Forældre kan vælge privat pasning i stedet for kommunale dagtilbud. Læs om etablering, tilladelse og drift af private pasningsordninger.
Private pasningsordninger er tilbud om pasning, der ligger uden for de pasningsmuligheder, som i dagtilbudsloven kaldes dagtilbud.
Pasningen bygger på en aftale mellem forældrene og den private pasningsordning. Det er derfor den private pasningsordning, der bestemmer, hvilke forældre der indgås aftale med, og hvilke børn der optages.
Kommunen kan ikke anvise plads i en privat pasningsordning.
Private pasningsordninger drives som udgangspunkt uden offentlige midler og finansieres gennem forældrebetaling og eventuelle private tilskud. Forældre kan ansøge kommunen om et tilskud til brug for pasning i en privat pasningsordning.
Privat pasning kan etableres på flere måder.
Forældre kan fx:
En børnepasser kan enten være ansat af forældrene, der fungerer som arbejdsgivere, eller være selvstændig erhvervsdrivende.
Kommunen skal give tilladelse til private pasningsordninger, der modtager flere end to børn til pasning mod betaling.
Det er uden betydning, hvem der betaler for pasningen af barnet.
Når kommunen behandler en ansøgning om tilladelse til en privat pasningsordning, skal kommunen vurdere, om der er tale om dagplejelignende eller institutionslignende privat pasningsordning.
Kommunen skal ved dagplejelignende private pasningsordninger lægge vægt på de samme hensyn, som gælder ved godkendelse af private og kommunale dagplejere.
Ved institutionslignende private pasningsordninger skal kommunen lægge vægt på de samme hensyn for tilladelse, som gælder ved godkendelse af daginstitutioner.
Kommunen skal sikre, at tilladelse til private pasningsordninger gives efter ensartede krav.
Tilladelsen gives skriftligt og angiver:
Kommunen kan vælge, om tilladelser gives for hvert enkelt barn eller for et bestemt antal børn, der kan skifte. I tilladelsen skal kommunen angive, hvilket antal børn, der må modtages og hvilken alder.
Kommunen fastsætter, hvor mange børn en privat pasningsordning må modtage.
Ved dagplejelignende private pasningsordninger, altså hvor pasningen foregår i et privat hjem, kan kommunen give tilladelse til pasning af op til fem børn.
Hvis pasningen varetages af flere personer, kan kommunen give tilladelse til op til ti børn, dog højst fem børn pr. børnepasser.
Ved institutionslignende private pasningsordninger, altså hvor pasningen foregår uden for private hjem, er der ikke et lovfastsat maksimum for antallet af børn.
Kommunen skal i disse tilfælde vurdere det mulige antal børn, der kan gives tilladelse til ud fra pasningsordningens ressourcer, dvs. de fysiske og personalemæssige rammer.
Kommunen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for børns overgang fra privat pasning til dagtilbud.
Retningslinjerne skal beskrive:
Kommunen bør informere forældrene om disse retningslinjer, inden de vælger en privat pasningsordning. Dette kan typisk ske i forbindelse med forældrenes ansøgning om tilskud.
Hvis kommunen godkender aftaler om privat pasning, der finder sted uden for dagtilbuddets normale åbningstider, eller godkender at tilskuddet gives til at dække et andet pasningsbehov, end det forældrene kan få dækket gennem kommunens dagtilbud, kan forældrene ikke senere gøre krav på, at kommunen dækker dette pasningsbehov gennem kommunens dagtilbud.
Der stilles særlige krav til private pasningsordninger, som kommunen skal sikre bliver overholdt, for at pasningsordningen efterlever dagtilbudsloven.
Klik på overskrifterne herunder for at læse om kravene.
Kommunen skal sikre, at den private pasningsordning tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati.
Pasningsordningen skal bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
Kommunen skal sikre, at den private pasningsordning fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer.
Arbejdet med læringsmiljøer skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud. Det indebærer blandt andet, at læringsforståelsen i den private pasningsordning skal bygge på et bredt læringsbegreb, der understøtter børns kropslige og motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring og dannelse.
Arbejdet med læringsmiljøer skal ligeledes tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.
Den private passer tilrettelægger selv arbejdet og kan vælge at udarbejde en pædagogisk læreplan, lade sig inspirere af en læreplan i et aldersvarende dagtilbud eller vælge andre tilgange, der lever op til de krav, som er fastsat i dagtilbudsloven.
Det er ikke et krav, at private pasningsordninger arbejder med pædagogiske læreplaner.
Kommunen skal give dispensation fra kravet om at arbejde med læring, hvis:
Formålet er at give familier fleksibilitet i kortere perioder efter behov, fx mens de venter på en plads i et dagtilbud.
Kommunen skal fastsætte en periode for dispensationen på op til ét år, og forældrene har ret til dispensation i mindst seks måneder.
Børn i private pasningsordninger er ikke optaget i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5 og § 21, stk. 2 og 3. De skal derfor modtage en sprogvurdering.
Kommunen kan aftale med en privat pasningsordning, at sprogvurderingen udføres af pasningsordningen, såfremt den private passer, der skal varetage opgaven, opfylder kvalifikationskravet.
I private pasningsordninger for børn mellem 0 og 2 år kan digitale redskaber kun bruges i helt særlige tilfælde.
For børn på 3 år og indtil skolestart kan digitale redskaber kun bruges, hvis det fagligt kan begrundes.
Private pasningsordninger må kun bruge betegnelsen ”privat pasningsordning” i alle offentlige sammenhænge.
Formålet er at gøre det tydeligt for forældre, at der er tale om en privat pasningsordning og ikke et dagtilbud, fx en privat dagpleje eller institution.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Område: Center for Dagtilbud og Folkeskole
Har du brug for vejledning vedrørende tilskud eller en konkret sag i relation til et barn eller et dagtilbud, skal du kontakte din kommune. Det er også kommunen, der vejleder om regler for optagelse i kommunens dagtilbud, ansøgning om økonomisk fripladstilskud mv.
Har du brug for vejledning om reglerne for økonomisk fripladstilskud generelt kan du kontakte Ankestyrelsen (ast.dk)
Har du spørgsmål til dagtilbudslovgivningen generelt, kan du kontakte ministeriets juridiske vejledning telefonisk på +45 22 28 18 00.
Telefonen er åben tirsdag klokken 9.00 -11.30.
Du kan også sende spørgsmål på mail. Her er svartiden som udgangspunkt 14 dage.
