejen.

Som det gælder for den kommunale dagpleje, kan der i den enkelte dagpleje modtages op til 5 børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der i dagplejen kan modtages op til 10 børn.

Kontakt

  • Team Dagtilbud

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Område: Center for Dagtilbud og Folkeskole

     

    Har du brug for vejledning vedrørende tilskud eller en konkret sag i relation til et barn eller et dagtilbud, skal du kontakte din kommune. Det er også kommunen, der vejleder om regler for optagelse i kommunens dagtilbud, ansøgning om økonomisk fripladstilskud mv.

    Har du brug for vejledning om reglerne for økonomisk fripladstilskud generelt kan du kontakte Ankestyrelsen (ast.dk)

    Har du spørgsmål til dagtilbudslovgivningen generelt, kan du kontakte ministeriets juridiske vejledning telefonisk på +45 22 28 18 00.

    Telefonen er åben tirsdag klokken 9.00 -11.30.

    Du kan også sende spørgsmål på mail. Her er svartiden som udgangspunkt 14 dage.

    Send e-mail